Den længste nat [S]

[Lily Luna Potter]

Det var både mørkt og pisse koldt, mens Lily travede målløst gennem London. Hendes indre føltes hult og hendes hud tynd, mens hun bare gik og gik. Indtil et område så bekendt ud. I en trancelignende tilstand ankom hun til en hoveddør og bankede på.

"Zach?" kaldte hun i tilfælde af, at han sov. Insisterende bankede hun på igen.

Zachery Winterbottom
18. januar

[Zachery Winterbottom]

Zachery lå og sov, da det hamrede på hoveddøren. Det tog ham et godt minut, før han fattede hvad der foregik. Normalt ville der kun blive banket sådan på, hvis der var brand og han fløj op af sengen i sine sorte underbukser og ikke en trevl andet. Da han åbnede døren stod hans hår ud til alle sider og han var hvid i ansigtet. Synet af Lily fik dog straks hans skuldre til at falde, men til gengæld brynene til at skyde op.

"Lils? Hvad sker der?"

[Lily Luna Potter]

Zachery i komplet uorden var et sjældent syn, men Lily ænsede det knapt nok. Hun følte sig splintret og skævt sat sammen igen, hvilket var ret tydeligt på det stadig oprørte blik i hendes øjne.

"Må jeg komme ind?" spurgte hun frakoblet og stak hænderne i lommerne udelukkende for at hive dem frem igen øjeblikket efter i en tilstand af rastløshed.

[Zachery Winterbottom]

Zach kløede sig lidt på brystkassen, men han tøvede ikke med at træde til side. I gamle dage ville Quirinus have stukket hovedet frem fra soveværelset og spurgt om han skulle lave varm kakao, men der var ingen Quir i sengen.

Han lukkede døren efter Lily med en dump lyd og lagde den ene arm om hende. "Hvad sker der Lils?"

[Lily Luna Potter]

Søvngængerlignende trådte Lily ind i lejligheden og det var mest i vane, at hun åbnede kappen og fik hængt den op. Hun lod sig trække ind til Zach, men brugte alligevel det meste af gåturen ind til stuen på at forberede sig på at slippe ordene.

"Gallagher og jeg... Det er forbi. Rigtigt forbi denne gang," mumlede hun uden stadig helt at forstå det.

[Zachery Winterbottom]

Zachery fulgte veninden ind i stuen, men stoppede brat op ved hendes mumlen. "Åh, lils," svarede han ved hendes ord. Han løftede en hånd til hendes kind og strøg hende over den.

"Hvad skete der?"

[Lily Luna Potter]

Lily kunne virkelig ikke klare at stå stille eller blive udsat for den slags ømhed lige nu og rev sig blidt fri af hans greb, blot for at vandre rastløst ind i stuen. "Jeg..." Hendes stemme døde ud og hun kastede et blik omkring sig. Hun følte sig ikke længere beruset og kunne virkelig godt bruge det beskyttende lag om sig.

"Jeg ved det ikke." Hun trak fingrene igennem håret. "Har du ikke en øl eller noget?"

[Zachery Winterbottom]

Zachery drak aldrig øl og hævede begge bryn lidt over spørgsmålet. Han klarede halsen. "Jeg har vin," konstaterede han. "Men du ligner mere en, der har brug for en kop te... Måske med lidt brændevin i...?"

[Lily Luna Potter]

Hele aftenen havde hun kørt på øl og havde lidt håbet, at Quirinus havde efterladt nogle i køkkenet. Hun betragtede ham med et let hævet øjenbryn, før hun uden et ord skridtede ud i køkkenet og vendte tilbage med to glas i den ene hånd og vinflasken i den anden.

Stadig uden at sige noget dumpede hun ned i sofaen og stillede tingene fra sig på sofabordet uden endnu at gøre antræk til at gøre mere ved det. I stedet begravede hun ansigtet i hænderne.

[Zachery Winterbottom]

Zach hævede begge bryn, da hun marcherede ud i køkkenet. Han havde anstændigheden til at forlade stuen et øjeblik for at trække i en silkekåbe og kom tilbage til Lily i sofaen, som han satte sig ned ved siden af og skænkede et glas op til, uden selv at tage mere end et halvt.

"Så. Fortæl," bad han blidt.

[Lily Luna Potter]

Først da sofaen gav sig under Zachery, trak hun hænderne op over ansigtet og skubbede det røde hår tilbage, mens hun rettede sig op. Hun tog en solid tår, før hun lænede sig tilbage i sofaen med et dybt suk. Og så forklarede hun ellers fra starten af.

Det blev en længere smøre om, hvordan der var gået længere og længere tid mellem, at de sås til den første alvorlige samtale, der havde føltes som et breakup uden rigtigt at gøre det og som hun havde begravet i arbejde og distraktioner. Til sidst fortalte hun om aftenen, hun havde gennemlevet. Hun fortalte om Henrietta og om samtalen i gyden og da hun var færdig, måtte hun tage en tår mere at styrke sig på.

"Det er ikke... Det er ikke som de andre gange. Det er..." Slut. Det var det, det var. Hun kunne ikke engang få sig til at gentage det.

[Zachery Winterbottom]

Zachery var selv på vej igennem sit livs break-up og sympatiserede mere end nogen med Lily, selvom hans eget forhold havde været meget mindre varmt og koldt end Lily og Gallagher O'Leary's. Han forsøgte at lade være med at tænke på Quirinus, selvom han så småt var begyndt at forsøge at tænke på ham, for at komme videre med sit liv.

"Det er jeg ked af, Lily," svarede han og mente det. "Men selvom det gør ondt nu, så bliver det i det mindste sidste gang det gør ondt."

[Lily Luna Potter]

Lily var ikke et sted, hvor hun kunne se tingene på den lyse side. Hun stod i stedet midt i orkanens øje og uanset hvor hårdt hun prøvede at virke upåvirket, men det var transparent og smuldrende.

"Mh," mumlede hun mod sit glas og tog i stedet en tår mere. "Jeg troede virkelig... At den her gang..."

[Zachery Winterbottom]

Zach lagde en hånd på Lilys arm. "Jeg ved det," svarede han. "Jeg ved det. Jeg er ked af det."

Og det var han virkelig. Men hvad var der ellers at sige? Lily og Gallagher havde været varme og kolde siden de første gang fik øjnene op for hinanden. Ingen kunne rigtig følge med i hvornår de var på og hvornår de var af og selvom han følte dybt med sin forelskede, hjerteknuste veninde, så var det måske på tide, at de stoppede med at smadre hinanden.

[Lily Luna Potter]

Da Lily så over på vennen igen var det med et mat smil og hun lagde sin hånd over hans. "Så meget for livs kærlighed, hm?" mumlede hun og tømte sit glas alt for hurtigt med i et hug.

Hun stillede glasset på bordet og lænede sig så tilbage mod Zach. Hovedet lagde hun på hans skulder med et lavt suk.