Tiltrængt time-out

[Alissa Avery]

Det var et højdepunkt på ferien (hvilket i sig selv nok var lidt tragisk), da hendes morbror kom på besøg. Selvom de fleste på skolen var nogle idioter, havde Alissa da i det mindste stadig fætteren og da han endelig ankom, brugte hun ikke lang tid på at trække ham med sig ud i haven, hvor de kunne nyde solens lys. Og selvfølgelig få luftet en af hendes nye kjoler. Et lidt vovet valg fra Portugal.

Der faldt en sjælden tavshed mellem dem. Det var ikke ofte, Alissa holdt mund, men hun havde ikke noget at sige, så hun slangede sig bare på solvognen med en dronnings værdighed og vippede ansigtet mod solen.

Lelantos M. Carrow

[Lelantos M. Carrow]

Det var ferie og der var solskin. Lelantos havde lagt den grønne uniform på hylden til fordel for et par sorte, højtaljede bukser og en hvid fløjlsskjorte. Skræddersyet, selvfølgelig. Alissa skuffede bestemt heller ikke.

Klædt i en nydelig sommerkjole, faldt hans blik ikke fra hende med det samme, som de begge begav sig ud i haven.

“Det ligner dig ikke, at være så stille”, brød han tavsheden. “Skal vi tale om det?”, tilbød han. Han vidste selvfølgelig allerede hvad der var sket.

[Alissa Avery]

Bruddet var stadig tæt på, og Alissa havde ikke meget at sige om det. Mest af alt var hun indebrændt over Francescos manglende forståelse over situationen. Men at plotte lidt drillerier af Mhairi havde selvfølgelig hjulpet på det.

Derfor tog hun også bare en dyb indånding uden at se på ham. "Hvad er der at tale om?"

[Lelantos M. Carrow]

Det lille smil, der hvilede på hans læber, forblev helt upåvirket af hendes spørgsmål. En dyb oprigtighed hvilede i det brune blik. Et udtryk kun få formåede at bringe frem i dem.

“Rygterne forsvinder snart igen”, røg det roligt over hans læber. Som vidste han, at det var én af de ting, der gik hende på. “Franco gjorde sit eget navn til skamme ved at handle, som han gjorde. Det skal han nok også indse”.

[Alissa Avery]

Det var ikke, at det ikke betød noget for hende, men tanken om rygterne var ikke lige så slemt for den rent faktiske afvisning, hun var blevet udsat for. Frygten forbundet med, at det rent faktisk havde gjort ondt og at Francesco Hardy bogstaveligt talt havde taget pusten fra hende, da han vendte hende ryggen.

"Jeg er ligeglad, Lee," svarede hun glat. "Hvis han ikke vil være min kæreste, så kan han trygt gå tilbage til sin tilværelse med tilfældig sex med alle og enhver, der vil have ham. Jeg gav ham en chance og han er ikke interesseret. Hans tab."

[Lelantos M. Carrow]

Lelantos købte ikke hendes forklaring. Hun var såret og normalt ville han ikke bruge hans tid på at snakke om følelser. Alissa var dog undtagelsen.

“Det gør han ikke. Han vil indse, hvad han har mistet. Og når han gør det og kommer tilbage, så vil du være stærkere. Det har du altid været”, pointerede han og blinkede en enkelt gang til hende.

[Alissa Avery]

Alissa så ikke på Lelantos. Det var nemmest at tale om, når hun bare kunne sidde der med lukkede øjne og nyde solen. Så det gjorde hun.

"Jeg er ligeglad med, hvad han bruger sit liv på. Han kan indse det eller lade være," svarede hun og trak på den ene skulder, før hun endelig åbnede øjnene og så på ham. "Jeg har ikke brug for sociale udskud som ham i mit liv."

[Lelantos M. Carrow]

Selvom det ikke behagede Lelantos at se Alissa i en nedslået tilstand, så var der alligevel en del af ham der var glad for at hende og Francos forhold var blevet afsluttet. Hun havde altid fortjent bedre.

Han smilede af hendes ord, men valgte ikke at kommentere mere på det. I stedet ændrede han metode og valgte at aflede hende i stedet.

“Sidst vi snakkede sammen nævnte du en hvis Macfusty.... Noget du vil snakke mere om?”

[Alissa Avery]

Navnet gik under hendes hud, selvom Alissa ikke lod sig mærke med det. Det var jo egentlig ikke, fordi pigen havde gjort hende andet end at være ubehøvlet, men hun var trådt ind i hendes liv nogenlunde samtidig med, at alt var gået skævt. Og for det hadede hun hende.

“Det er ordnet,” svarede hun blot og smilede smørret.

[Lelantos M. Carrow]

Det gjorde Lelantos ganske tilfreds, at se hende smile. Det var sådan, at han foretrak hende. Lelantos stoppede da de nåede en bænk og trådte et lille skridt tilbage. Han gjorde et høfligt lille kast med hovedet som tegn på, at hun skulle sætte sig først.

“Jeg vil se frem til at overvære resultatet”.

[Alissa Avery]

Alissa smilede og blinkede en enkelt gang til ham, mens følelsen af normalitet rodfæstede sig igen. Hun tog en dyb indånding og lænede sig tilfreds tilbage.

“Jeg forventer ikke, at du bliver skuffet.”

[Lelantos M. Carrow]

Lelantos satte sig ned ved siden af Alissa. Han lænede sig roligt tilbage, mens hans ene arm naturligt blev lagt mod bænkens ryglæn.

“Du skuffer sjældent”, svarede han. Et næsten legende udtryk i det mørke, som han lænede sig det mindste ind mod hende. “Andre ting du går og planlægger for tiden?”.

[Alissa Avery]

Igen talte Lelantos direkte til hendes bløde sider og Alissa tog en dyb, veltilpas vejrtrækning. Det var de øjeblikke, hun levede for. Hvor hun havde en persons udelte opmærksomhed på den måde.

"Hende Finnegan-pigen fra min sovesal. Ailis C. Finnigan, kender du hende?" Hun lænede sig lidt ind mod ham og hvilede sit hoved på hans skulder.

[Lelantos M. Carrow]

Lelantos fjernede sin hånd fra bænken og placerede den mod Alissas ene arm i stedet, som han trak hende lidt ind til sig. Han fortrængte samtidig den svage, kriblende følelse det gav ham, at hun sad så tæt.

“Piger som hende fanger ikke rigtig min interesse”, svarede han ærligt og rynkede uimponeret på næsen. “Hvorfor?”.

[Alissa Avery]

Alissa sukkede tilfreds. Lelantos duftede godt og rent, modsat nogle af de dovne, pubertære tabere på skolen.

"Hun er køn," svarede hun simpelt. "Og hun vil vist gerne på holdet. Jeg tror, hun kunne være en god veninde."