Hverdagsbillede

[Kala Patil-Fawley]

"Så hvis vi kan gøre det, så tror jeg ikke, der er noget, de kan stille op," afsluttede Kala sin længere forklaring af de taktiske ændringer, hun havde tænkt sig at implementere i træningen. På en eller anden måde havde hendes monolog holdt hele vejen fra fællesstuen og ned til opholdsstuen.

Hun kastede sig ned i en mørkegrøn sofa og så op på ham. "Jeg tror i hvert fald, vi har en chance for pokalen i år."

Alastair Fudge

[Alastair Fudge]

Alastair havde det glimrende med bare at lytte til Kala tale. Han gik ved siden af hende med hænderne i lommerne på uniformens bukser og lyttede med stiltiende interesse. Da de nåede til opholdsstuen, gled han selv ned at sidde i en elegant bevægelse, der stod i kontrast til Kalas afslappede positionering i den modsatte sofa.

"Jeg er enig," erkendte han og smilede, endelig i stand til at få et ord indført. Ikke at han havde savnet det på vejen. "Jeg tror, at du ender med at narre dem alle sammen, Kala."

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke hver dag, at Kala fik den slags bekræftelse fra holdkammeraterne, men når hun fandt den var det oftest i Alastair. Og selv han overøste hende ikke med komplimenter, så hun sugede det til sig.

"Virkelig?" fløj det fra hende, før hun nåede at standse det. Et skævt smil trak op i hendes højre mundvige, så der tegnede sig et lille smilehul. "Det kunne i hvert fald være lækkert."

[Alastair Fudge]

Alastair kunne ikke lade være med at smile lidt ved hendes tydelige glæde. Han nikkede og flettede de lange fingre ind mellem hinanden, som de rakte ud og lagde sig om det ene knæ.

"Nu påstår jeg ikke, at være nogen stor strategiker," konstaterede han og smilede lidt. Ikke når det gjaldt quidditch. Der havde han en lidt... Uheldig tendens til at tabe hovedet. "Men jeg tror det."

[Kala Patil-Fawley]

Kala nød øjeblikkene med Alastair, hvor alt virkede såre simpelt og hun sank tilfreds dybere ned i sofaen. “Jeg havde ikke klaret det uden dig. Tak.” Fuldblodsklubben og holdet havde været væsentligt lettere at håndtere med ham ved sin side. Hun klarede halsen og trak fingrene gennem håret for at bryde lidt med alvoren.

“Nå ja, og så er du også en udmærket basker.” Meget mere end det faktisk. Hun ville aldrig indrømme det over for Benedict McLaggen, men han havde været umulig at erstatte, hvis ikke det var for Alastairs evner. Når han altså holdt hovedet koldt.

[Alastair Fudge]

Alastair smilede et skævt, drenget smil over hendes ord, der næsten var en anden gadedreng værdigt. I stor kontrast til hans ellers pressefoldede ydre. "I al beskedenhed," konstaterede han.

"Jeg havde ellers hørt rygter om, at du var ved at forlade os for en... Mugglersport?" Blikket var drillende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs muntert og rystede på hovedet. “Nah, det er der vist ingen fare for. Altså det er sjovt, men også kun så sjovt som man nu kan have det på jorden,” svarede hun med et skævt smil og trak det ene ben op foran sig.

“Desuden skulle jeg nok være startet på det ti år tidligere, hvis jeg skulle kunne sidestille det med quidditch.”

[Alastair Fudge]

Alastair var ikke reelt nervøs for at Kala ville droppe quidditch, men han kunne ikke lade være med at være en anelse underholdt. For ham lød mugglersporten unødvendigt primitiv. Han fnøs muntert og så drillende på hende.

"Så kan jeg alligevel sove roligt om natten."

[Kala Patil-Fawley]

Kala rystede lidt på hovedet. “Ifølge rygterne er det da ikke mine fremtidsplaner inden for sport, der holder dig vågen om natten,” drillede hun og satte sig lidt bedre op.

Der havde altid været så mange hemmelighederne forbundet med Alastairs kærlighedsliv, men nu han var sprunget ud, kunne de måske endelig tale lidt om den slags.

[Alastair Fudge]

Alastairs blik gled op og der var i et øjeblik noget skarpt, nærmest årvågent i det og han rykkede lidt på sig. Han havde ikke været vant til at diskutere sit kærlighedsliv med andre end Lysander Scamander og selv dét havde det med at gøre ham ukomfortabel.

"Jeg foretrækker at lade være med at lytte til rygter," svarede han derfor tørt, men alligevel ikke helt afvisende.

[Kala Patil-Fawley]

De tykke bryn trak sig sammen i impulsiv reaktion, men Kala var ikke typen, der søgte en konflikt og løsnede da også hurtigt op i samme skæve smil som før. Seks års venskab havde lært hende, at Alastair ikke altid var så faretruende, som man kunne tro med de tørre tonefald og den alvorlige mine.

“Medmindre det er rygter om mine sportsinteresser,” indvendte hun med en drilsk undertone og hævede brynene sigende.

[Alastair Fudge]

Alastair kunne ikke så godt argumentere imod hendes ord og det afslørede et kort, skyldigt ansigtsudtryk da også, før han smilede næsten forlegent.

Han rømmede sig en enkelt gang, men smilede lidt. "Jeg sover for det meste ret godt."

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd og fortænderne blev momentært synlige, som de gled hen over underlæben, der nu var spændt op af de opadsøgende mundvige. "Det er jeg glad for at høre," svarede hun og mente det, selvom hun slet ikke kunne lade være at lyde drilsk. De spillende øjne hjalp heller ikke på følelsen af spilopper i luften.

"Jeg har hørt, at det er en meget normal bivirkning ved at være glad og," hun sænkede stemmen lidt, "forelsket." Kom nu, Al. Bid på. Smilet nåede næsten ørerne nu.

[Alastair Fudge]

Alastair sendte Kala et næsten irettesættende blik, men det trak alligevel svagt i hans mundvige. Han vidste knapt hvordan han skulle forholde sig til det, at han kunne tale med nogen om det. Hidtil havde den eneste anden han havde talt med det om været Roxanne Weasley og de var ikke ligefrem perlevenner.

"Det er..." begyndte han og selvom han måtte tvinge ordene lidt ud, smilede han stadig svagt. "En mulighed."

[Kala Patil-Fawley]

Der var kommet langt værre end irettesættende blikke fra Alastair igennem tiden og så længe, hun ikke skulle sig for en svingende knytnæve, der var blevet sendt af sted i blindt raseri, var der ingen grund til at tørre smilet væk. Tværtimod voksede det en lille smule, mens han langsomt begyndte at give sig.

“Han er sød,” konstaterede hun. “Han hjalp mig i forvandling på U.G.L.-niveau.” Ikke at det havde hjulpet meget på hendes slutkarakter. Men Ringe var selvfølgelig stadig bedre end E eller T, som hun havde mindet sine forældre om.