Ikke mere incognito love

[Kala Patil-Fawley]

Udendørsområderne var dækket i et tykt lag sne, hvilket havde gjort quidditchtræningen til en temmelig kold fornøjelse. Alligevel var Kala i godt humør, da hun traskede fra banen med holdet. Især da blikket fangede en ravn med en fodbold og hun vinkede farvel til Alastair, før hun rev sig fra fra gruppen og i stedet skrånede over mod ham.

Lidt derfra stoppede hun og samlede et par håndfulde sne til en kugle, som hun kastede i en blød bue mod ham.

Ronan Thomas

[Ronan Thomas]

Snebolden ramte Ronan på skulderen. Ikke ligefrem hårdt, men nok til at fange hans opmærksomhed. Han drejede hovedet, så på Kala og fnøs lidt.

“Modigt træk,” konstaterede han og skridtede over mod hende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede bredt, tænderne blottet mellem hendes adskilte læber. “Det ren ikke kun løverne, der kan,” bemærkede hun med et grin og skyndte sig at samle en snebold mere, som hun kastede mod hans brystkasse, det største og bedste mål på ham.

Hun gik allerede i gang med at samle sne til en mere, men nåede ikke videre, før Ronan var nået hen til hende.

[Ronan Thomas]

Ronan smed fodbolden i sneen og havde i et snuptag fanget Kala om livet. Han grinede, som han vippede hende ned i sneen og selv fulgte efter.

Selvfølgelig havde ikke tænkt sig at holde hende der, men han sørgede til gengæld for at kysse hende - som en klar konsekvens af hendes snekasteri.

[Kala Patil-Fawley]

Kala hvinede, men var ikke reelt imod konceptet, da Ronan greb fat om hende. Der var sne over det hele. Lidt ned af hendes ryg, lidt havde sneget sig ned i hendes sok, men hun grinede bare og rodede lidt rundt sammen med ham. Hvis hun skulle ned i sneen, skulle han i hvert fald ikke op lige med det første.

“Ballademager,” sagde hun med et bredt smil og et spillende blik.

[Ronan Thomas]

Ronan fortrød intet, selvom han selv var lige så dækket af sne som hun var. Han grinede og hævede øjenbrynene af hende.

“Du startede selv,” bemærkede han.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs, men så ikke ud til at fortryde. I stedet trykkede hun et kys mere mod hans læber, før hun kom på benene igen og tilbød ham en hånd.

“Tja, men jeg skal jo nyde den sidste måned, før jeg bliver myndig. Du burde allerede være voksen og fornuftig,” drillede hun.

[Ronan Thomas]

Ronan grinede og tog imod den fremstrakte hånd. Han kom smidigt på benene og rystede lidt sne ud af sweatshirten.

“Det er bare en illusion, de fortæller dig,” konstaterede han skælmsk. “For at hindre misbrug af tidsvendere, du ved.”

[Kala Patil-Fawley]

"A-ha." Kala lød ikke overbevist og lagde ikke skjul på det. Til gengæld var hun smaskforelsket og hun smøg armene om hans liv, før hun trykkede et kys mod hans næsetip.

"Jeg synes, det lyder lidt som en dårlig undskyldning fra en rigtig drengerøv."

[Ronan Thomas]

Ronans hænder lagde sig mod Kalas hofter og han brummede tilfreds over hendes kys. Så smilede han drenget og så ned på hende med et spillende blik.

“Det kan du ikke vide med sikkerhed, før du bliver sytten, kan du vel?”

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde ikke flere indvendinger at komme med og himlede bare lidt med øjnene af ham med et dæmpet grin. “Du kan tro, der vanker, hvis jeg finder ud af, at det ikke er rigtigt,” advarede hun og slap ham. Hun samlede sin hue op fra sneen og skubbede den halvt ned i jakkelommen.

“Såeh... har du egentlig altid en bold med dig eller er det også en illusion?”

[Ronan Thomas]

“Hvorfor? Vil du da gerne være voksen og fornuftig?” spurgte han drillende, men også en kende retorisk. Han fnøs muntert og samlede sin bold op.

“Dét er derimod helt sandt. Tænk hvis jeg kom til at kede mig.”

[Kala Patil-Fawley]

Spørgsmålet havde kun fået et skeptisk hævet bryn, der sagde mere end hun kunne med ord. Stadig smilende tog hun hans bold og vendte den mellem fingrene, mens hun begyndte at gå baglæns mod slottet med blikket på ham.

“Du er sådan en boldtosse,” bemærkede hun og alt fra hendes spillende blik til den varme tone indikerede, at det var et kompliment.

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs muntert, men nød synet af hende med bolden en ganske god del. Så meget afslørede hans blik da også.

“Sagde målmanden,” pointerede han muntert.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd og hævede skuldrene. “Tja, vi gør vel, hvad vi er gode til,” medgav hun og smilet faldt lidt, selvom blikket stadig skinnede varmt.

“Har du egentlig nogensinde overvejet at spille, sådan professionelt?”