I et øjeblik mellem fortid og fremtid [S]

[Kala Patil-Fawley]

Det havde mildest talt været en hektisk juleferie allerede. Med en del familie var de første dage selvfølgelig blevet brugt på besøg og juletraditioner og Kala havde set frem til bare at slappe af og nyde lidt tid uden dømmende øjne sammen med Ronan. Desuden var hun også ret spændt på, hvem denne John Bond var.

Efter en emotionel rutsjebane med Imrah Avery så alt dog lidt anderledes ud. Hvor hun før knapt havde kunne vente med at tage hjem til ørnen, havde hun nu i stedet brugt nogle dage for sig selv i tanker. Måske det egentlig var meget sundt. Det lod Bria i hvert fald at mene i sine breve.

Den 31. kom og sammen med Vanya Patil-Fawley gjorde hun sig klar, men da tvillingen var forsvundet i de grønne flammer, ombestemte Kala sig alligevel. Med lidt plageri fik hun overtalt sin mor til at transferere sig frem og lidt efter stod hun foran Ronans dør. En dyb indånding, så en banken på døren.

Måske burde det have taget modet fra hende, at han ikke var hjemme og at hun skulle ud på en færd gennem mørke, kulde og idioter med fyrværkeri, men hun var opsat på sit mål og blev et kvarter efter lukket ind i et komplet fremmed hjem af en dreng, der nok var et par år ældre end hende. Overvældet kiggede hun sig omkring i håb om at spotte det eneste kendte ansigt i huset.

Ronan Thomas
31. december

[Ronan Thomas]

Ronan havde naturligvis hørt om @imrahs nytårsfest og var ikke chokeret over, at han ikke var inviteret. Selvom det ødelagte venskab gjorde ondt. Forhåbningen om at det havde været det værd, var vaklet lidt i løbet af ferien, hvor han ikke havde set skyggen af Kala. Han havde til sidst stort set opgivet at se hende før de var tilbage på Hogwarts. Af samme grund sad han heller ikke hjemme ved vinduet og ventede nytårsaften, men var taget ud for at feste med nogle af de mugglervenner han havde haft før Hogwarts og som alle troede, at han gik på kostskole nu.

Han lignede da også en muggler, som han sad der i jeans, t-shirt og sweatshirt og drak slurke af en øl. Han var midt i en munter diskussion, der foregik på en tydelig London-dialekt, som han fik en albue i siden og et alt-andet-end-diskret spørgsmål fra en af sine kammerater om, hvem silden var.

Han nåede at kaste et undrende blik på sin ven og skulle til at spørge, hvad han havde røget, før han fangede en bevægelse ud af øjenkrogen. Da han så Kala, var overraskelsen helt tydelig på hans ansigt. Øllen var endt halvt hævet og han fik først efter lidt tid samlet underkæben op. "Hvad f..."

[Kala Patil-Fawley]

Kala var normalt rimelig god til at tage sociale arrangementer i stiv arm. Det kom nok af et helt liv med Vanya, der havde hevet hende til den ene fest/komsammen/whatnot efter den anden. Nu følte hun sig dog for første gang virkelig ude af sit element.

Alle som en var drengene klædt i blå mugglerbukser og t-shirts, mens hun selv stod i velour og forheksede bukser kastede et glitrende skær. Alligevel tog hun en dyb indånding, fugtede læberne og fandt sit mest afslappede smil frem, da hun krydsede rummet og standsede foran Ronan.

"Hey. Din mor sagde, du var her."

[Ronan Thomas]

Kala stod tydeligt ud i den lille, tilrøgede lejlighed i boligblokken og der sad adskillige mugglere og stirrede på hende med vidtåbne øjne. Ronan var én af dem, før hun kom tættere på og han endelig fattede, hvad fanden der rent faktisk skete. Overraskelsen var dog ikke væk og et smil truede med at bryde frem på hans læber, som en af de andre drenge kom med en kæk kommentar til Kalas ord og instinktivt trak et "hold dog kæft," fra Ronan.

Så rejste han sig dog og fangede Kala med den ene hånd ved hendes hofte. Han så søgende ned på hende, som han trak hende bare et lille skridt væk fra de tydeligt nysgerrige blikke. "Hvad laver du her?" var det første, helt uintelligente og ukarakteristiske forundrede spørgsmål, der røg ud af ham. Han mente ellers ikke selv, at han var nem at overraske.

[Kala Patil-Fawley]

Der var noget vildt forfriskende over Ronans komplet ligefremme svar til kammeraten, som Kala ikke engang skænkede et blik. Ikke nu hendes blik var komplet tryllebundet af hans og den afslørende sitren ved hans mundvige, der holdt ved, selv da han flyttede på hende.

"Jeg havde lyst til at se dig," svarede hun simpelt, selvom det på mange måder var alt andet end det. "Så jeg fulgte dit råd og gjorde det, jeg havde lyst til, og du smiler, såeh det er forhåbentlig en god ting?" Stemmen gik op, indikerende et spørgsmål, men hun så ikke synderligt tvivlende ud med et spillende blik og et skævt smil.

[Ronan Thomas]

Ronans hånd forblev på hendes hofte og han stod tæt på hende, som hun svarede ham på et spørgsmål, han knapt havde været bevidst om at han havde stillet. "Fuck ja," røg det ud af ham over hendes ord og et drenget grin nåede at slippe over hans læber, før han slet og ret havde lænet sig frem og presset sine læber mod hendes.

Bag dem lød varierede tilråb, hujen og latter fra de andre drenge, men Ronan tog sig ikke mere af det end at han lav et obskønt håndtegn mod dem bag ryggen.

[Kala Patil-Fawley]

Det var pisse forkert, at Kala smilede så bredt over det ivrige svar og smagen af øl på hans læber, men hun var slet og ret forelsket i ham og kunne ikke andet end at gengælde kysset. En lavmælt latter forlod hende ved larmen, hun først rigtigt registrede, da hun trak sig lidt tilbage med en dyb indånd, der var fyldt med hans duft.

"Jeg ville gerne kysse dig, når klokken slog tolv. Og også gerne før det, selvfølgelig," konstaterede hun og lagde en hånd på hans skulder.

[Ronan Thomas]

Ronan havde absolut ikke forventet at se Kala, men han var tydeligvis tilfreds med konceptet. Den ene hånd var stadig mod hendes hofte, mens den anden havde sneget sig op mod hendes ryg. "Ellers er det også for sent nu," konstaterede han uden tegn på fortrydelse. I mellemtiden lød endnu en kommentar i en tyk accent, der ville høre om han i øvrigt nogensinde havde tænkt sig at introducere kostskole-scoringen for de almindelige dødelige.

Og med det smøg han i stedet en arm om livet på hende og kastede sig ud i en længere præsentation af Kala for sine kammerater, der alle havde tilnavne, som nok næppe var deres egentlige navne. Han grinede af en af de afsluttende kommentarer, stående halvt bag hende og hånden, som var som limet til hendes hofte, strammede sig lidt sammen, da han lænede sig frem for at tale ind i hendes øre over musikken.

"Lad os finde dig en drink, yeah?"

[Kala Patil-Fawley]

Lige pludselig føltes det endnu mere åndssvagt, at hun havde kysset Imrah Avery og Kala tog beslutningen om, at det i hvert fald ville være allersidste gang, det skete, mens Ronan kastede sig ud i en præsentation af hende i den fremmede ramme. For at toppe den af vinkede hun lidt til forsamlingen.

"Yeah, det vil være godt," konstaterede hun med et lille nik. "Øl er fint nok. Jeg er low maintenance. Som en Comet Firefly."

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs muntert og da han talte, var det så lavmælt at kun hun kunne høre det. "Der er intet low maintenance over at skulle bruge en flyvende kost for at dyrke sport," drillede han, som han hev sig med ud mod køkkenet og de øl, som han selv havde medbragt.

Han hev køleskabsdøren åben og rodede ind mellem klirrende flasker. "Jeg troede ellers, at du ville være taget til den anden fest," bemærkede han faktuelt. Han ville ikke have bebrejdet hende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd og lod være at fortsætte den evindelige quidditch over for fodbold diskussion, mest fordi hun ikke reelt havde noget imod fodbold. Det ville dog være bedre, hvis det blev flyttet til luften.

"Jeg ville gerne tilbringe nytår med dig," konstaterede hun og mente det, selvom den anden og lige så væsentlige grund fik presset sig frem. "Og så tror jeg, det nok er bedst, hvis jeg lige... Holder mig væk."

[Ronan Thomas]

Ronan kunne ikke vide at Kala havde yderligere årsag for at holde sig væk fra festen end det han kendte til, men det var da også rigelig forklaring i sig selv og han nikkede forstående, som han rakte hende øllen.

“Jeg er glad for at du er her,” slog han fast og lukkede køleskabet. Det altid lidt intense blik glimtede med en halv spøg. “Selvom det var lidt et chok.”

[Kala Patil-Fawley]

Selvfølgelig overvejede Kala at fortælle den fulde sandhed, men rammen virkede ikke ligefrem optimal til samtalen og hun udskød det for nu. I stedet smilede hun varmt og tog imod øllen.

“Jeg skal jo finde en måde at fastholde din interesse på, ikke?” konstaterede hun med samme drilske gnist i blikket, hun syntes at finde i hans.

[Ronan Thomas]

Ronan fnøs over hendes ord, som han også knappede en øl op til sig selv. Den blev i den ene hånd, som han drejede sig mod hende og trådte helt tæt på. Et intenst blik dvælede ned over hende til det fæstnede sig i hendes øjne.

“Synes du, at det er et problem nu?”

[Kala Patil-Fawley]

Kala synes egentlig, hun havde ret meget styr på det der flirteri efterhånden, men det hjalp ikke rigtigt, når Ronan ganske effektivt kunne slå hende komplet ud af kurs ved bare at komme tæt på. Hun fugtede læberne og så ind i de mørke, mørke øjne.

"Nej. Men jeg ville nu ærgre mig meget, hvis du alligevel endte med at dele et nytårskysset med Boomer eller en af de andre."