Elendighed

[Zachery Winterbottom]

Zachery havde aldrig i sit liv haft så ondt i hjertet. Han gik på arbejde hver dag, passede det han skulle og så gik han direkte hjem og sad og stirrede på billeder af sig selv og Quirnius, sad og skrev breve han aldrig sendte til sin elskede og svælgede i det hele taget alt, alt for meget i sin ulykke.

I dag, efter arbejde, havde han dog en aftale med en veninde. Lejligheden flød en del, med hvilket der menes, at alting ikke stod snorlige og at der var et støvfnug i et af hjørnerne. Rødvinen stod fremme og iltede allerede. Zach vidste ikke om det var det klogeste tidspunkt at indtage alkohol på.

Han havde valgt den nemme løsning, bestående af at indkøbe færdigmad. Hans indre mugglerfødte havde sørget for at hjemmet havde en mikrobølgeovn, som han var i færd med at benytte til at varme pastaretten fra det nærmeste mugglersupermarked.

Lily Luna Potter

[Lily Luna Potter]

For første gang siden nogensinde faktisk var Lilys liv en lille smule stabilt. Hvilket selvfølgelig havde fået Zacherys til at smuldre. Efter en lang sag på arbejde, havde hun derfor sat snuden til hans lejlighed og bankede på med en underlig fornemmelse i maven. Zach og Quirinus havde været en konstant i vennegruppen for evigt.

“Hey du,” kaldte hun, da hun trådte ind og sparkede skoene af.

[Zachery Winterbottom]

Zachery kaldte ikke selv fra køkkenet, men efter et par øjeblikke kom han ud derfra og søgte tavst et kram. Han var ellers ikke en pussenusset type, men mand, han kunne godt bruge et kram.

Mest af alt kunne han bruge Quir tilbage som sin kæreste, men det ville tydeligvis ikke komme til at ske.

[Lily Luna Potter]

Lily var vant til, at der ikke var den store fysiske kontakt med Zach og hævede brynene lidt, da hun pludselig stod med armene om ham. Ikke desto mindre knugede hun dog bedstevennen tæt ind til sig med et lydløst suk. Det var ikke længe siden, hun selv havde fået sit hjerte knust.

Det lod til, at der ikke var noget rigtigt at sige, så hun holdt sin mund for nu og holdt bare om ham.

[Zachery Winterbottom]

Det varede absolut længere end hvad der var normalen og Zachery var meget bevidst om det, som han endelig slap og klarede halsen en smule.

"Velkommen," sagde han hæst. "Maden er i oven. Vinen er på bordet." At forklare en magiker om mikrobølgeovne var lige over hans tålmodighed lige i dag.

[Lily Luna Potter]

"Lækkert," svarede Lily og trak en genstridig lok bag øret, da hun havde sluppet ham. "Jeg er hundesulten." Maven gav en bekræftende lyd i samme øjeblik og fik hende til at trække halvhjertet på smilebåndet.

"Skal jeg hælde et glas op til os?"

[Zachery Winterbottom]

"Ti," svarede Zach i en dyb, gravalvorlig tone.

Han forlod hende for at gå ud i køkkenet og kom først tilbage da der var et stykke lasagne på hver tallerken og agurkestave på dem begge to, som han helt selv havde udskåret. Sikke en præstation.

[Lily Luna Potter]

Lily nikkede og satte snuden mod stuen. Og vin. Der var hældt op og stillet klar til dem ved spisebordet, hvor hun også sad med hagen hvilende på knæet og den ene fod oppe på stolen.

"Det dufter godt," bemærkede hun og hævede sit glas til en tavs skål.

[Zachery Winterbottom]

Zach nikkede og hævede sit glas. Han drak dybt. Nok for dybt, men han havde ikke druknet sine sorger i alkohol før. Måske var det en overset mulighed.

"Har du set ham?" Spørgsmålet trængte sig insisterende på, selvom han ikke burde spørge.

[Lily Luna Potter]

Store tåre var ikke fremmede for hende. Damaris havde det med at tømme en flaske selv, men det var noget andet med Zachery og Lily hævede brynene, da hun selv satte glasset længe for ham.

"Øhm." Hun tøvede, men gik så med sandheden og et nik. "Ja, han var på besøg, da jeg kom hjem i forgårs."

[Zachery Winterbottom]

Zachs blik blev strakts vågent, men ulykken bag det var så tydelig. Han snøftede hurtigt ind. "Åh ja, selvfølgelig besøgte han jer," mumlede han.

Han undede Quir alle deres venner, egentlig, men han kunne ikke bære, at han nu gik rundt og besøgte dem alene. Og var alene. Så alene.

[Lily Luna Potter]

Lily kæmpede en indre kamp med de informationer, hun havde og kunne, men måske ikke burde dele med Zachery. Hun tog en tår vin mere, mens lasagnen stadig dampede voldsomt.

"Han har været ret meget sammen med Damaris de sidste dage. Jeg bliver nødt til at spørge..." En dyb indånding. Det var jo hendes bedste ven, men hun havde opfanget bidder hist og her. "Er det rigtigt?"

[Zachery Winterbottom]

Zach stirrede ned i rødvinen. Han tog en tår mere før han kunne svare, men det var vist svar nok i sig selv. "Han har forladt mig," konstaterede han endelig, afgrundsdybt.

"Og det er alt sammen min skyld."

[Lily Luna Potter]

Tavsheden sagde langt mere end ord og Lily knugede om glassets stilk for at undertrykke behovet for at lægge armene om ham. Det var ikke et ideelt samtaleemne til at få gang i appetitten.

"Tror du ikke, I kan finde ud af det?" foreslog hun. "Af og til er lidt tid fra hinanden meget sundt."

[Zachery Winterbottom]

Zach var ikke rigtig sulten. Det var mere en slags vane, at sætte mad på bordet. Han rystede lidt på hovedet og rynkede panden dybt.

"Jeg har været ham utro, Lily. Han tilgiver mig aldrig for det."