What friends are for..

[Deleted]

Tråd til Hannah Abbott

Fredag den 13. Marts 2025

Klokken 19.20

Gråvejr - Overskyet

De Tre Koste - Ovenpå - Athenas Lejlighed

Påklædning

Det var ikke nemt at være kromutter Athena lige for tiden. Langt fra og slet og overhovedet ikke. – Snarere tværtimod. Athena havde de sidste tre måneder gået og mukket modløst og lignede nok mere end nogensinde før nu en lille grå og sørgmodig mus. Hun havde netop trukket sig tilbage til sine private gemakker på første salen over krostuen, som hun ventede besøg af sine gode veninde Hannah, i håb om at få mulighed for at tude lidt ud og komme af med nogle af sine værste kvaler, som hun nu syntes at have gået alt for længe med. Kærlighedsproblemer, der syntes at have forvoldt kromutteren kvaler allerede siden ungdommens år, som hun var faldet for sin bedsteven, der tilsyneladende ikke gengældte hendes følelser. Alting syntes at være noget så fortvivlende og håbløst og hun havde således også tabt sig et par kilo, som appetitten ikke var stor for tiden og mareridtene oftere lå på lur end tidligere, når først mørket sænkede sig. Athena havde bedt en af kropigerne blive lidt længere i dag for at lukke krostuen ned og således havde hun selv haft tid til nu at bage en af sine berømte æbletærter, som stod klar til servering, sammen med te og småkager på stuebordet. I mellemtiden, mens hun afventede venindens ankomst, sad hun nu atter og strikkede på en sweater i fint lyserødt mohair-garn, imens ilden blussede lystigt i kaminen.

[Hannah Abbott]

Det gode ved at bo i Hogsmeade, var den korte afstand til alting. Hun havde altid nydt godt af at komme på De tre koste, og det var ikke anderledes i dag. Hun skubbede døren op til krostuen, men i stedet for at sætte sig ned, begav hun sig op af trappen og forsvandt ned for enden af de små værelset. Med en let banken meldte hun sin ankomst før hun tog i dørhåndtaget.

"Juhu, Athena, det er bare mig" kaldte hun ind i lejligheden og lukkede døren bag sig, for at kunne træde ind stuen.

[Deleted]

Det gav et lille sæt i Athena, som det bankede på døren. Hun havde siddet helt i sin egen verden, da veninden bankede på og således gik der et par sekunder, før hun fik hyllet sig ud af sin egen lille fantasiverden. De blå øjne gled væk fra strikketøjet,, som hun lagde det fra sig og med et lille smil på læben, gik den rødhårede kvinde sin veninde i møde, for at give hende et lille knus. ”Åhh…Hej Hannah! Åh, hvor ser du godt ud..” Smilede hun varmt, som hun komplimenterede veninden og nikkede imod hendes jakke. ”Skal du have hjælp med overtøjet?”

[Hannah Abbott]

"Åh, det gør du også. Som altid" lo Hannah muntert idet hun trak kappen af og hang den på knagen. "Ellers tak, men jeg kunne godt bruge en kop te" kom det blidt fra hende som hun trådte ind i stuen og satte sig til rette i stolen overfor Athenas.

"Det har været en lang og hektisk dag på arbejdet" sukkede hun træt og tillod sig selv at smække benene op.

[Deleted]

”Åh...Ja, det tror jeg gerne. Du var vel så rigeligt at se til som overhelbreder for din afdeling.” Smilte Athena, som hun fulgte Hannah over i sofaen og så ellers tog plads ved siden af hende. Hun tog de to tekopper frem og stille og roligt, gav hun sig så ellers til at hælde lidt te op til dem begge, før hun rakte den ene fine porcelænskop til veninden og selv foldede de slanke fingre omkring sin egen kop. Hvor egoistisk det end lød, havde Athena dog egentlig inviteret Hannah af en grund. Humøret var frygteligt og lige umiddelbart, følte Athena at hun bryde sammen hvert øjeblik det skulle være. - Noget man sikkert tydeligt kunne fornemme på den manglende entusiasme. ”Sker der ellers noget spændende?” Spurgte hun forsigtigt.

[Hannah Abbott]

Hannah tog glædeligt imod koppen og pustede let til den varme drik før hun tog en enkel lille tår. Hun blev siddende med den mellem hænderne og vendte blikket mod veninden. "Også i den grad. Vi har dog ingen epidemi, men personalet stresset som hvis vi havde" sukkede hun.

Et lyst bryn skød op, og Hannah betragtede Athena nøje. Noget var ikke som det burde. Hun klarede halsen. "Det går stille og roligt, Osbert er sød og opvarte mig når jeg har lange dage" kom det fra hende som hun klukkede let.

[Deleted]

”Åh..” Athena tilsmilede Hannah forsigtigt, som hun fortalte om arbejdet og stille og roligt, lænede hun sig en smule tilbage i sofaen. ”Åh…Det skulle ikke undre mig….Du er også så heldig.” Erklærede hun stille, som hun fors sig selv ikke kunne lade være med at misunde veninden lidt. – Ikke fordi hun ikke undede sin bedsteveninde Osberts selskab…Eller fordi hun selv havde et godt øje til ham. Men derimod mere fordi, at hun selv ønskede sig noget lignende. Hun sank en klump, som blikket faldt og hun dristede sig så til at smide den hemmelighed hun havde båret for sig selv i hvad der nu var over tredive år. ”Hannah..Jeg…Jeg er forelsket i Malcolm Edgecombe…” Erklærede hun, som de blå øjne mødte venindens.

[Hannah Abbott]

Hannahs smil forsvandt langsomt som Athena bekendtgjorde hvorfor hun så så forpint ud. Hun lænede sig frem og satte sin te på bordet, hvorefter hun greb blidt ud efter hendes hånd, som hun blidt trykkede mellem sine egne.
"Men han er da også en god mand." kom det fra Hannah der endnu ikke helt forstod hvori problemet lå.

Det var dog tydeligt at det ikke var guld og grønne skove, og Hannah satte sig bedre op i sofaen.

[Deleted]

Athena valgte ligeledes at sætte sin te fra sig, som Hannah gjorde det. Hun åndede tungt ud, før hun lænede sig lidt med siden imod sofaens ryglæn og hun gav så ellers venindens hånd et forsigtigt venskabeligt strøg, som blikket ellers faldt. ”Jeg har været forgabt i ham siden vi gik på Hogwarts….Han…Han ser mig bare ikke på den måde. – Han er min bedste ven…” Forklarede hun forsigtigt, om end hendes stemme skælvede svagt nu. ”Det var så ydmygende…Han…Han skulle hjælpe mig med at fordrive en boggart her for nogle uger siden og…Og han lokkede mig til at forsøge at fremane en patronus….” Mumlede hun, før de blå øjne gled op igen. ”Den antog samme form som hans….En ræv.” Klynkede hun, som hun mærkede øjnene blive klare.

[Hannah Abbott]

"Årh, Athena" kom det blidt fra Hannah, der nu så en anelse bekymret ud. At være forelsket var en dejlig ting, men at være ulykkelig forelsket var det værste. Hun klarede halsen en smule.

"Er du sikker på han er klar over dine følelser?" Nogen gange kunne man antage ting, og derefter fabrikerer egne sandheder. Medmindre Malcolm havde fortalt hende at han ikke var interesseret. Lige meget hvad var det en forfærdelig situation at være i.

[Deleted]

Athena følte sig om noget ynkelig, som hun sad der og var ved at småtude. – Og dog…Hun stolede på Hannah. Hun stolede på at hun overfor veninden kunne røbe sin inderligste og dybeste hemmelighed, hvorfor det også var blevet hende, hun nu gik til. Hun nikkede forsigtigt til spørgsmålet og hun tørrede så ellers en tåre væk, som den begyndte at trille. ”Han er besværgelsesprofessor…Han bør om nogen vide, hvad det betyder, når det kommer til en patronus.” Mumlede hun. ”Jeg…Jeg føler knapt at jeg kan se ham i øjnene…Lige så længe, som jeg har kendt ham, har han…Har han været til sit eget køn og jeg vil aldrig få en jordisk chance.” Fortsatte hun.

[Hannah Abbott]

"Han er en god ven. Vi fik mange timer til at gå op lærerværelset da jeg arbejdede på Hogwarts" fortalte Hannah med et forsigtigt smil.

"Naturligvis gør han det.. Men i sidste ender skylder du dig selv, og ham, at i får talt om det. Hemmeligheder og dårlig kommunikation kan ødelægge et venskab" sukkede Hannah og tog koppen med the mellem sine hænder og tog et par tårer. Hun blev pludselig trukket tilbage til sit ægteskab med Neville og hvordan det havde udviklet sig.