En ulv i fåreklæder

[Kitty Ogden]

Tråd til John "Satyr" McCrory
tidspunkt d. 28. december

Tarantallegra var uden tvivl de bedste sted at tage hen, hvis man ville have sig en god aften, så selvfølgelig var det her Kitty havde planer om at tilbrige aftenen. Læberne var malet røde, hælene høj og kjolen havde den perfekte længde til at forføre.

Da hun trådte indenfor startede hun med at gå op og bestille sig noget at drikke. Mens hun ventede så hun rundt i rummet og fik øje på en lidt ældre herre som sad med et spil kort. Han skulle være aftenens fangs besluttede hun. Derfor vimsede hun hen til ham, med sit glas i hånden og smilede roligt. "Må jeg sætte mig her og gøre Dem selskab?" Hun spillede med øjnene og gjorde sig til for ham.

[John "Satyr" McCrory]

John rettede sig en anelse, da en ung kvinde gjorde ham selskab. Han havde netop delt kort ud til de andre herrer, som sad med ham rundt om det runde bord. Rundt på bordet stod adskillige glas, med alkohol. En ganske almindelig aften.

"Hvad kan du tilbyde mig?" spurgte han roligt til sin side, hvor den unge kvinde havde sat sig, imens at han så sine kort igennem, som han holdte i hånden.

Så smed han et par knut i den bunke, som var begyndt at danne sig i midten af bordet, hvorefter at han rettede det rolige blik miss Ogden idet at han trak let op i den ene mundvige.

[Kitty Ogden]

Hun satte sig inden han helt fik svaret på om hun måtte og holdt øje med kortspillet men også med ham. Det ville selvfølgelig være meget lettere, hvis det kun var dem to, men det stoppede hende nu ikke. “Hvad jeg kan tilbyde? Godt selskab. Lige hvad du ønsker.” Lød det selvsikkert fra hende ig kiggede igen mod spillet. Så smilede hun. “Lad mig bære med i næste runde” hun kiggede imod spillet så der ingen tvivl var om hvad hun mente. “Så kan vi jo spille om det. Se hvad mulighederne er. Hvis jeg vinder, så gør du mig selskab. Hvis du vinder... så bestemmer du hvad der skal ske” hun blinkede til ham. Det var en meget åben præmie hun forberede ham, som let kunne udnyttes hvis han ville det, men det gjorde hende intet. Det var normalt for hende at satse ting. 

[John "Satyr" McCrory]

"Oooh," lød det fra et par omkringsiddende mænd, der hørte miss Ogdens væddemål. De grinede, skubbede drillende til hinanden og en enkelt af dem løftede sin øl i en skål. "Han er din i næste runde, pigebarn!" brummede en herre med tatoveringer, der netop havde hørt hendes ord.

"Et væddemål, hm?" John lo vagt for sig selv, imens at han betragtede kortene, som dealeren lagde frem.

Da kortene ikke viste noget bestemt, smed han dem fra sig og vendte opmærksomheden mod den unge kvinde ved sin side. De fik et par nysgerrige blikke - nogle, som højst sandsynligt ville ønske, at hun var kommet til dem i stedet.

"Det er et farligt spil," kommenterede John i en lav tone, da de sad så tæt at de ikke behøvede tale højlydt, "- vi har en aftale," afsluttede han.

Straks begyndte dealeren at blande kort for efterfølgende at dele dem ud.

[Kitty Ogden]

Kitty smilede kælent rundt til de andre ved bordet, men havde sit fokus på John. Det var trods alt ham, hun havde udset sig. "hvad er livet uden livet uden lidt fare?" Spurgte hun så med  et skævt smil og satte sig til rette.

Hun så ham an lidt før hun var helt sikker på at spillet kunne starte. "og du er tilfreds med indsatsen? Vil du sige hvad der sker hvis du vinder? eller er det en overraskelse? Jeg må jo vide hvad der er på spil." Grinede hun så og strøg sin fod op og ned af hans ben, mens kortene blev delt ud. Hun så på sine kort, da de var blevet givet. Det var ikke helt ringe, men bestemt heller ikke de bedste. Hun skulle være heldig hvis hun vandt. Hun Drak lidt af sit glas og så rundt på mændene og nød egentlig det spændende selskab.

[John "Satyr" McCrory]

John lænede sig en anelse mod hende imens at han skimtede på dealeren, der delte kortene ud. Hun ville vide hvad hun gik ind til? Meget vel.
"Nu skal du høre," hviskede han lavt og holdte blikket i hendes, "Hvis du vinder, så har du mig resten af aftenen - på dine præmisser. Hvis jeg vinder, så har jeg dig på mine, ja?" afsluttede han roligt og så sigende på hende med et roligt smil.

Så rettede han sig væk igen og tog vanligt sine kort på hånden. Det var ikke ligefrem de bedst kort. Det hele afhang mere eller mindre om dealerens kort, som ville komme på bordet.

Én efter én blev kortene fra dealeren lagt frem.

[Kitty Ogden]

Kitty smilede til ham som han kom tættere på hende, det gjorde hende bestemt intet. Han måtte gerne blive der. "Deal.. uanset lyder det til at blive en spændende aften." Hun kiggede på dealeren og håbede selvfølgelig på at hun kunne få muligheden for at vinde. Det ville være fedt at vinde over ham foran alle hans kammerater, der nu alle så spændt til. 

En enkel lød lidt utilfreds med at de andre ikke fik lov til at være med i spillet, men sådan måtte det lige være for nu. 

Kortene blev vendt og det så ikke jublende godt ud for Kitty. Hun prøvede dog at holde humøret oppe, hun vidste trods alt ikke hvilke kort han sad med. Måske var hun heldig alligevel.

[John "Satyr" McCrory]

John tog en slurk af sin øl, og netop som han lagde flasken fra sig havde dealeren lagt de sidste kort ud. Det var tid til, at de viste deres egne kort. John lagde de to kort ned, og sammen udgjorde og dealerens kort en rimelig velset hånd.

Rundt omkring dem var folk begyndt at læne sig en anelse længere ind over bordet; de var nysgerrige efter at se den unge kvindes kort. Øjnene store, deres munde nærmest hængende i bar koncentration.

"Lad os se dine," lød det fra John, der havde sat sig overlegent tilbage i stolen og slog let ud med hånden med et flabet smil på de smalle læber.

[Kitty Ogden]

Kitty så imponeret til mens manden lagde sine kort ned. Det var gode kort bestemt, desværre også bedre end hendes. Hvilket fik hende til at se rundt på de mange blikke, der så intenst stirrede på hende. Så smilede hun bare trak på skulderen og viste sine kort. "Nå ja, man kan jo ikke vinde hver gang."

Hun løftede sit glas og drak lidt af det, mens hun lod mændene lykønske deres kammerart som altså var vinder af spillet. "Så sejren er din . Det må betyde dine præmisser vel?" hun så på ham med et lille smil.

[John "Satyr" McCrory]

"Præcis," sagde han dæmpet, idet at han drejede sig halvt i hendes retning, "Så, fortæl mig hvem du er, fremmede," sagde han blot kort for hovedet. Fordi, at det egentlig bare i sig selv virkede ganske mistænksom, at hun blot havde sat sig ved hans side og gået med til et væddemål som dette.

"Skylder jeg dig penge? Har jeg for længe siden været en af de heldige, at have delt en seng med dig for så aldrig at kontakte dig igen? Hvorfor sidder du her hos mig og kræver min opmærksomhed så forfærdeligt," spurgte John roligt en anelse mistænksomt, og alligevel med det ellers så velkendte, flabede smil, som han så ofte besad.

[Kitty Ogden]

Kitty lænede sig lidt tilbage og fingerede ved en lok af sit hår mens hun smilede til ham og hold øjenkontakt, så længe han ville det. "Navnet er Kitty og du fangede min opmærksomhed. Og Nej desværre har heldet ikke været med dig endnu, men måske en dag, hvem ved." kommenterede hun bare og hentydede til det med at del seng.  "Jeg sidder her fordi du er den mest spændende tilstede."

[John "Satyr" McCrory]

John havde lyttet til hendes ord med et vagt smil på de smalle læber. Så lænede han sig frem og lod et par lange fingre betragtende ae hendes kind i et enkelt strøg. "Pas nu på hvad du roder dig ud i, doll," sagde han flabet. Blikket fast i hendes, ganske hæmningsløst.

Deres øjenkontakt blev afbrudt af en stemme på den anden side af bordet: "John! Er I med igen?" lød delearens stemme idet at mr. McCrory fandt en cigaret frem.

"En anden gang, Freddie," mumlede John med smøgen i mundvigen. Røgen dansede ud i det varme lokale, "Kitty her har fanget min opmærksomhed istedet," afsluttede han og skimtede på hende ud af øjenkrogen med et roligt smil.

[Kitty Ogden]

Måske var det lidt dumdristigt det hun havde gang i, men hendes mentor havde været væk den sidste tid og uden ham, manglede hun lidt logisk sans, eller hun blev hvert fald hurtigt ramt af spontane påfund og førte dem ud i livet. 

Hun skulle netop til at spørge efter mandens navn, da en af de andre ved bordet kaldte ham John, hun drejede hovedet mod manden der snakkede og vendte det så tilbage mod... John. "John formoder jeg så at skulle kalde dig?" Hun tog ham i øjensyn og drak lidt af sit glas. "Så hvis ikke vi skal spille, hvad er planen så?"

[John "Satyr" McCrory]

John lænede sig tungt tilbage i den skæve stol, der knirkede lidt under bevægelsen. Så trak han let på skulderen og fjernede sin smøg idet at han pustede røgen vant ud gennem næsen.

"Jeg ved ikke med dig, men min plan var at gå og pisse op ad den nærmeste mur for så at tage hjem, doll.." afsluttede han ærligt og nonchalant. Et par af mændene grinte rundt om bordet mens at deres blikke hvilede i de kort, som de havde fået udleveret.

[Kitty Ogden]

Der var noget ved ham der var meget charmerende og alligevel var han hele tiden en anelse for provokerende. Om det var det kun blev fanget af var ikke til at sige, men hun var for trænet til at stå der og miste ansigt. Derfor valgte hun at trække på skuldrene af ham. "Tja. At pisse op ad en mur.. som du så fint kalder det, det er ikke noget jeg gør mig meget i. At tage hjem lyder dog ganske fint." Om det skulle være sammen vidste hun ikke. Hvert fald rejste hun så, så måtte hun jo se hvad han fandt på.