Når man falder

[Brianna Baines]

Brianna havde indtil nu undgået det værste fra Ren magi, men Constantin Montague's opførsel til yuleballet kom selvfølgelig ikke til at stå alene. Da hun var på vej ned af en af trapperne med et par klassekammerater den mandag, var der en af de andre, et medlem af fuldblodsgruppen, der stak sin fod direkte frem foran hende.

Brianna var ikke ligefrem elegant, men ikke så klodset at hun ikke fattede at der var ugler i mosen. Da hun lå for enden af den trappe med næseblod, hjernerystelse og et brækket ben, var det dog ikke kampvilje, der var mest af.

Senere, da hun lå på hospitalsfløjen med sit sæbeøje og halvsov, gik det op for hende at hun havde haft en aftale med Leland Teddy Belby efter skole den dag. Det gav hende helt dårlig samvittighed, at han måtte have ventet forgæves.

[Leland Teddy Belby]

Det var efterhånden en temmelig fast rutine, at Teddy stod og ventede på Brianna de af ugens dage, hvor Quidditch og studier tillod det. Sådan var det også den mandag. Troligt stod han og ventede, men da døren gik op, var der ingen Brianna.

Han havde ventet lidt, indtil han var skridtet ned mod fællesstuen for at se, om hun måske var der. Til sidst var han endt med nogle af de andre drenge for årgangen, men havde ikke kunne finde ro og blikket blev ved at spejde, indtil han i hvert fald fik øje på en Fawley-tvilling, der kunne fortælle ham lidt mere.

Ikke mere end et halvt minut efter var han i rivende fart gennem skolen, men det var ikke hospitalsfløjen, der var første stop og hans knoer var allerede begyndt at hæve op efter mødet med den skyldige fuldblodsidiots næse. Han ænsede det dog knap, da han skridtede hen til Briannas seng.

"Er du okay?" spurgte han dumt som det første og lagde en hånd over hendes.

[Brianna Baines]

Briannas øjne gled helt op, da hun fornemmede at en skikkelse nærmede sig hende. Hendes blik svømmede dog lidt, som hun så op på Teddy. Hendes hoved føltes ret omtåget. "Ikke rigtig," svarede hun lavmælt til spørgsmålet. Hun tvang sig selv til at holde øjnene åbne og blikket gled lidt over ham, som hun knugede hans hånd til sig.

"Undskyld jeg ikke kom."

[Leland Teddy Belby]

Teddy knugede den frie hånd sammen ved synet af hende, kæmpende med at holde fokus på ham. Smerten skød op fra de hævede knoer, men han tog ikke blikket fra hende i så meget som et sekund.

"Schh," tyssede han blidt. "Du skal slet ikke undskylde noget." Stemmen var fast for at dække over det heftige raseri.

[Brianna Baines]

Briannas øjne faldt endelig i, som Teddy tyssede på hende. Hendes ben var helet på absolut ingen tid, men hovedet var vist mere kompliceret. Ikke at hendes hoved føltes særlig komplekst.

"Okay," medgav hun lavmælt. "Det er rart at du kom. Tak."

[Leland Teddy Belby]

Hans bryn var efterhånden rykket så tæt sammen, at det spændte i huden, men han ænsede ikke andet end det primale behov for at beskytte Brianna fra alt, der nogensinde kunne ske. Et forgæves mål med tanke på, at de var på forskellige årgang og kollegier.

“Har du rapporteret det til Professor MacFusty?”

[Brianna Baines]

Briannas øjne gled langsomt op igen og fæstnede sig på Teddy. En lille rynke trådte frem mellem hendes egne bryn. "Hvad skulle det nytte? Jeg kommer bare i flere problemer og jeg kan ikke bevise noget."

Hun sank lidt sammen i sengen. Hun var ingen Gryffindorløve, der gik i kamp fordi det var det mest retfærdige. Hun havde set den tabte sag på forhånd.

[Leland Teddy Belby]

Havde folden mellem hans bryn overhovedet kunne blive dybere, var den nok bliver det ved hendes svar. Teddy måtte tilbageholde et fnys. Ikke over hende, men over at nogen havde formået at skræmme hende fra at gøre det rigtige.

“Du ligger på hospitalsfløjen. Snak med jeres præfekt, ham Buchanan. Han er også på Slytherin, ikke?” brummede han alvorligt.

[Brianna Baines]

Brianna krøb om muligt længere ned under dynen og følte sig meget lille over Teddys halve ordre.

Hun kunne såmænd sagtens acceptere at han bestemte nogen ting for hende, men når det handlede om, at hun skulle sætte sig op imod Ren magi, så blev det svært.

Hendes hage og mund forsvandt under dynekanten og hun så ham ikke i øjnene, som hun brummede et svar uden ord.

[Leland Teddy Belby]

Teddy havde ikke forventet, at hun ville reagere sådan og mærkede straks et stik at dårlig samvittighed. Han hævede hånden og hvilede to fingre mod hendes tinding.

“Schh. Vi behøves ikke tale mere om det nu,” mumlede han og bøjede sig i stedet ned og trykkede et kys mod hendes pande. Så måtte han bare tage sig af det i stedet.

[Brianna Baines]

Brianna så op på ham igen ved den lave mumlen og blinkede en enkelt gang, som hun forsøgte at fokusere med blikket. Da hun gjorde det, fik hun øje på den hånd, der havde strøget over hendes tinding. Hun åbnede munden med en lyd af protest.

"Teddy," sagde hun chokeret. "Hvad har du lavet...?"

[Leland Teddy Belby]

Teddy havde ikke haft nogle intentioner om, at Brianna skulle få øje på hånden og han skyndte sig at trække den til sig igen. “Jeg passer på sig. Som jeg lovede,” svarede han og der var ikke skyggen af skam i hans tone.

Brianna var hans kæreste og det var hans pligt at beskytte hende og sørge for, at ingen gik uskadt fra at skade hende.

[Brianna Baines]

Briannas lyse øjne fandt Teddys og hun så lettere himmelfalden ud, før hun klemte sin hånd sammen med den gode af hans.

"Min stærke ridder," mumlede hun. "Måske skulle du selv tale med helbrederen...?"

[Leland Teddy Belby]

Teddy var ganske tilfreds med titlen og nussede hendes hånd lidt, før han bøjede sig ned og trykkede et kys mod hendes pande. Han viftede lidt med hånden og måtte skære en grimasse.

“Det gør ikke ondt,” løj han og klemte i stedet lidt om hendes hånd med en anden. “Jeg er her hos dig.”

[Brianna Baines]

Brianna så skeptisk på Teddy, selvom hun blev skeløjet, da han kyssede hende på panden. Hun tog en dyb indånding og måtte samle sig en del sammen, før hun var i stand til at sige ham imod i sin nuværende tilstand.

"Teddy," sagde hun bebrejdende. "Jeg falder alligevel i søvn. Vær sød at bede helbrederen om at se på din hånd imens."