Nyt år, mindre drama?

[Briony N. Baines]

Nathan Lorde
Gilbert Wolfe

Indtil videre havde festen været glimrende. Briony var kommet med Brianna Baines og havde hurtigt fundet frem til Gilbert, da veninden (stedsøsteren?) gik ud i menneskemængden for at finde sin anden halvdel.
Det var dog længe siden festen var startet og der var godt gang i folk nu, så godt at det måske næsten var lidt for meget. Efter hun havde været på toilettet var Briony blevet væk fra Gilbert og gik nu lidt forvirret rundt i huset, mens hun prøvede at finde ham. I stedet faldt hendes blik dog på en fyr hun ikke havde regnet med at se. Så vidt hun havde hørt, var han slet ikke blevet inviteret. Diskret forsøgte hun at gå forbi ham uden at han opdagede det, men så kom der en kæmpe gruppe fulde drenge i den side af gangen og hun blev nødt til at gå hen mod ham. Akavet.

[Nathan Lorde]

Outfit

Det havde ikke rigtig været nogen hel god aften for Nathan, han havde valgt at kigge ned i Hogsmeade hovedgade og var her heldig af han havde fundet en fest han kunne være en del af. Der blev drukket og snakket og så drukket lidt mere. 

Snakken faldt på Briony og de det var udenfor skolen og Nathan var ved at være godt beruset, fik sandheden fri løb i forsamlingen. Folkene omkring ham heppede og hujede over hans kærlighed, og han blev opfordret til at tage afsted og fortælle pigen, hvad han følte. Nathan var dog tilbageholden med det,  men som der røg mere indenbords og deres jubel blev højre, endte han alligevel med at tage afsted til Averys hus. 

Han dukkede op i pejsen og gik afsted for at finde den skønne slange og uden selv at blive set af for mange. Han var trods alt ikke inviteret. Han nåede en gang og til hans held endte Briony næsten med at falde ham i armene. “Bri! Vi er nødt til at snakke sammen. Og det kan ikke vente!” Han snøvlede en smule men var ellers meget bestemt i sin tale. 

[Briony N. Baines]

Overraskelsen var tydelig i hendes ansigt. Det var slet ikke det hun havde forventet at høre. Hun havde jo troet at hun havde lagt det på plads, men som altid dukkede Nathan op i hendes liv igen.
"Hvad er der sket?" Spurgte hun forbløffet. Det lød som om at der var sket noget alvorligt, han talte jo nærmest som om verden var ved at gå under.

[Nathan Lorde]

Sket? hvad mente hun? Nathan tog hendes hånd og trak hende afsted i det store hus. Der var plads nok i forhold til deres eget lille hus i Hogsmeade. "Året er snart slut og hvis ikke jeg siger noget nu, hvornår så?" Han ledte efter et sted hvor de kunne være lidt mere private. Folk skulle helst ikke se at han var der jo. "Bri du er mit lyspunkt og.. du er Pisse lækker. Du skal ikke nøjes med nogen kedelig-Bert. Det er du simpelthen for god til!" Det var ikke en direkte kærlighedserklæring, men det var tegn på at han alligevel ikke var færdig med at kæmpe om hende. Efter ordene, lænede han sig ind og gav hende et kys på kinden lige ved den ene mundvige. Hun var så fantastisk.

[Briony N. Baines]

Det var efterhånden blevet en vane for Nathan at han trak afsted med hende, men hun brød sig virkelig ikke om det. Da han endelig stoppede, så hun lettere forbløffet på ham og overvejede hvad hun skulle sige. Efter han kyssede hende, stivnede hun en anelse og forsatte bare med at stirre på ham.
"Nathan, jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Sagde hun og håbede at han snart ville gå sin vej.
"Det er sødt af dig, men jeg føler ikke at du behandler mig godt nok til at jeg vil være sammen med dig." Mumlede hun og bed ned i sin underlæbe.

[Nathan Lorde]

"Briony for helved!" Kom det meget promte fra Nathan. Hvorfor kunne hun ikke bare forstå, at han mente hvad han sagde? Hvad mere ville hun have ham til? Det gik ham på at hun havde lukket af for ham. "Jeg tror ikke på dig. Jeg ved da godt jeg har været en røv, men... Orgh glem det. Hvis du er glad med Gilbert, så fint med mig." Han havde været så tæt på at sige sin mening, fortælle om sine følelser, men det var bare ikke en mulighed for ham og slet ikke, når hun sagde endnu engang at hun ikke kunne lide ham. Hun ville jo tydeligvis ikke lytte.

[Briony N. Baines]

Det var svært for hende at finde ud af hvad hun skulle stille op. Hun tog en dyb indånding og forsøgte at se klart, selvom det var svært, når hun havde drukket alkohol hele aftenen.
"Men hvad Nathan?" Sagde hun og sukkede dybt. Det var muligvis den sidste chance han ville få, han løb stadig om hjørner med hende og hun var ved at være rimelig træ af hvor kold og varm han spillede.

[Nathan Lorde]

Nathan bed sig lidt i underlæben, men så så på hende. "Men... Du har rørt noget i mig okay?! Jeg ved ikke hvordan, men jeg hader at du forlader mig. Jeg... Jeg.. Jeg Elsker din personlighed og være sammen med dig. Du er den første der har fået mig til at føle mig... ikke-ensom." Fik han sagt og så sig rundt bagefter. Det var ærlige ord der kom ud af ham nu. Det kunne ses på hvordan han kæmpede sig igennem det. Der ville ingen kunne fake.

[Gilbert Wolfe]

Gilbert var gået på jagt efter noget at drikke til både sig selv og Briony, men var faret lidt vildt et sted på vej tilbage. Det var uanset ikke helt let at manøvre mellem de mange feststemte mennesker med et krus i hver hånd og han var en smule lettet da han fik øje på hendes lyse hår da han gik ud i gangen “Bri!” Kaldte han, eller forsøgte at kalde over larmen af mennesker og musik. Han møvede sig nærmere og stoppede så en smule brat da han også fik øje på den mørkhårede slange hun tydeligvis talte med. Indholdet i krusene var faretruende tæt på at skvulpe over, men han bemærkede det ikke rigtigt mens en ubehagelig knude formede sig i hans mellemgulv.

[Briony N. Baines]

Det ville være løgn at sige at hans erklæring ikke rørte hende, det fik farven til at stige op i hendes kinder, en smule afslørende måske. Desuden kunne hun mærke, at hun følte sig ked af det over at såre ham, men hun var i tvivl om om det egentlig betød at hun ønskede at være sammen med ham.
Derefter spottede hun Gilbert ud af sin øjenkrog og så på ham med et lettere forvirret og fortvivlet blik. Det var nu hun burde sige noget, men der kom ikke nogen ord hen over hendes læber, hun havde det som om nogen havde frosset hende fast på stedet.

[Nathan Lorde]

Nathan så afventende på hende. Forventningen om at hun ville sige et eller andet var stor. Han havde trods alt lige åbnet mere op end hvad han nogensinde før havde gjort. Men der kom ingen ord. I stedet fulgte han hendes blik og fik øje på Gilbert, der ligeledes syntes at være frosset helt. 
Nogle gange så Nathan fra den ene til den anden og fnøs så. "I er jo som skabt for hinanden. Ingen reaktion, ingenting." Så vendte han sig igen imod Briony i et sidste forsøg på at gøre sit til at få hende til at vælge ham. "Du fortjener langt bedre end Kedelig-Bert. Lad dig ikke nøjes bare fordi det er nemt. Du kender min holdning til det." Så drejede han hovedet for at få øjenkontakt med Gilbert, Før han lod sine læber forenes med Brionys.

[Gilbert Wolfe]

Gilberts bryn havde trukket sig godt sammen da både Briony og Nathan fik øje på ham. Ordene stak lige hvor de skulle og som altid var hans første impuls at vende om og søge væk fra bøller og hånende ord. Denne gang kunne han bare ikke helt få sig selv til det , men blev stående fastfrosset på stedet og lignede en idiot med de to kopper i hænderne.

En ny impuls meldte sig dog da Nathan kyssede Briony, uden at hun overhovedet havde opfordret til det og før han helt registrerede det, havde han taget de sidste skridt hen til dem og skubbede hårdt til Nathan så de bløde krus blev ødelagt og indholdet havnede lidt fordelt på dem alle tre “Man..man skal heller ikke tvinge nogen til noget de ikke har lyst til!” Hans puls hamrede i ørerne på ham som han nu stod der, halvt imellem Briony og Nathan.

[Briony N. Baines]

Brionys øjne blev blanke, som han nedgjorte hende og Gilbert og hun skulle til at svare igen, da han forsatte sin ordstrøm. Hun blev kun endnu vredere over det han sagde og da han pressede sine læber mod hendes, mærkede hun sit hjerte banke hurtigere i en følelse af panik. Hun trådte hurtigt tilbage og stirrede chokeret på både Nathan og Gilbert. Selvom hun skammede sig over at hun ikke reagerede, som Nathan lige havde nedgjort hende for, anede hun ikke hvad hun skulle gøre. Hun var mere bange for Nathan nu end hun havde været i lang tid.

[Nathan Lorde]

Nathan havde drukket alt for meget og kunne derfor ikke tænke klart. Han tænkte med sine følelser ikke med sin fornuft og det så ud til at ende rigtig galt. Han blev skubbet til af Gilbert, som hurtigt blev vippet væk af Nathan. Han var quidditch spiller så lidt modstand havde han da i kroppen.
Da øjnene så faldt på Briony stoppede han op. Hun så bange ud. Det var ikke meningen med noget af det her, Straks tog Nathan sig til hovedet og gik nogle skridt bagud til han stødte mod en mur og der sank sammen.

Han havde glemt alt om hvad Briony havde sagt til ham tidligere, Han følte sig mere alene end nogensinde før. Han ville ikke stå tilbage som den der blev snydt eller grint af. Måske var det bare på tide for ham at komme væk. Det var svært for ham at komme på benene igen og lykkedes ikke rigtig. Han svajede bare lidt kluntet og måtte blive siddende. Han havde brug for hjælp.

[Gilbert Wolfe]

Gilbert var ikke nogen vatnisse, men han var ikke rigtigt vant til fysiske konfrontationer - ud over ind i mellem på en kost i quidditch, og det var ikke helt det samme. Han var heller ikke forberedt da Nathan skubbede tilbage og han vaklede to skridt baglæns, før han satte sig hårdt på halen og skar en grimasse.

Han var sammenbidt og ørerne brændte ydmyget da han stablede sig på benene igen, uden at tage blikket fra Nathan der nu valgte at sætte sig ned. Han havde dog ikke rigtigt så meget til overs for det og så i stedet på Briony med et undersøgende blik "Er du okay?"