Intelligente mennesker keder sig aldrig

[Skylar Dunn]

Det havde været lidt af en overraskelse, at Skylar var kommet relativt helskindet igennem sine U.G.L'er og med den lettelse var hun også faldet lidt af på den på sit sjette år. I et forsøg på at komme bedre i gang i det nye kalenderår, havde hun derfor trukket sig ind i Hufflepuffs opholdsstue med et længselsfuldt blik på det sneklædte landskab uden for.

Uengageret var hun gledet længere og længere ned i sofaen med sin botanikbog. Hovedet nikkede lidt, øjnene begyndte at skøjte, men hun insisterede på, at hun godt kunne blive ved, indtil hun tabte bogen ned over sin næseryg.

Med en lavmælt ed satte hun sig op. "Jeg kommer simpelthen ikke til at lære noget som helst, medmindre man kan gøre det gennem osmose," erklærede hun og så opgivende over på Augusta Avery.

[Augusta Avery]

Augusta sad også med sin botanikbog, der normalt var den eneste bog, der rent faktsik kunne fange hendes utvedelte opmærksomhed. I stedet for at se på tegningen af den giftige tentacula, som ellers var fascinerende, stirrede hun slet og ret bare ud i luften.

"Hvad?" lød det derfor også bare fraværende - og forsinket - da det gik op for hende, at Skylar havde talt.

[Skylar Dunn]

"Jeg plaprede bare," forsikede Skylar hende og lagde bogen fra sig på bordet, før hun fik halet sig lidt mere op at sidde. De røde bryn var ukarakteristisk sammentrukne.

"Hvor er du henne af?" Det var ret tydeligt, at Augusta var fordybet i tanker og efter det sidste halve år, hun havde haft, så Skylar helst ikke, hun havde flere problemer.

[Augusta Avery]

Augusta blinkede et par gange og drejede kun langsomt hovedet og så på sin veninde. Hun følte sig lidt tør i halsen og måtte fugte læberne en enkelt gang. "Åh. Det..." Øjenbrynene trak sig lidt sammen.

"Jeg kan ikke koncentrere mig om botanik," konstaterede hun, uden egentlig at svare. Selvom det var mærkeligt nok i sig selv.

[Skylar Dunn]

Skylar trak fødderne op under sig i sofaen og tippede hovedet lidt til den ene side. Det ene bryn var hævet for at understrege, hvor lidt tilfredsstillet hun var af svaret.

"Hvad så, Ags?" spurgte hun og kravlede hen over armlænet og over i sofaen, hun sad i.

[Augusta Avery]

Augustas øjenbryn trak sig lidt sammen, da Skylar kravlede tættere på hende. Hun så sig rundt, men der var ikke nogen i umiddelbar nærhed af dem. "Det er bare..." begyndte hun, fik så varme kinder og pillede ved en løs tråd i sit skørt.

"Øhm. Jeg mener. Har du nogensinde prøvet, at du ikke... Du ved. Bløder hver måned?"

[Skylar Dunn]

Med tanke på Skylar var en pige, der sjældent var alvorlig, havde hun nu rynket brynene to gange inden for fem minutter. Det tegnede ikke godt.

"Umm, jeg holder ikke rigtigt styr på det. Men jeg gjorde det slet ikke i U.G.L-tiden."

[Augusta Avery]

Augusta nikkede let til svaret. "Nå, nej. Nej, det er nok bare sådan noget," konstaterede hun, men troede ikke for alvor selv på det. Hun ville ellers virkelig gerne tro på det.

Hun skottede ned på sin botanikbog.

[Skylar Dunn]

Augusta virkede ikke overbevist og Skylar var ikke så langsom, at hun ikke fangede hvorfor. Hun vidste jo godt, hun og Imrah Avery havde set en del til hinanden.

"Meeen, for mig er der jo heller ikke rigtig andet, der kan være skyld i det," pointerede hun og så sigende på Augusta.

[Augusta Avery]

Augustas kinder brændte lidt over pointeringen og hun stirrede ned på bogen i adskillige sekunder. Da hun så op på sin veninde var det med et næsten bange udtryk.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, Sky.”

[Skylar Dunn]

Skylar var seksten og vidste intet om store problemer som graviditet og den slags. For hende var det stadig emner, der hørte deres forældre til og hun trak på skuldrene.

“Har du været nede forbi hospitalsfløjen?”

[Augusta Avery]

Augusta så omtrent så miserabel ud, som hun følte sig og hun måtte ryste lidt på hovedet.

“Nej. De ville bare sige det til mine forældre.”

[Skylar Dunn]

Skylar var på bar bund, når det kom til at give råd og trak fingrene igennem håret, mens hun gik listen af spørgsmål igennem i hovedet.

“Har du snakket med Im om det?” Allerede for hun var nået spørgsmålstegnet lød det som en dårlig ide. Men der var vel ingen vej udenom.

[Augusta Avery]

Augusta blinkede langsomt og bed ned i sin underlæbe, før hun rystede på hovedet.

“Nej,” sagde hun lidt halvkvalt. “Jeg aner ikke hvordan.”

[Skylar Dunn]

Hun følte virkelig med Augusta og tog blidt hendes hånd.

“Altså jeg kan selvfølgelig ikke gøre nogle garantier, men ud fra min erfaring med ham er det bedst, hvis man bare... ja, siger det som det er,” prøvede hun at hjælpe.