Solen titter altså frem

[Quirinus L. Fawcett]

Foråret spirede allerede gennem London, men Quirinus gik stadig i sine spraglede sweatre. Jakken var til gengæld blevet i jakken i dag og det var han ret glad for, da han tog trappen op til Zacherys lejlighed to skridt ad gangen.

Ivrigt bankede han på og smilede bredt til sin... Zach, da han åbnede døren. "Jakke på, jeg tager dig ud," informerede han varmt.

Zachery Winterbottom

[Zachery Winterbottom]

Det var en smuk forårsdag og Zachery havde tænkt på at han og Quirinus skulle gå en tur, men da han ligefrem blev kommanderet med, så snart døren gik op, kunne han ikke lade være med at hæve begge bryn lidt.

"Nå da," svarede han. "Ikke engang et kys først?"

[Quirinus L. Fawcett]

Zachery så ikke imponeret ud, men solen skinnede, så det kunne Quirinus egentlig ikke bekymre sig med. De var en ting igen og han følte sig vægtløs.

Han slyngede en arm om livet på sin kæreste og hev ham ind til sig med et drenget smil. "Altid et kys først," bemærkede han muntert og kyssede ham så ellers godt og grundigt.

[Zachery Winterbottom]

Zachery smilede tilfreds, som Quirinus tog hans klage seriøst. Han gengældte kysset passioneret, midt i døråbningen, uden at give meget pokker i om Mrs. Smith på den anden side kiggede med i dørspionen. Da han trak sig langsomt væk var det med et skævt smil og et livligt glimt i de lyse øjne.

"Jakke, sagde du...? Hvor skal vi hen?"

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus var tilfreds med at se smilet vende tilbage på hans læber og han slap ham kun, så han kunne få sin jakke på. Da døren var lukket bag dem, tog han hans hånd med et afslappet smil om læberne.

"Det er en overraskelse," svarede han ubekymret og gav hans hånd et lille klem.

[Zachery Winterbottom]

Zachery greb sin jakke og sit tørklæde, som mest hang til pynt omkring hans skuldre på så køn en dag som i dag. Da hans hånd gled ind i Quirs, forlod bekymringer omkring hvor de skulle hen hans hoved og han besvarede klemmet med sit eget.

"Hvor hemmelighedsfuldt," konstaterede han. "Jeg er glad for at se dig." Han smilede svagt, men varmt. "Jeg har savnet dig de sidste par dage."

[Quirinus L. Fawcett]

Der var normalt ikke meget mystik over Quirinus, men han havde da sine øjeblikke. Derfor grinede han også varmt og stak den frie hånd i lommen. Så smuk en dag som det var, var luften alligevel frisk.

"Jeg har også savnet dig," svarede han med et smil. Sådan ville Zach aldrig have sagt for et halvt år siden. "Du ser virkelig godt ud. Nærmest skinnende."

[Zachery Winterbottom]

Zachery havde fået et gok i nødden over sin idiotiske opførsel og selvom de stadig var ved at finde ud af tingene, så fattede han bedre hvad han havde været villig til at opgive. Han satte pris på Quir på en ny måde og gik og kastede varme blikke på ham.

"Lys? Fordi jeg er bleg som et lagen? Bare rolig, smukke. Vi kan snart imitere tricolore-is igen. Så snart solen brænder min næse første gang."

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus slap en ufrivillig latter og så på sin kæreste med et spillende blik. Han gav hans hånd et lille klem og flettede fingrene ind mellem hans.

"Jeg vil gerne lade det gå ned i hukommelsen, at du selv sagde det," bemærkede han muntert, mens de forlod bygningen. "Men jeg vil gerne byde på lidt chokolade." Han blinkede kækt.

[Zachery Winterbottom]

Zachery fnøs muntert og himlede lidt med øjnene, men løftede også Quirs hånd og kyssede den på ryggen.

"Jeg vil altid gerne have din chokolade," brummede han med et spillende blik.

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus var slet ikke forberedt på at mærke læber mod sin håndryg og foldede instinktivt fingrene om hans hånd. Et nyt smil erstattede det sidste og gav ham en varm, kildende fornemmelse i maven.

"Altid?" spurgte han og selvom det var sagt i spøg, sneg en lille usikkerhed sig ind i hans ord.

[Zachery Winterbottom]

Zachery stoppede op på gaden ved Quirs tvivlende spørgsmål. Han hev ham til sig med et alvorligt blik og hævede den frie hånd til hans kind.

"Selvfølgelig," forsikrede han. "Altid."

[Quirinus L. Fawcett]

Det tog ham lige et sekund at registrere, at Zach stoppede og han drejede sig halvt om, kun for at blive trukket tættere. Den lille fold, der havde sneget sig ind mellem hans bryn glattedes ud igen og et smil trak igen over hans ansigt.

Han lænede sig frem og mødte hans læber i et ømt kys, før han trak sig nok tilbage til at se på ham. “Godt. For jeg tror ikke, jeg kam klare at miste dig igen.”

[Zachery Winterbottom]

Zachery var glad for at de var flyttet ind i det nabolag de var. Her var en minimal mængde af blikke over ømhed mellem to mænd og han var ikke selvbevidst, som han besvarede Quirs kys. Hans fingerspidser kærtegnede hans hals blidt og han smilede ganske svagt, men med et alvorligt blik.

"Du har mig," lovede han dæmpet. "Jeg er din."

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus så sin elskede dybt i øjnene og fandt ingen tegn på uærlighed, hverken der eller i hans ord. Så han nikkede en enkelt gang og knugede hans hånd.

“Tak,” svarede han dæmpet. “For dig.” Han rankede sig lidt. “Og nu skal vi nok videre, før jeg begynder at tude.”