Shit hitting the fan

[Skylar Dunn]

Så, de sidste dage var det gået seriøst ned ad bakke i det magiske samfund. Ikke bare sådan, vi forskelsbehandler helt vildt meget på baggrund af familier og så klamt, vagt begreb som blodest renhed. Nej, det var gået til seriøst lort.

Ministeren var afsat, det samme var rektor og alle snakkede om det. Så da Skylar pakkede sin bog væk efter dagens sidste timer, kunne hun simpelthen ikke overskue det mere.

"Hey Vera?" Hun vendte sig om mod veninden. "Vil du ikke hjælpe mig med noget?"

Vera M. Selwyn

[Vera M. Selwyn]

Endnu engang var Veras liv blevet vendt på hovedet. Først ved at starte på Hogwarts, så ved at blive kæreste med en fuldblodsfyr og nu skete der så dette, der igen fik hende til at føle at hun ikke anede hvor hun stod. Hun havde en rimelig dårlig relation til mugglerne derhjemme og derfor, passede det hende egentlig glimrende at sige farvel til den verden. Samtidig, hadede hun dog når nogen forsøgte at presse noget ned over hovedet på hende og bestemme over hende. Selvom Lucas Selwyn gjorde lige præcis dette indimellem.

Helt komplet optaget af sine tanker, trak hun sin taske over skulderen og så op, da Skylar talte til hende.
"Ja, hvad sker der?" Spurgte hun undrende og smilede en anelse.

[Skylar Dunn]

Skylar prøvede at holde sig langt ude af Veras forhold til Imrahs fætter. Hun smilede bare til veninden og gjorde et kast med hovedet. Sammen forlod de kunstlokalet.

“Det er fucking sindssyg, synes du ikke?” bemærkede hun lavmælt.

[Vera M. Selwyn]

De fleste holdt sig langt ude af hendes forhold med Lucas, hvilket nok var grunden til at det stadig eksisterede.
"Jo, det er det." Sagde hun, men Vera havde også oplevet mange andre sindssyge ting og egentlig føltes det nærmere som en del af livet.
"Ved ikke rigtig, hvad man skal gøre." Bemærkede hun og trak på skuldrene.

[Skylar Dunn]

Modsat havde Skylar ikke oplevet så mange sindssyge ting. Hun var stadig ved at komme sig over, at Augusta Avery ikke var på slottet mere og at det havde ført til, at en eller anden idiot havde spændt ben for hende. Sådan var det, når man lige pludselig strejfede for meget alene.

“Næh. Men, altså... jeg mener. Hvorfor skulle mine forældre være så anderledes end deres? Og dine? Right?”

[Vera M. Selwyn]

Vera var også ked af det over at Augusta ikke var der mere. Veninden havde givet hende lyst til at droppe ud af Hogwarts og gå amok med familieskabelse sammen. Det var dog ikke ligefrem særlig fornuftigt og desuden umuligt, fordi Lucas ikke ville have børn nu.
"Mine nuværende forældre er ikke rigtig noget værd, men jeg er sikker på det ikke er sådan for alle mugglerfødte." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun kunne mærke at hun efterhånden ikke var velkommen derhjemme mere.
"Tror snart mine forældre smider mig ud." Sagde hun og trak på skuldrene igen, for at vise hvor ligeglad hun var.

[Skylar Dunn]

Det gik først op for Skylar dér, at de aldrig rigtig havde snakket meget om deres familier. Faktisk vidste hun ikke rigtigt, hvor slemt det stod til, før Vera fortsatte.

“Shit,” svarede hun og skævede over til hende. “Hvad gør du så?”

[Vera M. Selwyn]

"Flytter hjem til Lucas, tænker jeg." Sagde hun og smilede en anelse. Hun havde ikke rigtig så mange andre muligheder. Ved mindre hun ville tilbage til sin tidligere levevej, hvilket Lucas nok ikke ville acceptere.
"Jeg er jo myndig nu. Mine forældre ser det som, at nu skal jeg kunne være selvstændig. De har ikke penge til at have mig boende og min papmor vil lave sin egen familie nu." Sagde hun og sukkede irriteret, mens hun stædigt fortrængte mindet om sin egen mor.

[Skylar Dunn]

Lucas. Jeps, det var hendes stikord til at bakke ud af samtalen igen og hun smilede bare medfølende til Vera, der snakkede om sine forældre. Lige pludselig virkede hendes forældre så dejligt normale. Det gjorde de egentlig altid.

Heldigvis var de fremme og Skylar trak Vera med sig ind på pigernes badeværelse. “Så,” sagde hun og smed tasken fra sig henne ved vægge. “Vil du ikke klippe mit hår?”

[Vera M. Selwyn]

Vera løftede overrasket sine øjenbryn over forespørgslen. Det var ikke lige det hun havde regnet med.
"Er du sikker?" Spurgte hun og så på Skylars pæne røde hår.
"Det er jo så smukt." Bemærkede hun og så tøvende på veninden.

[Skylar Dunn]

Hår var hår og det voksede ud igen. Derfor trak Skylar også bare på skuldrene. “Jeg har brug for, at der sker noget,” svarede hun og så et øjeblik helt alvorlig ud.

I virkeligheden handlede det nok mest af alt om, at hun ikke længere følte sig hjemme i det. Følte sig ikke hjemme på slottet, i det magiske samfund, uden Augusta, alle forandringerne.

[Vera M. Selwyn]

Det var sjældent Skylar så så alvorlig ud og det overbeviste Vera om, at veninden mente det seriøst.
"Okay." Sagde hun og tog derefter en saks hun altid gik med i sin taske.
"Skal det være helt kort? Altså helt heroppe?" Spurgte hun og satte et par fingre rundt om en af hendes røde lokker, næsten helt oppe ved hovedbunden.

[Skylar Dunn]

Det var grunden til, hun havde spurgt Vera. Hun vidste, der ville være støtte og ikke alt for mange spørgsmål og hun prøvede at følge med, men uden rigtig interesse.

“Bare giv mig et par centimeter. Sådan omkring ørerne eller sådan,” svarede hun og så nærmest spørgende på Vera for accept.

[Vera M. Selwyn]

Vera tøvede stadig, da hun skulle til at klippe den første lok, men så blev hun alligevel grebet af stemningen og klippede det første af. Til at starte med klippede hun det ikke så tæt som Skylar havde bedt om, hun tænkte det var bedst at klippe det af til midt på hendes hals, inden hun gik igang med at prøve at forme selve frisuren.
"Måske skulle du gøre håret vådt." Foreslog hun, det havde hun set frisører gøre i deres saloner.

[Skylar Dunn]

“Vådt?” Skylar drejede hovedt om mod Vera og var nær ved at stikke øjet ud på sig selv på saksen. Overrasket rykk3de hun lidt bagud.

“Ja, okay.” Hun rejste sig og gik hen til håndvaskene, hvor hun stak hele hovedet ind under og tændte vandhanen. Lidt efter dumpede hun dryppende ned foran ørnen igen. “Er det godt sådan her?”