I familiens skød [S]

[Vera M. Selwyn]

Lucas Selwyn
18. april, påskeferien

Det ville være fjollet for Vera, at tage hele vejen hjem til Irland, for derefter at tage tilbage til England. Derfor havde hun pakket sin kuffert på Hogwarts med planen om at følges med ham hjem. Hun anede stadig ikke rigtig hvad hun skulle forvente. En baby og en mor der sørgede over sin afdøde mand. Det hele lød en smule tragisk, men hun var samtidig også lidt stolt over at blive inviteret hjem på besøg. Derfor havde hun været i godt humør på togturen, men efterhånden som de nærmede sig hans hjem, efter at have taget en transitnøgle, blev hun mere nervøs.

Da de endelig nåede indenfor, så Vera sig omkring og overvejede igen, hvorfor Lucas var sammen med hende, når han tilsyneladende ville kunne få hvem som helst. Hun satte sin kuffert ned på gulvet og glattede derefter sit hår, hvorefter hun vendte blikket mod sin kæreste.

[Lucas Selwyn]

Nervøsitetet havde siddet som en hovedpine; som om nogen havde slået ham i nakken med en stor sten. Svedperlerne blev allerede dannet over hans pande og han kunne ikke finde nogen form for ro i sin krop. Til trods for at han havde siddet sammen med Vera i toget mod London.

Det var ikke et nær så stor skrækscenarie, hvis det havde været hans far som han skulle præsenterer sin mugglerkæreste for. Det var ude i det åbne og selvom hans mor godt vidste at der ville vente hende besøg, frygtede han alligevel hendes reaktion. - Ville hun blive skuffet over hans valg?

Lucas sendt Vera et opmuntrende smil og klemte hendes hånd. Huset var ikke gigantisk, men stor nok til at man med sikkerhed ville fare vild første gang man besøgte det. For Lucas var det hjemligt og vant.

"Ah Master Selwyn, og frøken Monaghan" hilste en ældre husalf der stod klar til at tage imod begge deres kufferter.

"Enkefruen og Lady Lysithea sidder i den grønne dagligstue" bemærkede alfen før den forsvandt. Lucas klarede halsen. "Lad os få det overstået" mumlede han

[Vera M. Selwyn]

Det var en smule uvant for Vera, at blive budt velkommen af en husalf på så høflig facon og hun betragtede den lettere undrende, mens hun overvejede om hun burde spørge om hvad den hed. Hun nåede det dog ikke, så hun nøjedes med at se mod Lucas og løftede øjenbrynene en anelse over hans ord. Overstået. Det lød ikke som om han fik meget nydelse ud af denne situation, men han havde jo selv inviteret hende med hjem.

Vera forsøgte at samle lidt mod og smilede derefter en anelse. Sammen gik de mod den grønne dagligstue og hun rettede bevidst på sit tøj og hår, inden døren blev åbnet og hun for første gang mødte Lucas' mors blik.

[Lucas Selwyn]

Lucas mente det ikke nær så hårdt som det ret hurtigt kunne tolkes som. Han var glad for at Vera havde taget imod invitationen. Men han glædet sig til at det første møde var overstået og at de bedre kunne se fremad i stedet hvor at bære rundt på en evig uro.

Inden døren blev åbnet løftede han Veras hånd op mod sine læber og kyssede håndryggen. "Det skal nok gå" Ordene var mest af alt til sig selv. Nervøsiteten blev ved med at puste ham i nakken.

Hestias smil mødte de to unge mennesker, det var afventende og venligt. Der kravlede en mørkhåret pige rundt på gulvet og pludrede og snakkede med sig selv. Et lille smil nået op til Lucas idet han trådte helt ind i stuen.
"Mor" hilste han og slap Veras hånd for at gå hen at omfavne kvinden.

[Vera M. Selwyn]

I det mindste smilede hun. Det var mere end Vera havde håbet på og måske ville det ikke ligefrem blive så slemt, som hun havde frygtet. Hun forsøgte at gengælde det venlige smil så godt som muligt, selvom hun havde svært ved at skjule sin nervøsitet. Lucas' mor var en imponerende kvinde og selv hvis hun ikke skulle hilse på hende, som hendes søns kæreste, ville hun have været nervøs.

Da Lucas gik hen til sin mor, fulgte Vera efter og stoppede bag ham, mens hun ventede på at de fik hilst på hinanden. Hendes blik gled fra den ene til den anden, mens hun overvejede hvordan hun skulle præsentere sig selv. Hun turde ikke rigtig bruge ordet kæreste, før hun var sikker på det var det Lucas ville sige.

[Lucas Selwyn]

"Ah, min skønne dreng" lød det fra Hestia der ligeledes omfavnede sin søn, der var et hoved højere end hende. Hun klappede ham på brystkassen og rettede den ene af skjortens krave der havde vippet sig den anden vej.

Hun flyttede sig et halvt skridt. "Og du er uden tvivl Vera. Jeg har hørt en del om dig. Du er endnu smukkere end min søn har forsøgt at beskrive" Måske var det fordi at Lucas var hendes eneste søn, eller også havde dødsfaldet sat tingene i perspektiv. Men hun var blevet et blidere menneske hen over julen, og efter hun var blevet mor for anden gang.

Lucas smilte. En sten faldt til jorden og skuldrene sank ned på plads, imens hans mor hilste på Vera tog han selv chancen til at samle den lille pige op i sin favn, der uden tvivl var glad for at se sin storebror.

[Vera M. Selwyn]

Alting gik bedre, end Vera havde forestillet sig og det føltes lidt som om hun var i en drøm. Der var mange ting hun aldrig havde tænkt ville ske gennem hendes liv, når man kom fra en baggrund som hendes, var det som at træde ud på dybt vand.
"Ja, jeg er Vera. Det er dejligt at møde dig." Sagde hun og blev rød i kinderne over hendes rosende ord, mens hun hilste på Hestia. Hun følte sig underligt genert under den ældre kvindes blik. Det var ellers ikke en følelse hun oplevede særlig tit.

Veras hjerte bankede lidt hurtigere, da hendes blik gled hen på Lucas og den lille pige. Der skete noget mærkeligt i hende over at se ham med et barn og for første gang, overvejede hun hvordan han ville være som far.
"Og det må være Lysithea. Sikke en charmetrold." Sagde hun og smilede til den lille pige.

[Lucas Selwyn]

Lucas der stadig var overrasket over hvor nemt det så ud til at gå, stod med blikket hvilene mod Vera og sin mor. Han blinkede et par gange da der blev talt til lillesøsteren på hans arm, som han tog et bedre fat om for ikke at miste grebet. Selvom om hun stadig var lille, så vejede hun en del mere end da hun var spæd.

Et lille skævt smil trak sig op i den ene side af mundvigen i det han mødte Veras blik. "Hun er vildt irriterende" bemærkede han og skar en grimasse. Der var stille i et kort øjeblik og Lucas nået lige at møde sin mors forundrende blik.
"Det var for sjov!" lovede han.

[Vera M. Selwyn]

Livet var nogle gange sådan, at alting blev helt anderledes end hvad man havde forestillet sig og dette var vist et af de øjeblikke. Vera havde forberedt sig på noget så meget værre, at hun næsten ikke kunne finde ud af hvad hun skulle sige.
Lucas' bemærkning fik hende dog til at smile skævt og hun smilede lidt bredere, mens hun så fra sin kæreste og til hans mor. Deres måde at kommunikere på var en smule sødt.

I et forsøg på at tale om et eller andet, kiggede hun hen på Lucas med et spørgende blik.
"Hvor skal jeg egentlig sove henne?" Spurgte hun og regnede lidt med at de ikke skulle sove på samme værelse, fordi fuldblodsfamilier plejede at være sådan nogle konservative typer.

[Lucas Selwyn]

Hestia havde altid været den bedste indflydelse på sin søn, og måske var det på grund af Kierans død at det nu var en smule lettere at være i hjemmet. Naturligvis havde hun sit ry at opretholde, men det ændrede ikke på hendes vision om at være en kærlig og god mor overfor sine børn. Hun havde set alt for meget ødelæggelse til at lade sig styre af frygt.

Lucas overlod lillesøsteren til sin mors varetægt og gik i stedet hen og lagde en hånd om Vera. "Der er blevet redt op på et af gæsteværelserne har jeg lade mig fortælle" bemærkede han i et lille smil. At han så ikke ville lade hende sove der var så en anden side af sagen, men det behøvede han ikke tale højt om.

"Jeg skal heller ikke holde mere på jer. Gå i op og få slappet lidt af inden middagen" lød det fra Hestia der havde sat sig tilbage i sofaen. Hun vidste godt hvordan det var at være ung, og man ønskede ikke altid at blive hængene i sine forældres selskab.

[Vera M. Selwyn]

Vera vendte blikket mod Lucas, mens et lille smil hvilede på hendes læber. Diskret, gled hendes blik hen over hans ansigt. Hun forsøgte at tyde om han rent faktisk ville lade hende sove i et andet værelse.
"Det var dejligt at møde dig." Sagde hun til Hestia og forsøgte at skjule sin irske accent, måske for at lyde finere.

Øjeblikket efter var hun på vej til værelserne sammen med Lucas, mens hun havde sin hånd i hans.
"Skal jeg virkelig sove i en anden seng end din?" Spurgte hun drillende og smilede skævt.

[Lucas Selwyn]

Lucas var stille i det de bevægede sig op af trappen. Der var utallige malerier af familie medlemmer, og hvis man så godt efter kunne man også læse hvem det var og hvornår de var født. Heldigvis bevægede ingen af dem sig. Det ville først have været skræmmende.

Han klarede halsen en smule og drejede hovedet for at se ned på Vera. "Det er mere en formalitet" Bemærkede han og blinkede til hende. "Min mor ved godt at vi.." han stoppede sig selv. Rystende på hovedet tog han i dørhåndtaget der ledte ind på værelset.

"Lad os bare sige at vi har haft en snak om at det nok ikke er en god idé at vi skal være forældre lige med det samme" han sukkede en anelse og slog ud med den ene arm.

"Velkommen til mit lille hjørne af friheden." Værelset var lyst, hvor gulv og marine blå dominerede. Der var utallige bøger i den lange bog og det var tydeligt at se at han vægtede viden højt.

[Vera M. Selwyn]

Alting var ikke overraskende, meget anderledes, fra Veras eget hjem i Irland. Størrelsen af huset, udsmykningen og den tunge stemning af generationer. Veras blik gled hen over malerierne på væggen, hun var glad for de ikke bevægede sig. Troldmændene og heksene, lignede den slags typer der ville svine hende til hvis hun gik forbi dem. Mudderblods. Det gav hende kuldegysninger og hun var glad, da de nåede til Lucas' værelse.

"Åh, det lyder meget ansvarsfuldt." Sagde hun og smilede svagt. Hun tænkte på Augusta Avery, men selv om det var oplagt at fortælle om venindens situation nu, havde hun lovet at lade være.
"Det er et smukt værelse." Bemærkede hun og gik hen til reolen for at se lidt på hans bøger.
"Tænk, jeg tror du læser mere end mig, hvis du har læst alle de her bøger." Sagde hun og vendte ansigtet mod ham med et smil.

[Lucas Selwyn]

Lucas havde aldrig selv brudt sig særlig meget op de portrætter der hang langs gangen. Havde Vera været mere opmærksom ville hun have bemærket et stort billede for enden af gangen, hvor der hang et sort halvgennemsigtigt tæppe ned over. Billedet af Kieran Selwyn var stadig dækket til, grundet hans død. Men det skulle ikke hænge der meget længere. Lucas' eget portræt var på vej og ville snart prydle væggen i stedet for sin fars. Han havde endnu ikke haft nogen mening om det, og forsøgte at fralægge sig alt ansvar imens han stadig gik på Hogwarts.

Han åndede tungt ud da de ankom til hans værelse. Døren blev lukket og luften syntes lettere. Han betragtede Vera som hun gik på opdagelse i det store rum. "Tak." kom det halvhjertet fra ham som han kløede sig i nakken.

Et lille smil sneg sig dog frem, og han tog et par lange skridt hen mod hende. Han lagde armene omkring hendes hofter og lænede sig ind for at stjæle et par flygtige kys. "Langt de fleste har jeg læst" mumlede han en anelse distraheret.

[Vera M. Selwyn]

Tanken om at blive gravid med Lucas' barn, dukkede op igen og overraskende var det ikke den mest skræmmende længere. Hun havde en inderlig lyst til at give ham alting, inklusiv sin krop og fremtid. Så meget elskede hun ham, mere end nogen anden.
"Langt de fleste." Gentog hun og rødmede en anelse, da han kyssede hende flygtigt. Hun løftede sine hænder og lagde dem på hans brystkasse, hvor hun lettere distræt pillede ved hans skjorte.
"Men jeg vil gerne blive gravid, altså, ikke nu. På et andet tidspunkt." Sagde hun og mødte hans blik en smule genert. Hun følte sig sårbar over at sige dette, det var sjældent hun blottede sig på den måde og det gjorde hende en smule bange.