Problemer i fortiden eller fremtiden?

[Lily Luna Potter]

Det var enden på en lang dag, da Lily svingede ud af aurornes kontor og satte mod elevatoren. I starten havde samarbejdet med Oranie Sinistra-Jones været opslidende og anstrengt, men som tiden var gået, var det på en eller anden måde blevet nemmere at ignorere, hvad der var gået galt mellem dem for efterhånden så mange år siden.

Ja, Lily havde endda nydt dagens arbejde med den tidligere veninde og da det var hende, der pludselig sluttede sig til hende på gangen, smilede hun endda ikke kun høfligt, men oprigtigt til hende.

"På vej hjem?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie gik i sine egne tanker, træt efter en lang dag og var lidt overrasket, da en bekendt stemme lød ved siden af hende.

"Ja," svarede hun og fandt et reelt, omend træt, smil glide over hendes læber. "Selvom det måske er lidt kedeligt på en fredag..."

[Lily Luna Potter]

"Ja, jeg kender følelsen." For blot et par måneder siden kunne det aldrig være faldet Lily ind at spørge sin tidligere bedste veninde ud på en fyraftensøl. Men siden da havde meget forandret sig og hendes aftener virkede en smule ensomme, så hun rettede blikket frem igen og sprang ud i det.

"Hvis du vil, kunne vi jo slå pjalterne sammen. Tage ud et sted og finde en øl?"

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranies hjerte sprang et lille slag over, selvom det føltes lidt dramatisk. Oranie havde dog haft et hul i sit hjerte siden hun var stoppet med at tale med Lily og tanken om at det måske var ved at ændre sig nu, fik hende næsten til at smile dumt. Forslaget gjorde i hvert fald.

"Ja," røg det, lidt for hurtigt ud af hende og hun klarede halsen. Hun tog det dog ikke tilbage. "Hvorhenne...? Jeg kender ikke så mange steder." Hun rømmede sig. Men sådan var det at være relativt passende og bo hos sine forældre endnu.

[Lily Luna Potter]

De var to stolte madammer og derfor overraskede Oranies iver hende. Der var gået nogle år, men hvor Lily havde troet, at tiden ville rive dem fra hinanden, føltes det lidt som en plaster på nogle af de stærke følelser, der havde væltet rundt omkring deres femte år.

"Uhm, vi kan jo bare tage forbi kedlen," konstaterede hun i mangel på bedre.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie følte sig også helt ved siden af sig selv og måske næsten en anelse forlegen. Det var mærkeligt. Engang havde det været så naturligt at være omkring Lily og hun klarede halsen en enkelt gang, før hun nikkede let.

"Ja," konstaterede hun dumt. "Det lyder praktisk." Okay. Det var lidt formelt. Hun flyttede lidt på skuldrene og prøvede med et lidt mere afslappet: "Jeg har også drømt om en kold øl det meste af ugen."

[Lily Luna Potter]

Lily drejede ansigtet om mod Oranie, og hun vidste ikke, om det var gammel vane eller noget nyt, men smilet kom naturligt til hende. En munter lyd forlod hende ved fortsættelsen.

"Det er du ikke ene om. Hvis ikke arbejdet kræver det, gør vejret i hvert fald," bemærkede hun og fandt, at det faktisk gik relativt glidende.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie vidste ikke helt, hvordan skiftet var sket. Det var skrøbeligt, men alligevel også behageligt og hun kunne ikke andet end at besvare Lilys smil.

"Især hvis de også har pladser udenfor," bemærkede hun med et næsten længselsfuldt udtryk. "Jeg var nærmest begyndt at tro, at varmen i vejret aldrig ville komme tilbage."

[Lily Luna Potter]

Det var hjemligt nok til, at Lily kunne køre på autopilot og hun slap en dæmpet latter over den meget typisk Oranie udmelding. Men det var måske ikke så unikt igen, at de begge længtedes efter lysere, varmere dage.

Sammen forlod de ministeriet og inden længe sad de uden for Kedlen med hver deres kolde øl i hånden. Deres glas stødte sammen. "Jamen, skål," udmeldte hun, lidt paf over, at de rent faktisk sad der, men ikke desto mindre smilende.

[Oranie Sinistra-Jones]

"Skål," svarede Oranie, mindst lige så paf som Lily over at sidde der, men ikke desto mindre fint tilfreds med det.

"Så," begyndte hun og tog sig sammen til at spørge om noget, der potentielt ikke bare ville handle om arbejde.

"Hvordan går det ellers?"

[Lily Luna Potter]

De skålede, og et øjeblik var Lily femten igen og sammen med sin bedste veninde i verden. Øjeblikket varede dog ikke længere til at hun åbnede munden. "Det..."

Så var det væk. Hun kunne ikke fortælle om alt længere. Ikke fortælle om, at hun og James rent faktisk prøvede at etablere en eller anden form for søskendeforhold uden om familiehjemmet. Ligeså havde hun heller ikke et behov for at traske rundt i samme cirkel som for tre år siden over en irer, der havde knust hendes hjerte.

"Jeg er flyttet til Diagonalstræde," svarede hun med et lille smil.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie vidste, at det ikke ville blive nemt. Alligevel var hun positivt overrasket over svaret og hævede øjenbrynene lidt i overraskelse. "Virkelig?"

Hun tog en indånding. "Hvordan er det at bo selv...?"

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede. Det var måske en meget god start, så hun trak fingrene gennem håret, som et afslappet smil tegnede sig på hendes læber.

"Jeg er faktisk flyttet sammen med Damaris. Men det er fedt. Det er rart, at der ikke altid er et gennemrend af mennesker." Oranie var en af dem, der vidste bedst, hvor svært Lily havde haft det med den store familie. Også selvom hun ikke kunne undvære dem.

[Oranie Sinistra-Jones]

Oranie kvalte hurtigt det lille stik af jalousi, som ikke hørte hjemme. De havde ikke været veninder i lang tid og det var klart at Lily havde andre. Hun tog en tår øl.

"Det forstår jeg godt," konstaterede hun. "Jeg foretrækker for det meste også, når det er skoleperiode og det kun er mine forældre og mig."

[Lily Luna Potter]

Engang havde de ligget på sovesalen omringet af vinrød og talt om den dag, de skulle bo sammen. De havde talt om, at det skulle være et sted med sydvendte vinduer, så der var mest mulig sol. Lily skyllede minderne ned med en tår øl.

"Mh," hun smilede lidt og tøvede kun kort, før hun tog et spring mere. "Du burde komme forbi en dag."