Med munden halvt fuld af mad

[Kala Patil-Fawley]

Den første uge var fløjet af sted og havde taget den næste med sig, før Kala nåede at blinke med øjnene. Nu var de startet på tredje uge tilbage til timer og Quidditchtræning, og slangen var komplet færdig, da hun sank ned til aftensmaden.

Håret var stadig vådt efter badet, og selvom hendes mave beklagede sig højlydt, gik spisningen langsomt. Gumlende på et stykke bagt rodfrugt vendte hun blikket mod sin sidemakker og opdagede, at det var Sophia.

"Hey du," hilste hun udmattet og med munden halvt fuld af mad. "Haft en go' ferie?"

Sophia Pierce

[Sophia Pierce]

"Hej selv." Sophia kom til at grine lidt ved synet af Kala, ikke ondt ment på nogen måde, men fordi hun var så forfriskende at se på. Hun virkede som en der fik brugt sin fornuftigt på mange måder. Det var rart og smittede på en måde lidt af på Sophia.

Spørgsmålet fik hende til at fnyse. "absolut ikke. Jeg blev haglet ned om hvor dårlig en datter jeg er og skændsel for familien. Heldigvis kan jeg faktisk takke Imrah Avery for at hjælpe mig lidt gennem den rædsomme middag han var en del af." Så grinede hun lidt og trak på skuldrene. Det var bare rart at være tilbage på Hogwarts for nu. Hun var ved nyt mod og havde planer om ikke at lade sig kue af andre men gå med oprejst pande.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde hævet brynene ved lyden af latteren og havde ikke engang overskuddet til at spørge, hvad der var morsomt. Ikke før hun så ned med et hårdt stik i maven. De sidste par uger havde været så begivenhedsrige, at hun slet ikke havde tænkt på Imrah og indtil videre havde der ikke være nogle sammenstød.

"Nå. Jamen fedt," lød det fladt fra hende, som hun koncentrerede sig om at få spist lidt mere af sin aftensmad.

[Sophia Pierce]

Sophia klappede i med det samme, det havde nok ikke været det smarteste valg at snakke om Imrah lige nu, men det havde utroligt nok været et af hendes lyspunkter i ferien. Hun kunne dog godt sagtens kaste det væk for nu. Nu var de bare to elever på samme skole, ikke mere end det. 

Derfor så hun også lidt op og ned af Kala. "Søde, du anstrenge dig for hårdt. Du ligner næsten kun en skygge af dig selv. Hvor meget har I trænet?" Hun var ikke selv den bedste til quidditch, men alle kunne vel træne for meget også og ikke kun for lidt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde kastet mere mad i munden, men så op på Sophia, da hun fortsatte. Brynene var straks rynket og øjnene knebet let sammen. "Vi er på Slytherin, Soph," pointerede hun blot.

"Desuden har jeg det fint. Jeg er bare lidt træt, så jeg gider ikke snakke om... Ham."

[Sophia Pierce]

Sophia trak på skuldrene og smilede til hende. "Det er helt fint. Han fortjener heller ikke alt den omtale han normalt får. Så fantastisk er han bare heller ikke." Okay jo måske så Imrah ret godt ud, men så heller ikke mere end det. Det hele var lidt opblæst omkring ham.

Nej, så hellere snakke om Quidditch og det at have ambitioner. "Men ja du har helt ret. Vi er på slytherin. Tror du i kan vinde sæsonen?" Sophia håbede på det. det kunne være ret cool.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var slet ikke i tvivl om, at Sophia havde de bedste intentioner, men hvis ikke Imrah Avery var så fantastisk, burde hun jo ikke have kysset med ham i ferien, hvilket bare gjorde det hele meget værre. Så hun trak bare på skuldrene og tog en bid mere.

"Gryffindor har spillet okay indtil videre, men hvis vi bare fortsætter lige som sidste kamp her til februar, så er vi på rette vej," svarede hun gumlende.

[Sophia Pierce]

Sophia stoppede lidt mad i munden, spiste det og skyllede ned med Græskarjuice. før hun igen så på Kala, med et smil. "Hvis du fortsætte som hidtil er jeg sikker på I klare det. Har du fået mere styr på holdet?" Der havde været lidt gnidniger vidste hun og Der var vidst noget med at Beatrix helt var blevet smidt af holdet? Hun var ikke sikker.

[Kala Patil-Fawley]

Selvom smilet stadig var lidt stift, var der da igen et smil at spore på Kalas buttede læber, da hun vendte sig halvt om mod Sophia og nikkede.

"Altså det har ikke været nemt at skulle udskifte en angriber midt i sæsonen, men vi har heldigvis tid til at træne det op, og så håber jeg, at det går. Nathan er jo stadig en god søger," også selvom hun hadede det faktum. "Stemningen er i hvert fald forandret. Mindre giftig, så jeg håber."

[Sophia Pierce]

Sophia smilede stolt over Kala. "Jeg vidste der var en grund til du fik posten som anfører. Du gør det skide godt. Du skal bare lige have skovlen under Nathan og så finde en ny angriber, så er pokalen hjemme." Sophia var tydeligt ved nyt mod nu efter ferie og følte meget mere overskud end hvad hun før havde gjort. Det var noget af en befrielse og hun strålede da også noget mere end den grå mus hun havde været, da hun var taget hjem på ferie.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde allerede fyldt angriberpladsen med reservespilleren, men smilede bare til Sophia og holdt det ikke imod hende. Det var jo ikke alle, der var lige investere i Quidditchholdet.

"Det håber jeg virkelig. Jeg vil gerne have nogle gode resultater bag mig i forhold til talentspejdere og sådan," indrømmede hun med et lille smil.

[Sophia Pierce]

Sophia prøvede virkelig at snakke med og det gik da også ganske godt, men detaljerne havde hun ikke helt styr på Hun vidste bare at holdet skulle vinde. Det var vel ligesom også det vigtigste, var det ikke? "jeg håber hvert fald på det bedste for dig." Smilede hun roligt og drak lidt igen. "ved du egentlig hvornår der kommer nogen og kigger eller dukker de bare op?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede og selvom hun og Sophia havde deres udfordringer stadig, værdsatte hun de støttende ord. Det måtte vel betyde, at de var på rette vej.

"De plejer bare at dukke op. Men vi skal jo uanset være klar, uanset om der er spejdere eller ej."

[Sophia Pierce]

Det måtte være en smule angstprovokerende ikke at vide hvornår disse spejdere dukkede op. Men detfor gav det også så meget mere mening at Kala sørgede for at have holdet klar til hver kamp."Jeg håber de ser dit talent hvert fald." Smilede hun roligt og glad for den hyggelige samtale det var mundet ud i at blive.

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede oprigtigt og stak lidt mere til maden. Den værste sult var stillet og nu var det kun de lækre rodfrugter, der fik hende til at fylde munden igen.

"Hvordan var din ferie?" spurgte hun med et lille smil, da hun igen havde tygget af munden.