En "fremmed" by [S]

[Hecate M. Carrow]

Den havde været unders hendes næsetip altid. London. Ikke hendes London, selvfølgelig. Den anden del. Mugglernes. Det var et sted (og et selskab), hun havde styret udenom, men som enkelte gange var blevet skjul for hendes natur. De nætter, hvor hun ikke kunne andet end at bukke under og følge trangen til at bryde fri af skallen, droppe sit liv og navn og alt, der fulgte med det.

Hecate trådte ud af Kedlen og så sig om, før hun fulgte sit instinkt og drejede til højre, allerede tiltrækkende sig et par forundrede blikke i de midnatsblå velourgevandter. De blev kun tolket som beundring, og hun fortsatte et godt stykke for at minimere risikoen for at rende ind i bekendtskaber fra den magiske verden.

Endeligt stoppede hun et sted. Et lille sted. Ikke uhygiejnisk, men rustikt. Ikke hendes normale scene. Og derfor helt perfekt. Hun trådte ind til lyden af en lille klokke, der fik sendt et af de mørke bryn op. Det faldt først rigtig på plads, da hun nåede op til baren og aflagde sin bestilling hos en groft skåret mand.

Gallagher O'Leary

[Gallagher O'Leary]

Gallagher færdedes ofte i mugglernes London, hvor han også boede og ganske ofte følte sig mere hjemme end han gjorde i Diagonalstræde. Ydermere var der bare tidspunkter, hvor det var at foretrække ikke hele tiden at rende i kendte ansigter. Han var dog, uanset hvor meget det af og til virkede til andet, en magiker på bunden og måske var det det der instinktivt trak hans opmærksomhed mod den mørkhårede kvinde, der stillede sig på den anden side af baren.

Naturligvis gennemskuede han ikke, bevidst, at hun var en heks, men ville nok blot have troet at det var hendes mere end tiltrækkende ydre, der først havde fanget hans opmærksomhed. Han hørte hendes bestilling og trak skævt på smilebåndet.

"Jeg tror ikke, at det er en drink, der ofte bliver bestilt her," bemærkede han.

[Hecate M. Carrow]

Hecate var slet ikke nået til at scanne rummet, før en mands stemme tiltrak hendes opmærksomhed og blik. Mørke bryn tog et lille ryk opad, men blev fulgt af et muntert smil. "Det slår mig heller ikke som et sted, der har mange besøgende som jeg," konstaterede hun og vippede igen med brynene.

Drinken blev stillet foran hende og hun tog en tår, mens blikket gled ugenert over hans figur. Mugglerklæder. Perfekt. Ikke én, hun nogensinde ville risikere at rende ind i igen. Og der var da også noget ved det skæve smil.

"Hvad drikker De selv?"

[Gallagher O'Leary]

Gallagher hævede et enkelt øjenbryn over hendes ord, men han havde øjne i hovedet og det krævede ikke meget at se, at der var noget særligt over hende. Derfor satte han ikke spørgsmålstegn ved hendes ord. Til gengæld drejede han sig lidt mod hende. Han fnøs muntert over spørgsmålet.

"Jeg er bange for at der ikke er meget særligt ekstraordinært over mig," konstaterede han med et drenget smil. "Men jeg har da lige i dag valgt en fadøl, jeg ikke har prøvet før."

[Hecate M. Carrow]

Selvironi. Selvom Hecate ikke havde megen, var det et træk hun værdsatte hos andre. Hun tog plads på barstolen ved hans side og gled det ene ben hen over det andet.

“Der er nogen, der ikke bange af sig,” bemærkede hun fornøjet, blikket spillende.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var absolut ikke utilfreds da hun satte sig. Han var vant til at tale med folk på barer, men hun var uden tvivl en af de kønnere samtalepartnere han havde haft. Og, baseret på de meget få ord de havde udvekslet, også ganske underholdende.

"De burde næsten hylde mig for mit mod," konstaterede han med en glimt i de lyse øjne. Man var vel Gryffindor. "Og dig, for din opfindsomhed."

[Hecate M. Carrow]

Det var tydeligt, at rammen ikke var fremmed for nogen af dem og Hecate så heller ikke utilfreds ud over, at den fremmede knægt valgte at bruge sin tid på hende. Hun nippede til sin drink igen. Lidt sød i det til hendes smag, men ikke udrikkelig. “Vi har vel alle vores stærke sider,” konstaterede hun. “Men ja, jeg synes også, jeg må se langt efter min hyldende fanskare.”

Hendes blik dvælede ved hans ansigt. “Er du overhovedet gammel nok til at drikke her?” Et drilsk smil lurede ved hendes mundvige.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher kom til at le over hendes spørgsmål, før han fnøs med påtaget indignation. "Som et lyn fra en klar himmel," konstaterede han tørt, men også muntert.

"Men ja. Bare rolig. Der er ikke noget kriminelt over ikke at stoppe mig," konstaterede han i sine klingende irske accent med en skuldertrækning og det sædvanlige drængede grin. "Og så tror jeg i øvrigt ikke på at du er så meget ældre end mig. Med den kommentar lød det som om, at det var næsten tyve år. Det kan selvfølgelig være at du bare holder dig ualmindeligt godt..."

[Hecate M. Carrow]

Hecate hævede blot brynene over et meget lidt beklagende udtryk. Hun var ikke just overbevist, men havde samtidig hellere ikke de store problemer med, at han skulle være under enogtyve. Ikke med dén accent, der mindede hende om hjemmet i Irland, selvom hun talte meget britisk.

“Det er svært at vide, når jeg ikke kender din alder,” pointerede hun. “Men tyve år er det næppe. Medmindre du er ufatteligt veludviklet.” Der var et glimt i hendes øjne og noget ved hendes vandrende blik, der indikerede, at det uanset godt kunne være tilfældet.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher hævede et øjenbryn lidt over hendes blik og han klemte læberne sammen om et smørret smil, som han tog en tår af sin øl. "Jeg har ikke fået klager, i hvert fald," konstaterede han og hævede et øjebryn, endnu med ansigtet halvt i profil. Så drejede han sig langsomt helt tilbage mod hende.

"Nogen ville sige, at alder kun er et tal. En værre kliché, men hvad kan man gøre?"

[Hecate M. Carrow]

Læberne blev spidset sammen i et smil og hun havde igen rettet blikket frem mod de mange flasker i baren, da hun igen mærkede hans blik mod sig. Hun tog sig god tid med den næste tår og drejede først langsomt hovedet, da glasset igen stod på bordet. “Klicheer er vel klicheer af en årsag,” bemærkede hun og lagde den frie hånd over sit knæ.

“Så, hvad bringer dig herned på sådan en fin aften? For det kan vel næppe være for at udveksle klicheer med en fremmed.”

[Gallagher O'Leary]

Gallagher smilede skævt og trak på skuldrene. "Nå, jeg ved nu ikke. Det er ellers vældig underholdende indtil videre," konstaterede han og så på hende med et spillende blik, halvt i profil, som han nu engang vedblev lidt at være, når de sad ved siden af hinanden på den måde.

"Medmindre jeg selvfølgelig afholder dig fra noget vigtigere...?"

[Hecate M. Carrow]

Hecate var ganske tilfreds med, at han ikke var på vej videre lige foreløbig og hun bøjen nakken lidt i accept af det kompliment, der lå i hans svar. Den ene skulder blev løftet. Der var ingen grund til at tale om det liv, hun havde prøvet at finde en pause fra.

"Vigtigere? Så er vi jo ude i en definitionssag,"pointerede hun med hovedet tiltet lidt til siden.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher fnøs muntert over hendes ord og trak på skuldrene. "Godt ord igen," konstaterede han og tog en tår øl. Blikket var ikke lang tid væk fra hende.

"Jeg siger bare, at man ikke skal undervurdere vigtigheden af at være i godt selskab. Jeg har det, for eksempel, ganske glimrende her."

[Hecate M. Carrow]

Gode ord igen var Hecates erhverv, så hun smilede bare fornøjet og nippede lidt til sin drink. Hun stillede den fra sig på bordet igen og trak fingerspidsen langs glaskanten, følgende bevægelsen med blikket, mens han talte.

Mundvigene søgte opad, samtidig med hendes blik igen blev slået op til hans. "Jeg har heller ingen klager for nu," konstaterede hun afslappet.