Et tomt hul

[Benedict McLaggen]

Lige de første par dage gik det Ben forbi, at han ikke så så meget til June. Så blev det også juleferie og han havde familieplaner. Som feriestemningen gled over i nytårsforberedelser uden at han rigtig havde nogen planer, begyndte han at spekulere over hvor hun var. Hun plejede bare at komme forbi. En stiltiende aftale om at holde Henrietta Fletcher ude af deres forhold betød, at han ikke besøgte hende.

Efter over en uges radiotavshed, besluttede den unge aurorlærling sig dog for, at det var nok. Han dukkede op på deres opgang med den skingre lyd af transferens og stod snart efter og bankede på døren.

June Chang-Masters

[June Chang-Masters]

I starten havde det ikke været bevidst, at hun undgik Benedict. June havde haft rigeligt at se til med arbejde. Og så selvfølgelig den lille detalje, at Henrietta og Hendry Urquhart var blevet forlovede, der stadig fik det til at vende sig i hende, når hun blev mindet om det.

Juleferien var blevet tilbragt i Skotland og da endelig hun var tilbage, syntes ideen om at tage forbi Ben uden at tale om det eller tænke på det pludselig naiv. Så hun blev, hvor hun var og udskød. Og udskød. Og udskød.

Hun havde netop lagt sammenfoldet tøj i kommoden, da det bankede på og hun med let sammentrukne bryn tøffede ud i gangen. "Ben," udbrød hun forbløffet, da han pludselig stod der på den anden side.

[Benedict McLaggen]

Benedict vidste godt, at Hendry - den skiderik - og hans søster var blevet forlovet. Han vidste også at det var et fornuftighedsmatch. Var han begejstret? Næppe. Var hans pis i kog over det? Ikke rigtig.

Han var mere gnaven over at June ikke var hos ham, hvor hun burde være. Gnavenheden holdt ikke fuldstændig til synet af hende, men alligevel lidt. Nok til at give ham en bette panderynke.

"June," svarede han tørt. "Længe siden..."

[June Chang-Masters]

June havde i sidste ende nok ikke regnet med, at Ben havde lagt noget synderligt i hendes fravær og måtte holde et suk tilbage ved hans tone. Roligt trådte hun til side og holdt døren åben for ham.

"Juletiden er altid travl," konstaterede hun, selvom hun godt selv vidste, det ikke just var et svar.

[Benedict McLaggen]

"Klart," svarede Ben i en tone, der gjorde det klart, at han ikke købte den. "Jeg plejer også at gå under jorden i alle julens tolv dage. Det er faktisk mig sangen handler om."

Han trådte indenfor, men så ikke julemunter ud. "Og en agerhøns i et pæretræ. Hvad er der sket, June?"

[June Chang-Masters]

June lagde armene over kors og prøvede at ignorere Bens glæde for tåbelige kommentarer. Det var jo trods alt ikke hans skyld, at Henrietta og Hendry nu var forlovede. Så hun trak på skuldrene.

“Der bare været en underlig stemning herhjemme. Der sker meget for Hen,” sammenstykkede hun en undskyldning og rakte ud efter ham i invitation til at komme ind til det sædvanlige kys.

[Benedict McLaggen]

Benedict brummede lidt. Han kyssede June flygtigt, men var ikke rigtig tilfreds med den forklaring. "Ja, hun har været til juleaften, så jeg er klar over hendes umiddelbare stemning, som ikke er super munter eller julet. Men tolv dage, June. Hvad skulle jeg tro?"

[June Chang-Masters]

Det var ikke svært at gætte sig til Bens sindsstemning. Han havde aldrig været den mystiske, komplicerede type. June sukkede lavt og strøg fingrene over hans brystkasse.

“Jeg ved godt, hvordan det ser ud,” indrømmede hun. “Men... det var bare underligt. Jeg havde brug for ikke at tænke på det et par dage.”

[Benedict McLaggen]

Ben brummede lidt over kærtegnet. Distraherende, men ikke nok. Han kneb øjnene en smule sammen.

"Hvad er det?"

[June Chang-Masters]

June hævede et vantro blik, men holdt de sædvanlige kvikke bemærkninger ude af det. Dem plejede han uanset ikke at værdsætte i de anspændte situationer.

“Come om, du kan da ikke forvente af mig at være komplet upåvirket, når min bedste veninde bliver forlovet med min...”

[Benedict McLaggen]

Bens øjne blev, om muligt, mindre. Hans kæbe var højspændt. "Sig det," svarede han, en anelse bistert.

Hendes ekskæreste. Som hun påstod hun ikke havde følelser for.

[June Chang-Masters]

Selvom June altid havde været fin under pres, brød hun sig ikke om at blive sat der og især ikke af sin kæreste. Hun trak sig lidt fra ham og kunne ikke længere holde et suk tilbage.

“En mand, jeg har været sammen med, okay? Det er for bizart.”

[Benedict McLaggen]

Benedict havde intet problem med brudt nærkontakt. Han var bister. Bistre Ben bed ikke skeer. Men han bed lidt sammen og brummede.

"Det er bizart," medgav han. "Men røvbananen er et godt parti, mener far. Jeg mener han skulle have et lag tæsk i stedet."

[June Chang-Masters]

June havde da førstehåndserfaringer med jalousi, men det forhindrede hende ikke i at være tilstrækkeligt dobbeltmoralsk til at finde ham temmelig barnlig. Armene blev lagt over kors.

“Hvad har han nogensinde gjort dig?”

[Benedict McLaggen]

Ben hævede begge bryn. "Seriøst? Ud over at han stadig lød som om han var vild med dig, så provokerede han mig af helvedes til til den julefest. Opførte sig også som om han ikke anede hvem jeg var, selvom vi har været i samme afdeling i et halvt år. Glatnakke. Han er pisse selvfed er han. Tror han er så smart."