En sød tand

[Linh Nguyen]

Maggie Hayes

Når solen skinnede og det næsten var varmt, var det kun naturligt for Linh at smutte forbi Floridors iscafe, nu han havde tidligt fri her i påsken. Som altid mødte han på arbejde, men der var ikke så meget at lave så nu sad han altså udenfor i solen og spiste kokos og ananasis.
Da hans blik faldt på Maggie, løftede han sin ene hånd i et akavet vink og smilede til hende, uden at forvente at hun egentlig havde tid til at komme hen og snakke. Man mødte jo så mange man kendte her i påsken.

[Maggie Hayes]

Det var ikke ofte, at Maggie kom forbi Diagonalstrædet i ferierne. Hun nød oftest at kunne søge tilbage til sine rødder i Manchester og få set nogle af veninderne fra tiden før magien trådte ind i hendes verden. Nogenlunde midt i ferien gik det dog op for hende, at hun manglede en del ingredienser til eliksirbrygning og efter at have fyldt en pose der, søgte hun og stedbroren mod Floridors.

Synet af den tidligere præfekt sendte et lille smil over hendes læber og hun undskyldte sig hos sin bror, der gik ind for at aflægge en bestilling, før hun skridtede over til Linh. “Hej du,” hilste hun varmt.

[Linh Nguyen]

Linhs blik gled hen over Maggie og hendes bror og han overvejede om han forstyrrede, men det virkede dog ikke rigtig sådan. Derfor rejste han sig op og gav hende et kram, da hun kom hen til ham.
"Længe siden." Bemærkede han og smilede skævt. "Alt vel?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn med et nysgerrigt blik.

[Maggie Hayes]

Krammet blev gengældt og da Maggie havde sluppet ham igen, trak hun fingrene gennem håret og så lidt vindblæst på ham. Det var længe siden, de havde set hinanden igen og samtalen skulle lige i gang, men hun smilede da varmt og nikkede.

“Ja, det vil jeg mene. Selvom... sidste år, mange fag, eksaminer lige om hjørnet og så selvfølgelig præfektansvaret. Det er en fest,” bemærkede hun ironisk. Men i sidste ende elskede hun hvert sekund af det.

[Linh Nguyen]

Linh rakte ned efter sit glas med is, der var jo risiko for at det smeltede hvis det bare stod der i solen og det ville jo være spild.
"Jeg savner det. Altså, at være præfekt." Sagde han og tog en bid af sin kokosis.
"Så har du så planer i sommeren?" Spurgte han, som altid havde han en tendens til at overdynge folk med spørgsmål.

[Maggie Hayes]

Maggie nikkede og tænkte for sig selv, at hun nok også ville længes efter tiden på skolen. Det var bare det liv, hun altid havde passet perfekt til. Studier, karakterer, test og eksaminer. Præfektjobbet havde altid passet hende bedre end nogen uniform, hun ellers havde båret.

“Ikke de store. Jeg skal selvfølgelig have fundet et arbejde og den slags. Og så har mine forældre talt om at tage ud at rejse, som for at fejre, at jeg et færdig.” Hun smilede lidt. “Hvad med dig?”

[Linh Nguyen]

Det lød som den typiske fremtidsplan og Linh nikkede da også bare, mens han spiste lidt af sin is og lyttede til hendes ord.
"Arbejde. Højst sandsynligt." Sagde han og trak på skuldrene. "Det trækker tænder ud at være advokatelev, men det er et vigtigt job og min familie er stolte af mig." Forklarede han, fordi han aldrig havde lagt skjul på at det var vigtigt for ham at gøre sin familie stolt.

[Maggie Hayes]

Maggie smilede. Hun kendte alt til ønsket om at gøre sine forældre stolte, selvom hun ikke talte om det på samme måde som Linh. Så hun nikkede bare og spejdede lidt efter broren, der stadig stod inde i butikken. Han var tilsyneladende rendt ind i nogle af sine venner.

"Advokatelev?" gentog hun og så tilbage på ham. "Hold da op, hvor henne?"

[Linh Nguyen]

"I Ministeriet, i Afdelingen for Lovhåndhævelse." Sagde han og kunne ikke lade være med at ranke sig en smule. Han følte sig ikke som sådan en kæmpe fiasko længere og det var dejligt.
"Hvis du har lyst til at arbejde i Ministeriet, kan jeg prøve at lægge et godt ord ind for dig." Foreslog han og smilede en anelse til hende.

[Maggie Hayes]

"Hold da op, imponerende," kommenterede hun oprigtigt. Maggie havde da overvejet den ministerielle vej, men der var altid noget ved det, der havde føltes forkert. Derfor smilede hun bare venligt til ham. "Det vil jeg holde in mente."

Hun fejede en krølle bag øret. "Hvordan går det ellers med dig? Jeg har ikke set dig, siden du tog til Vietnam."

[Linh Nguyen]

Linh havde haft samme følelse, men i sidste ende havde han fundet ud af at det nærmere havde været fordi han egentlig ikke havde været parat til ansvaret.
"Godt." Sagde han med et smil. "Hvad med dig?" Spurgte han og spiste en bid af sin is.

[Maggie Hayes]

Maggie nikkede og kastede igen et blik ind på sin bror gennem ruden. Den is kunne egentlig være ganske tiltrængt nu. "Ganske fint," svarede hun og rettede blikket tilbage på ham.

"Selvom det spidser lidt til. Men nu begynder jeg vist at lyde som en plade, der kører i hak." Hun smilede lidt. "... Og det var godt? Hos din familie, altså?"

[Linh Nguyen]

Linh var ikke så god til at åbne op for negative ting. Specielt ikke når han nu altid havde følt sig som lidt af en rollemodel overfor Maggie.
"Ja, det var en stor oplevelse." Sagde han og smilede en anelse.
"Det er et meget anderledes land. Egentlig troede jeg at jeg ville flytte dertil, men det kommer aldrig til at ske." Forklarede han og spiste lidt af sin is.
"Skal du have en is eller?" Spurgte hun og nikkede ind mod cafeen. Han ville i så fald købe en til hende, når han nu havde penge.

[Maggie Hayes]

“Ja?” Maggie stak hænderne i lommerne med et nysgerrigt blik. “Hv-“ De startede en sætning i samme øjeblik og hun lod ham spørge først. Med et smil trak hun på skuldrene og så ind i butikken igen.

“Jeg satte egentlig min bror på jobbet, men han rendte vist ind i nogle venner, så jeg kan nok godt se langt efter den is.” Hun grinede lidt.

[Linh Nguyen]

Linh tøvede ikke et øjeblik. Han var trods alt opdraget med, at tage ansvar overfor andre. Derfor smilede han til Maggie og lagde en arm om hende. "Kom med, jeg giver en. For gamle dages skyld." Sagde han og fulgte hende indenfor, hvor hun kunne vælge hvilken slags hun ville have.