Tæmmet natur [S]

[Zachery Winterbottom]

Zachery og Quirinus L. Fawcett prøvede at finde hinanden igen, men det gik langsomt. Små kærtegn, bløde kram, søde ord og en konstant følelse af, at noget holdt dem tilbage. De vidste selvfølgelig godt begge to hvad det var, men det gjorde for ondt at snakke om og således blev de hængende i limbo.

Denne hverdagsaften havde Zach inviteret Quir ud på en gåtur, i stedet for at sidde stille derhjemme. Forårsblomsterne var i gang med at titte frem i Regents Park og som han stod og ventede ved en af portene, fortrød han lidt at han havde taget det tykke tørklæde på. Han løsnede det fra halsen og lod det dingle ned fra sin hals, imens han pillede nervøst ved den ene side af det.

[Quirinus L. Fawcett]

Det var med sommerfugle i maven, at Quirinus drejede om hjørnet og allerede der fik øje på ekskæresten ved den af portene, de havde aftalt at mødes ved. Han havde droppet jakken i dag, men det var lunt og han frøs ikke i den tætstrikkede trøje.

"Hej," hilste han med et lille smil, da han trådte op til Zachery.

[Zachery Winterbottom]

Quirinus i en uldtrøje var så vandt et syn, at det gjorde Zachery helt blød. Han smilede selv og omfavnede ham et sted imellem venskabeligt og mere-end.

"Jeg håber du er sulten, for der er åbnet en ny hotdog-bod ude ved søen, der har åbent til halv syv og jeg har tænkt mig at byde dig på en..."

[Quirinus L. Fawcett]

Det var velkendt og trygt at være tæt med ham igen, og i et øjebliks svaghed svælgede han ved duften af ham. Så rettede han sig op igen med et lille smil.

"Jeg er altid sulten," svarede han og stak hænderne i lommerne. "Men det er kun godt. Der har altid manglet et godt sted at få en bid ude ved søen."

[Zachery Winterbottom]

Zachery slap Quirinus og kort efter slap han også et dæmpet, muntert fnys. Han var altid sulten. Ja... Det passede vist.

"Kom, altæder," brummede han varmt, før han slog lidt ud med armen. De gik et par skridt sammen, før han tøvende rakte sin hånd frem i et tilbud.

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus slap en munter lyd og et øjeblik var alt godt. Lige der var der ikke hjertesmerte eller ar fra utroskab. Der var bare en solskinsdag med Zachery i parken.

Hånden fandt hans og smilet voksede lidt. "Jeg blev sendt ud til Hogwarts i dag for at tage nogle billeder. Det var helt underligt at være tilbage."

[Zachery Winterbottom]

En varm hånd fandt hans og hjertet slog lidt hurtigere. Det havde altid været sådan en særlig ting at kunne gå hånd i hånd med Quir. Offentlig deklarerende at de var et par. Han var helt distraheret af det, men nåede at høre nok til at forstå meningen.

"Åh. Ja. Det lyder mærkeligt. Hvad skulle du tage billeder af?"

Han sneg sig til at kærtegne Quirs tommel og havde mest af alt bare lyst til at være tæt på ham, men der var en mening med galskaben. Herude virkede det ikke så kunstigt at der manglede noget.

[Quirinus L. Fawcett]

Det hjalp at tale om arbejdet, selvom følelsen af Zacherys fingre mod sin hud var distraherende og gav ham følelsen af, at hans indre var blevet levende. Han snoede tomlen om hans og strøg op langs siden af den og følelsen af hans fingre sendte hans tanker i andre retninger.

“Slottet,” svarede han derfor for at hive sig selv tilbage på rette spor. “Det er i forbindelse med jubilæet for indførelsen af mugglerstudier, så interviewede de vidst underviseren.”

[Zachery Winterbottom]

Zachery var egentlig interesseret i emnet, men hans hjerte hamrede ikke over Hogwarts eller mugglerstudier. Fingre flettet ind mellem hinanden i en dans, der mindede ham om hvordan det kunne være, når det havde været rigtig godt. Han rev tankerne væk fra Quirs varme krop og de ting man kunne gøre med den, som de passerede et ældre ægtepar, der så nysgerrigt på dem.

"Åh. Ja? Var det spændende? Jeg vidste slet ikke at de holdt jubilæum i år."

[Quirinus L. Fawcett]

“Nej, det var jeg heller ikke klar over,” svarede han, men havde ikke samme selvkontrol som Zachery og kastede derfor et stjålent blik mod de bløde læber, uanfægtet af det ældre ægtepar og eventuelt nysgerrige blik. En finger søgte ned mellem hans pege og langefinger for at finde en varm håndryg, som han kærtegnede. Berøringen sendte et sug gennem ham.

“Jeg tog det her til dig.” Blikket slap modvilligt Zach, mens han rodede i sin lomme. Endeligt hev han et billede frem, der var blevet bukket sammen på midten. Motivet var et lille stykke korridor vendt ud mod gården, hvor solen skinnede vinterblegt. Stedet, hvor Quir og Zach for første gang havde fundet hinanden i et forskrækket, nervøst og temmelig tøvende kys.

[Zachery Winterbottom]

Zachery var ikke i nærheden af at være upåvirkelig, men han virkede meget anstændig, som han rankede ryggen lidt og sendte det ældre ægtepar et høfligt smil, der blev returneret. Det gjorde ham altid en lille smule glad og det var en fin distraktion fra lysten til at hive Quir ind i en busk og trække hans bukser ned.

En anden distraktion kom i form af det bøjede billede, der blev stukket ham i hånden. Han stoppede op og så fra det til Quirinus med et ømt udtryk i ansigtet. Han tog en dyb, langsommelig indånding, før han plantede et blidt kys på Quirs kind og trykkede hans hånd. "Jeg elsker dine romantiske påfund," konstaterede han dæmpet. "Hvor er du sød."

[Quirinus L. Fawcett]

Quirinus stoppede selv for at give ham tid til at se billedet og betragtede hans ansigt imens. Zachery havde altid været meget pæn og engelsk, men årene gjorde ham alligevel i stand til at se de bittesmå forandringer.

“Jeg elsker...” Han lød helt stakåndet over følelsen af hans læber mod sin kind og måtte synke, før han kunne færdiggøre sætningen. Ikke at det nødvendigvis behøvedes. “Dig.”

[Zachery Winterbottom]

Zachery så ind i mørke øjne og kunne mærke sit eget hjerte slå i brystkassen. Begæret flaksede lidt i ham, men han undertrykte det med en dyb indånding gennem næsen.

"Jeg elsker også dig," svarede han efter et øjeblik. "Meget højt, Quir. Men du skal stoppe med at se så sød ud. Jeg kan jo ikke holde fingrene fra dig så."

[Quirinus L. Fawcett]

Det var efterhånden så længe siden, at de havde været rigtigt intime og behovet efter ham trængte sig insisterende på i hans baghoved. Han tog en dyb indånding og nikkede.

“Jeg skal gøre mit bedste,” mumlede han forlegent og gav Zacherys hånd et klem, selvom han havde lyst til at meget mere. Det var dog et fint holdepunkt for nu, der fjernede bare en smule af fristelsen, hvor lille en del det så måtte være.

“Skal vi fortsætte?” Bevægelse. Distraktioner. Det måtte være planen for nu.

[Zachery Winterbottom]

Zachery klarede halsen lidt og nikkede. "Jesus Kristus, ja," mumlede han, som han tog ved Quirs hånd og selv lod billedet glide ved i sin jakkelomme med et lille, hemmeligt smil.

"Går det ellers godt på Profettidende...?"