Venner i en nøddeskal

[Willard Ollivander]

Det var ikke helt bevidst og af egen god vilje, at Willard havde undgået Gillian en smule, siden de var kommet tilbage fra ferie. Alt der skete til julefesten var talt ud, men det sved stadig en smule. Det drejede sig måske i virkeligheden ikke om, at hun havde forladt ham, mere end om det faktum, at hun havde foretrukket en andens selskab mere end hans eget.

Willard skubbede alle tanker væk og mødte Gillian med et smil, som han slog sig ned ved siden af der hvor hun sad.

“Jeg tænkte nok, at jeg kunne finde dig her”.

Gillian Fudge

[Gillian C. Fudge]

Gillian brugte mange af døgnets timer på biblioteket for tiden. Ikke at det var noget nyt, men trods forlovelsen havde hun alligevel haft behov for distraktion, som hun havde fundet i tykke, støvede bøger.

Hun så op, da Will dumpede ned ved siden af hende og et lille smil foldede sig ud på hendes læber. "Selvfølgelig," svarede hun. "Har du ledt?"

[Willard Ollivander]

“Ja”, svarede han ærligt og i et lille smil. Hun lod sine fingre stryge igennem sine mørke krøller og rettede lidt på det, før han lod begge hænder hvile mod bordet.

“Jeg har brug for distraktionen, før lektierne tager livet af mig”, tilføjede han, lidt dramatisk, men altid i det rolige toneleje, som man kendte Willard for.

[Gillian C. Fudge]

Gillian skubbede bogen lidt væk og foldede hænderne foran sig i en ubevidst spejling af ham. Lektier var fir hende oftest distraktionen, men hun forstod godt behovet for pause.

“Jamen... Har du lyst til at lave noget, så?”

[Willard Ollivander]

Lektier holdt Willard normalt af, selvom han allerede vidste hvad han skulle arbejde med i fremtiden. Det gjorde dog ikke vigtigheden af gode karakterer mindre for ham. Lige nu, dog, havde han brug for at lave noget andet.

“Rigtig gerne”, svarede han veninden i et bredt smil, før han lænede sig lidt tilbage i stolen. “Noget du har lyst til?”.

[Gillian C. Fudge]

Ørnen var ikke den bedste at spørge om fritidsaktiviteter. Hun brugte det meste af tid på skole, læsning, lektier og vejlederpligter. Dertil var der koret og så selvfølgelig debatklubben, og nu også Liam, hvilket ikke efterlod meget tid i skemaet.

“Vi kan gå ned i fællesstuen og tage et spil troldmandsskak?” foreslog hun og lukkede allerede bogen med den erkendelse, at hun nok ikke fik lavet mere.

[Willard Ollivander]

At hun foreslog, at de kunne tage et spil skak, bekræftede kun, hvor godt Gillian kendte Willard. “Hvis du kan tåle at tabe igen”, svarede han i et skævt smil og med et svagt glimt i øjet, før han rejste sig fra sin plads.

Han ventede høfligt på at hun også havde rejst sig, før han skubbede begge deres stole ind.

“Er du glad for at være tilbage eller kunne du godt at brugt noget mere ferie?”, spurgte han, som de begav sig mod fællesstuen.

[Gillian C. Fudge]

Gillian havde altid værdsat, at Willard var en gentleman og hun tænkte frakoblet, at det da egentlig var en skam, at det ikke var ham, hun havde forelsket sig i. Til hans drilske ord smilede hun blot og uden behov for at kommentere, at hun en gang eller to havde ladet ham vinde. Eller det var i hvert fald det, hun fortalte sig selv.

“Jeg er glad for at komme i gang igen. Der er en del at lære før U.G.L’erne,” svarede hun snusfornuftigt uden at komme ind på den rædselsfulde stemning, der havde været i hjemmet over julen. Hun rettede dog selvbevidst blikket fremad.