|
Post by Beedle on Mar 25, 2019 20:54:59 GMT 1
BeltaneDagen var endelig kommet og i løbet af eftermiddagen begyndte folk at komme til. Solen skinnede over lysningen, hvor der var lagt an til bål senere, men for nu var der alt for lyst til den slags. Mad blev indtaget på spraglede tæpper rundt omkring, børn løb rundt imellem familierne og i den ene del af lysningen blev der både solgt flasker med ingefærøl og spillet op til dans på en gammel, slidt violin og en bodhrán. Folk flettede blomsterkranse til at bære på hovedet og skålede med hinanden på sommerens komme. Dagene var længere og lysere nu og for mange virkede det som om der gik lang tid før solen så småt sneg sig ned imod horisonten. I halvmørket forlod børnefamilierne lysningen med deres små på skuldrene og i armene. Natten tilhørte ungdommen. Bålet blev tændt og selvom det var andre, der spillede musik nu, genlød en bodhráns trommen stadig i lysningen. Fødder fulgte slaget i kæder, der nu gik hele vejen rundt om bålet. Latter blandede sig med klinken af flasker imod hinanden, men ingefærøllen var erstattet med stærkere drikke og snart efter begyndte unge kærestepar at snige sig væk fra festlighederne og kom tilbage senere med blade i håret og store smil. Natten var til for kærligheden. Få af de festende var klar over, at fremtiden bød på store forandringer. Denne dag festede de blot og fejrede livet.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.