Tusind tanker

[Gillian C. Fudge]

Efter et par lidt for begivenhedsrige juledage havde Gillian besluttet at holde lav profil. Hun forholdt sig ofte på værelset eller nede i stuen og gjorde generelt ikke meget ud af sin tilstedeværelse.

Thomasina McTavish havde givet hende nogle gode holdnings- og vejrtrækningsøvelser, som hun fik tiden til at gå med mellem læsningen og da hun havde gjort det, satte hun sig ved sit skrivebord. Hun havde udvekslet breve med penneveninden Jaqueline, der gik på Beauxbatons, lige siden de havde fået muligheden for at skrive breve i et forløb om de andre troldmandsskoler.

Reginald Fudge
29. december

[Gillian C. Fudge]

Gillian trykkede fjerpennen ned på brevpapiret i et punktum, da døren gik op og hun så op på sin far med let sammentrukne øjenbryn. Han var et sjældent syn i det rum og så helt underlig ud blandt hendes ting.

Langsomt drejede hun sig på stolen og så op uden helt at møde hans blik. “Ja, sir?”

[Gillian C. Fudge]

Hjertet stoppede i hendes bryst og i stedet for varmt blod blev der sendt is ud i hendes krop. Et øjeblik frygtede Gillian, at hun ikke blot skulle gå rundt med sit ødelagte, raslende hjerte i brystet, men endda samtidig skulle foregive interesse for en anden.

Brynene samledes. Intet gav mening og hun tog en dyb indånding. "... Fra... Mr. Knight, sir?" spurgte hun forsigtigt. Det kunne umuligt være William Knight selv, der var marcheret ind i familiens hus og havde forlangt hendes hånd i ægteskab.

[Gillian C. Fudge]

Den unge Mr. Knight. Gillian havde været overbevist om, at der måtte have været tale om hans far, men åbenbart ikke. Overraskelsen stod tegnet i let hævede bryn, før hun nikkede.

"Jeg tror ikke, jeg kan være rationel i den beslutning, sir. Jeg elsker ham," konstaterede hun og samlede hænderne i sit skød. "Hvad mener I?" For hun kunne ikke helt tro, at Senga Darrow var lykkelig med arrangementet efter turen til hjemmet for uopdragne piger.

[Senga Darrow]

[Gillian C. Fudge]

Gillian kendte tyngden af beslutningen og det var det, der havde fået hende til at søge Liam i skolens skygger. Men nu var det fremme i lyset og hendes knæ truede med at knække under vægten.

"Forventer de et svar den 2., eller ville umiddelbart efterfølgende være acceptabelt?"

[Gillian C. Fudge]

Det virkede umuligt at træffe sådan en beslutning uden først at kunne se og tale med Liam, især når resten af deres liv kunne afhænge af svaret. Men Gillian vidste bedre end at udfordre sin far med spørgsmål og nikkede blot.

"Selvfølgelig, sir." Hun havde slået blikket ned igen.

[Gillian C. Fudge]

Gillian hævede blikket med sin fars berøring og syntes i hans øjne at kunne ane den gyldne middelvej, hvor alle måske kunne ende lykkelige. Det trak mildt i den ene mundvige.

"Tak for muligheden, sir," sagde hun alvorligt. "Jeg vil tænke over det."