Or so help me!

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var mandag, og Roma havde lige fået en foruroligende nyhed. Hendes søn, hendes lille Nathan, havde været oppe og slås med en pige. Hun vidste ikke hvem pigen var, men var egentlig heller ikke særlig interesseret i at vide hvem det var. Hvad hun dog var interesseret i var, hvorfor han havde gjort det.

Så derfor gik hun nu ind i Slytherins opholdsstue, hvor hun havde hørt fra nogle elever, at Nathan skulle befinde sig.

"Nathan! Nathan Lorde!" råbte hun op til drengenes sovesal, for hun ville gerne undgå at gå derop. Hun var trods alt en kvindelig professor.

"Du kommer herned nu or so help me!" råbte hun vredt ind i rummet, inden hun gik derop med stormende skridt. Hun fandt ham siddende på sengen, og sendte de andre drenge ud af sovesalen, så hun kunne tale med ham selv.

"Nå?" sagde hun med et løftet øjenbryn, krævende svar.

PÅKLÆDNING
17. SEPTEMBER 2025, KL. 16:33
KRAFTIG BLÆsen
SLYTHERINS OPHOLDSSTUE, KRYPTEN
Nathan Lorde

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

Nathan sad på sin seng og kiggede lidt halvhjertet på nogle lektier. Egentlig var det nok bare tidsfordriv for at slippe for at se på andre. Han fløj dog op, da han hørte din mors stemme runge i opholdstuen. Ih hvor han ikke gad hende nu. Derfor lukkede han øjnene og trak vejret tungt. Måske hvis han var stille ville hun gå igen?

men nej, straks stod hun i sovesalen og havde smidt de andre drenge ud. “Ja?” Spurgte han velvidende om at det sikkert havde noget med hans optøjer at gøre. 

[Kala Patil-Fawley]

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roma satte hænderne i siderne, som hun stillede sig foran Nathan. Hun ville ikke sætte sig ned, for det viste mere ro end hun kunne mønstre lige nu.

"Jeg hører du har været oppe og slås, Nathan," sukkede hun, og pustede luft ud gennem næsen.

Hun var sur på ham, fordi han havde ladet sig provokere af en anden elev. Og at han havde slået ud efter en pige. Det ville han altså ikke slippe godt fra, og var han ekstra slem, så skulle han nok få frataget point også. Det var hun ikke bleg for. Hun tolererede ikke den type opførsel.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

"Det kræver at være fysisk med andre, at være oppe at slås. Jeg har ikke rørt hende." Sagde han bare ligegyldigt uden at se på sin mor. Han gad virkelig ikke. Nu kunne hun altså komme og lege skrap, men ikke da han havde haft brug for hende fordi hans verden styrtede sammen om ørerne på ham.  

Egentlig havde han intet at sige til hende, men han vidste godt han ikke slap så let. Derfor kunne han lige så godt fortælle tingene fra hans vinkel. "Desuden var det selvforsvar. Jenny Laween Flander maste mig op i en krog, og jeg gjorde det eneste jeg kunne for ikke at blive skadet mere end højst nødvedigt. Ærligt talt er det hende du burde tale med. ikke mig."

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roma løftede det ene bryn, og så på Nathan, som han forklarede sig. Hun smilede ømt til ham, og lagde en hånd på hans arm, for at få ham til at se på sig.

"Nathan, du ved jo godt at vold ikke løser noget," sagde hun i en forstående tone, og forsøgte at muntre ham lidt op "Desuden er det mig der snakker med dig. En anden snakker med Miss Flander. Jeg vil bare gerne høre din side af sagen."

Hun tog en dyb indånding gennem næsen, og satte sit skrappe fjæs på igen.

"Hvad er der sket, siden du følte, at det var en god idé at blive fysisk? Hvad gjorde Miss Flander, som gjorde dig så vred? Du har altid været en god dreng," forsatte hun roligt, men så stadigvæk ildevarslende vred ud.

Det ømme var væk igen. Ingen skulle beskylde hende for at være for blød med Nathans straf.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

"Mor hold nu op. Jeg rørte hende ikke. Det er løg hvad du hører. Vi... snakkede bare. Jeg ved da godt vold ikke løser noget og jeg kunne aldrig finde på at slå mor." Nathan kiggede på hende med øjne der fortalte at han var blid som et lam. Han skulle bare snakke længe nok udenom så ville han forhåbentlig slippe for at fortælle noget om hvad der faktisk var sket.

"Vi diskuterede bare hun angreb mig verbalt og jeg forsøgte at få hende til at holde op, men hun lyttede ikke til mig. " Et par dådyrøjne prydende Nathans ansigt nu. Han var uskyldigheden selv. Han havde ikke slået hende eller på anden måde rørt hende takket være Briony N. Baines men det undlod han for nu. Han burde kunne klare den uden for mange detaljer. 

Så gav han sin mors hånd et lille klem og smilede op til hende. "Det var bare en misforståelse, og fordi nogen så er sure på mig, så lavede de rygter om at jeg har slået. Jeg er stadig din søde dreng. det ved du da mor."

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roma rystede på hovedet. Nathan var god til at snog sig udenom, men han kom altså ikke udenom den her gang. Hun ville vide hvad der var sket, og han ville fortælle det.

"Selvom andre siger dumme ting, så er det ingen grund til at komme op og slås. Det ved du da," sukkede hun og forsøgte at se så skuffet ud som muligt.

Hun vidste at hendes vrede ikke virkede på ham, men det gjorde hendes skuffelse. Nogen gange, anyways. Så det var det hun prøvede med. Forhåbentlig kunne hun på den måde nå ind til problemets kerne.

"Kan du ikke fortælle mig hvad der skete, så ser jeg ingen anden mulighed end at straffe dig på lige fod med Miss Flander," sagde hun strengt, og satte sig ved siden af ham, så hun så lidt mere mor-agtig og lidt mindre professor-agtig ud. Han var trods alt hendes søn.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

Nathan kiggede skyldbetynget, fake selvfølgeligt, ned i sine hænder. Det krævede sit at få sin mor overtalt med denne her kunne han mørke. Men motivationen var også en anden. Denne gang var det mest for ikke også at såre hende, at han blev bed med at vige udenom. “Jo mor. Jeg ved det godt. Undskyld” 

Han forsøgte at holde sig kortfattet, så der ikke blev sagt for meget, men hun havde også krævet at hun fortalte hvad der var sket. For en gang skyld overvejede han at tage straffen frem for at fortælle hvad der skete. Det var ellers meget ulige ham. “Vi snakkede og så pludselig beskyldte hun mig for alt muligt. Det er lige meget nu. Men altså det gjorde vi kom op at diskutere” han trak på skuldrene mens han ønskede at hun ville gå. 

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roma nikkede tilfredst, da han sagde undskyld. Det var hun glad for, at han gjorde, oprigtigt eller ej, det betød ikke så meget. Så længe han gjorde det. han så i hvert fald meget brødbetynget ud lige nu.

"Beskyldte dig for hvad, Nathan?" spurgte hun strengt, som forlangede hun, at han svarede.

Hun ville til bunds i den her sag. Hun ville vide hvad der havde gjort hendes søn så vred, at han kom op og slås. Det var vigtigt for hende, for hun ville jo gerne beskytte ham, så godt som muligt mod alt ondt.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

Nathan var stille længe. Han havde ikke lyst til at snakke med sin mor om det der var sket. Han ville virkelig ikke sige sandheden. Der var stille længe, men Nathan fornemmede godt at han ikke ville slippe ud af denne her. "For t lyve om mit blod. Hun råbte op om hvilken løgner jeg var og om at jeg bare var halvblods..." Det var rigtig. Han var ikke længere i tvivl om det. Dethavde været løgn men han havde ikke vidst det. Og da det blev klart havde han ikke villet indømme det. Nu ventede han sin mors reaktion.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Roma sukkede og så på Nathan. Han var stille så lang tid, at hun begyndte at tro, at han enten ikke havde hørt hvad hun havde sagt, eller ikke ville svare på det.

"Nathan, du ved da, at blod ikke betyder noget." Hun aede hans skulder, og smilede til ham.

Hun vidste jo godt, at det betød noget for Nathan. Det havde han arvet fra sin mormor, og det vidste hun sådan set godt. Hun var bare så 'øv' over, at han var så påvirket af blod.

"Ville det virkelig være så skidt at være halvblods? Ikke at det sker, for Orion er jo fuldblods, men det er vel ikke så dårligt?" sagde hun med et lille smil, og forsøgte at opmuntre ham lidt.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Nathan Lorde]

Nathan kiggede op på sin mor. Hun forstod det stadig ikke. Skulle han forklare det så hun forstod det og dermed nok såre hendes følelser også? Han sukkede og så væk. Nej han ville ikke sige noget. Måske ville hun gå, hvis han bare stoppede samtalen her. 

Det ville hvert fald være det bedre for hende. Han var sikker i sin sag. Der havde været rygter om Orion blandt eleverne. Der havde været elever der slog fast at Nathan ikke var det det blod han troede og hele mødet med Orion i sommers fortalte ham det også. 

Men nu sagde han ikke noget til Roma. Han ville ikke ødelægge hende lige før jul.