Konsekvenser

[Augusta Avery]

Midt-februar

Augusta var temmelig bleg at se på, da først hun kom ud fra vejledernes badeværelse efter at have brugt urimeligt lang tid derinde. Hun havde sin skoletaske knuget til brystet og gik ned ad korridoren, nærmest uden at se. Det var lyden af musik, der fortalte hende at hun var kommet til musiklokalet og hindrede hendes fødder i at fortsætte.

Måske havde hun selv en time, hun skulle være til. Måske havde hun fritime. Hun havde ikke styr på hvad klokken var efter at hun havde fået lov til at gå fra botanik, fordi hun havde det elendigt. Det ene fag, som hun ellers aldrig ville skulke fra.

På et tidspunkt døde musikken ud og Augusta, der havde siddet på kanten af statuen af Gregory den Sleske, rejste sig, da elever begyndte at strømme ud. Hun havde kun interesse i en af dem og trådte frem, da hun så Imrah Avery . Blikket op på ham var temmelig elendigt og ukarakteristisk alvorligt.

"Kan vi tale?"

[Imrah Avery]

Imrah havde tilbragt resten af januar og starten af februar med at begyndte at tage F.U.T.-eksamenerne alvorligt og hore en hel del mindre end han havde gjort det første semester. Ikke at han rigtig flirtede rundt med andre end Augusta alligevel. Hun var stadig sød og han tænkte efterhånden ikke rigtig på Kala Patil-Fawley mere.

Da hun stod der, lige da han kom ud fra sin time, fik han dog et lille flashback til Sophia Pierce og begge hans bryn skød lidt op. "Uh... Okay?" Han vinkede Owen Blishwick videre med et skævt smil og trådte ud i den ene kant af gangen med Augusta. "Hvad så"

[Augusta Avery]

Augusta havde ikke rum i sit hoved til at tænke på, om han ville synes at det var mærkeligt, at hun var der. De havde trods alt tilbragt en del tid sammen og hans skema var ikke komplet fremmed for hende, selvom det mest af alt var et tilfælde at musiklokalet lå på samme etage som vejlederbadeværelset, der var væsentlig mere privat end de hjemsøgte pigetoiletter.

Hun så sig rundt og først da hun var sikker på at der ikke var andre, talte hun. Endnu med armene knuget om tasken og uden at se ham i øjnene.

"Jeg har kastet meget op på det seneste."

[Imrah Avery]

Imrah hævede begge bryn lidt over den tilsyneladende lidt unødvendige oplysning. "Okay," svarede han tøvende. "Skal jeg følge dig op til hospitalsfløjen...?"

Det virkede lidt mærkeligt at hun ikke selv var gået derop, men han var ikke uvenlig. Han hjalp da gerne.

[Augusta Avery]

Augusta rystede på hovedet, affærdigende. Ordene tumlede rundt i hendes hoved og hun kunne på ingen måde få det til at hænge sammen. Hun vidste knapt nok, hvordan hun stod på benene. Blikket forblev rettet stift mod hans bryst.

"Jeg har heller ikke haft min... Menstruation siden før yuleballet."

[Imrah Avery]

Et øjeblik fattede Imrah ikke hvorfor hun fortalte ham om sin månedlige. Undervisningen i det kvindelige system var ret begrænset på Hogwarts, men efter et par sekunder i tavshed fandt kobberknutten og han tabte den bog han havde haft i hånden, som han stirrede på Augusta.

"Nej..."

Hans stemme lød helt hul og blikket var fuld af rædsel. Ikke meget modig løve over ham i det øjeblik.

[Augusta Avery]

Det gav et helt tydeligt sæt i Augusta, da bogen larmede mod gulvet. Blikket flakkede kort op til hans ansigt, men hun havde på ingen måde lyst til at se, hvad hun så der. Af samme grund stirrede hun i stedet ned i gulvet og forsøgte desperat at kæmpe imod den brændende fornemmelse bag øjnene.

"Jeg... Jeg tror at jeg er gravid, Imrah."

[Imrah Avery]

Imrah havde forstået budskabet, men det sank lidt dybere ind med de næste ord og han stirrede ikke mindre chokeret på Augusta.

"Fuck," røg det ud af ham. "Fuck. Er du sikker?!"

[Augusta Avery]

Augusuta knugede armene endnu hårdere sammen om tasken, selvom det begyndte at være temmelig smertefuldt. Øjnene svømmede lidt som hun så til siden.

"J-jeg... Jeg har ikke sagt noget til mine forældre endnu... Men jeg tror det..."

Bare tanken om at skulle sige det til Neville og Hannah Abbott gjorde hende ligbleg.

[Imrah Avery]

"Fuck," sagde Imrah igen. Han kunne godt se, at Augusta græd, men hans egen verden var også lige ved at styrte i grus og han kunne ikke finde det i sig at trøste hende.

"Oh fuck," mumlede han. "Er det mig...?"

[Augusta Avery]

Komplet håbløshed forsvandt til fordel for et indigneret udtryk over hans spørgsmål. Blikket fløj op og hun så pludselig skarpt på ham.

“Selvfølgelig er det dig. Hvad tror du om mig?”

[Imrah Avery]

Imrah hævede begge hænder, nu hvor de var fri og bogen lå og rodede rundt på gulvet. Han trådte et skridt bagud med et forsvarsberedt udtryk i ansigtet.

"Jeg ved ikke hvad du ellers går og laver," svarede han ærligt. Og det var jo sandt. Han havde ikke lavet andre damer siden hende, medmindre Kala Patil-Fawley talte med. Måske gjorde hun.

[Augusta Avery]

Augusta stirrede på ham, som han trak sig tilbage. Den gestus alene sagde alt, men ordene var kun ekstra salt i såret. Selvfølgelig ville det vise sig, at han var præcis som alle andre drenge og hun slap en hørlig udånding. Blikket gled til siden, som hun blinkede tårerne væk og spændte så kæben.

"Fuck dig, Imrah," kom det, nærmest helt roligt, før hun slet og ret snurrede om og gav sig til at gå tilbage den vej hun var kommet.

[Imrah Avery]

Imrah havde det lidt som om han havde fået en verbal lussing og gned sig på siden af hovedet, før han bøjede sig ned og samlede sin bog op.

Måske burde han løbe efter hende, men hvad fanden skulle han sige til hende. Tillykke med det? Hans hjerte hamrede stadig og han følte sig svimmel ved tanken om det. Augusta var gravid. Fuck.

Lukket?