At skrive hjem

[Fiona Buchanan]

Fiona var knapt kommet tilbage på skolen fra ferien, før hun opdagede at hun havde glemt en af sine gode kjoler.

På vej ud fra Ugleriet stødte hun ind i en anden og hun gled på den glatte trappeafsats og trak personen med i et fald, der endte med hende ovenpå den anden og en god, knasende lyd.

Willard Ollivander

[Willard Ollivander]

Willard gik i sine egne tanker og opdagede ikke den unge piges fald, før det var for sent. Han gled sammen med hende ned og nåede at dreje sig således, at det var hans ryg der led under faldet.

Hans blik var ganske kort sløret, før han igen var i stand til at stille skarpt. Kort var alt han registrerede hendes ansigt. Det mørkebrune hår, båret i bølger ned til de skarpe kindben. Og hendes blik. Grønne øjne, der kunne sammenlignes med...

Han glippede et par gange med øjnene, før høfligheden tog over og trak ham tilbage til virkeligheden. “Lad mig”, røg det dæmpet over hans læber, før han blidt trak dem begge op at sidde. Han sendte hende et bekymret blik.

“Er du okay?”.

[Fiona Buchanan]

Fiona kom hurtigt op at sidde. Drengen var på hendes årgang. Hufflepuff. Var det ham, der var en Ollivander? Alissa Avery havde lært hende, at det var vigtigt at huske navne på vigtige mennesker, men hun var ærlig talt i tvivl om hvorvidt hun synes Ollivander var så vigtig igen.

Hun lod ham dog uanset hjælpe sig med et lille smil. "Jeg tror ikke jeg knækkede noget," svarede hun, før hun rejste sig. "Ugh. Men denne her plet..." Hun så sin kappe an. Noget grønligt havde tydeligvis groet på trappen og groede nu på hendes kappe. "Ugh."

[Willard Ollivander]

Willard vidste, at hun hed Fiona Buchanan. Han var god til navne. Meget mere vidste han ikke. Deres veje havde ikke rigtig krydset hinanden før. Ikke før nu.

“Jeg har været udsat for det samme”, lød det fra ham, før også han rejste sig. Han smilede lidt for sig selv. “Det er nemmere at fjerne end det ser ud”, tilføjede han i et forsikrende toneleje og med et skjult glimt i øjet.

Blikket blev hurtigt seriøst igen, som han betragtede pigen foran sig. “Er du sikker på, at du er okay? Det var noget af et grumt fald”.

[Fiona Buchanan]

Fiona var lidt småsur på pletten. Hun kunne fjerne den, men de var udenfor timerne og som hun kunne se på det glimtende emblem på drengens brystkasse, så var han vejleder. Hun begav sig derfor ikke ud i nogen besværgelser men fik hvad hun kunne af med fingrene.

"Du tog ligesom af for faldet. Det var fint gjort af dig," svarede hun med et sødt smil. "Meget ridderligt."

[Willard Ollivander]

Willard var ikke god til kommentere. Alligevel smilede han af komplimenten, før han kløede sig lidt i nakken.

“Jeg er bare glad for, at du er uskadt”, røg det roligt over hans læber. Selv var hans ryg noget øm, men det var ikke noget han lod hende se. “Hvor var du på vej hen? Før vores sammenstød?”.

[Fiona Buchanan]

Fiona så sig lidt rundt med et svagt smil og et lidt undrende blik. "Altså... Ud af tårnet og ned af trappen," svarede hun drævende, uden helt at se hvordan det ikke var tydeligt.

"Og du var på vej ind i tårnet for at sende et brev..."

Måske havde han slået hovedet.

[Willard Ollivander]

Willard rystede let på hovedet, før et svagt smil formede sig på hans læber.

“Det er faktisk ikke tilfældet”, indrømmede han. "Jeg stødte på en meget oprevet fjerdeårs-elev i går, som havde mistet en ring her omkring. Jeg tænkte, at jeg måske ville have held med at finde den. Desværre ikke”.

De brune øjne betragtede hendes et øjeblik, før han fortsatte. “Og jeg ved, at du var på vej væk fra ugleriet. Jeg spurgte. for at høre, hvor du var på vej hen nu og om jeg muligvis måtte følge dig et stykke?”.

Han ville gerne sikre sig, at hun var helt uskadt og at hun ikke pludselig begyndte at få det dårligt. Den del delte han dog ikke med hende.

[Fiona Buchanan]

Fiona så lidt overrasket ud, men trak så på skuldrene. "Hvis du vil," svarede hun tøvende. "Har du eller fjerdeårseleven prøvet med accio...?"

Hendes øjne glimtede lidt, som hun tiltede hovedet. Hun havde ikke selv tænkt sig at bryde skolens regler. Men det ville være sjovt nok at få en vejleder til det.

[Willard Ollivander]

Hendes spørgsmål og måden hvorpå hendes øjne glimtede fik et skævt, næsten muntert, smil over hans læber.

“Det er ikke tilladt og det ved du vist godt”, svarede han igen med et blik der skinnede svagt underholdt. “Men godt bud”.

[Fiona Buchanan]

Fiona trak på skuldrene. "Så regelret. Må vejledere ikke bryde dem lidt engang imellem?"

Hun smilede så hendes fortænder var flygtigt synlige. Djævelsk, næsten.