Tense situation

[Duncan Brown]

Tense situation

Tråd til @theevilqueen5



Duncan brugte meget af sin tid på sine lektier, og det seneste møde med Patsy havde skabt røre i hans hjerte og ikke mindst hans sind. Han sukkede slog blikket ud af vinduet, mens tankerne hvirvlede omkring hende. Han kiggede ned i sine lektier igen og fortsatte med at læse. Sidst han havde kigget rundt var der ingen andre elever, så det var rart med stilheden, og ikke mindst de blikke han nu fik. 

Hans stemme var blevet en smule bedre, det gjorde stadig ondt at tale, så han prøvede at lade være

[Deleted]

Påklædning

Scott kom gående hen af gangene på sjette sal. Hvad han lavede helt deroppe vidste han ikke helt, det var ligesom bare der han var endt, da han var begyndt at gå rundt på skolen.

På sig havde han sin skuldertaske, som tjente som hans skoletaske, og i den var pergament og enkelte bøger.

Han kiggede rundt i de forskellige lokaler, men de var næsten alle fyldt op med elever, som sad og lavede lektier. Endelig kom han til et lokale med kun en enkelt elev, hvor han så selv satte sig.

Der gik lidt tid før det gik op for ham, at han sad sammen med Duncan. For helvede da også.

[Duncan Brown]

Duncan hørte nogen som ruskede ved døren, og han slog straks blikket op og så nærmere frustreret ud. Han slikkede sig inde i kinden og huskede dengang han havde fået slag af Scott, uden egentlig at have en god grund, han huskede dog også på at han ikke selv slog igen.

Han kiggede blot på Scott med et intetsigende blik og tilbage i sine lektier. HVad var det Patsy havde lovet Scott siden de ikke kunne være sammen offentligt som de plejede? Han sukkede for sig. "Jeg skal nok lade dig være Fox."

[Deleted]

Påklædning

Scott satte sig ned ved et af de mange frie bordere. Han frownede af Duncan, og undrede sig over det kaldenavn. Han var da en slange, ikke en ræv?

"Fox? Og hvad skal det så betyde?" spurgte han irriteret, men var stadigvæk lænet over lektierne.

Han vidste at han var stærkere end Duncan. Det havde deres sidste 'slåskamp' bevist.

[Duncan Brown]

Duncan kiggede blot på ham kort og undlod derefter at kigge på ham igen, hvilket kunne virke super arrogant. "Ræv, rød pels? Kan du følge mig, eller skal det skæres helt ud i pap?" sagde han lettere irriteret og lagde sin fjerpen fra sig og knugede begge sin hænder samlet. Han var skide irriteret på Scott og havde så mange ting han gerne ville råbe af ham, dog ville det ingenting gavne i forhold til Patsy, som blot ville blive såret over deres drama endnu engang.

Duncan måtte sluge sin arrogance og faktisk prøve at lære Scott at kende på trods af den akavet stemning der havde været imellem dem lige siden de så hinanden første gang.

"Hvad er dit problem med mig?" sagde han hæst og lod sit arrogante blik hvile på Scott, alt hvad han gjorde lige nu ville nok blive opfattet som arrogant da det var alt hvad han havde været overfor Scott, så selv det venlige smil var noget ikke passende i denne situation, men Duncan var ligeglad.

[Deleted]

Påklædning

Scott fnøs af den arrogante unge fyr, og rynkede på næsen i distaste igen.

"Og jeg skal kaldes 'ræv' hvorfor? Det er da ret tydeligt, at jeg er en slange?" fnøs han irriteret. Han fattede godt joken, men gad virkelig ikke nedværdige sig til den.

"Problemet er dig i Patsys liv, Dumcan. Du gør hende ked af det gang på gang, og hvorfor det? Fordi du er en nar," sukkede han irriteret, og sukkede en gang til: "Men det er ligemeget. I er ikke sammen mere, og mit problem med dige r blevet opløst."

[Duncan Brown]

Duncan drejede sig og lyttede til hvad Scott havde at sige om Patsy Murray det var ikke ligefrem positivt og det var nok nået til et punkt hvor den var meget svær at redde.

"Ja. Jeg har gjort mange ting som har gjort hende ked af det Scott. Men jeg har også gjort gode ting for hende, alting har altså ikke været negativt, ellers havde jeg jo ikke været sammen med din søster i så lang tid." sagde han med en fast og rolig tone, han ville ikke lade sig hidse sig op over Scotts attitude.

"Om du vil det eller ej, er det Patsys valg i sidste ende, du kan vælge at være broderen der støtter hende og giver hendes fyr en chance for at vise at han faktisk ikke er satan selv, eller du kan være broderen som arbejder imod sin søster, og resultere i at hun bliver ked af det, for så er du jo faktisk ikke bedre.." sagde han og sukkede. Alt ville dog bare være nemmere hvis Scott kunne trække sit hoved ud af røven på sig selv!

"Valget er dit, Scott." sagde han og trak på skulderen. Selvom han måske var gået imod Patsys ønsker, så havde Scott nok fanget ideen at Patsy og Duncan så hinanden igen.

[Deleted]

Påklædning

Scott fnøs igen irriteret af ham, og vendte ryggen til ham igen. Han gad ikke se på den blærerøv mere. Desuden var han ikke Scotts problem mere, for... ja, han var ikke sammne med Patsy længere.

"Det må du selv om Dumcan," fnøs han "Du interesserer mig ikke længere."

[Duncan Brown]

Duncan rystede på hovedet og tog sig til panden og rejste sig op og kiggede på ham. "Det er ikke bare op til mig. Patsy og jeg.... ser hinanden igen Scott, og den her gang skal det gøres på den rigtige måde. Vi har ingen grund til at være sure på hinanden. Hvis jeg såre din søster igen, skal jeg nok love at jeg smutter ud af hendes liv. Vil sværge på den ubrydelige ed.." sagde han og sukkede lidt.

Det var irriterende at det skulle komme ud sådan her, men han skulle vide det..

[Deleted]

Påklædning

Scott fnøs endnu en gang, da Duncan bekendtgjorde, at han og Patsy var sammen igen. Han rynkede på næsen i distaste, og brummede irritabelt. Nu troede han, at Patsy endelig var kommet til fornuft, men det var hun åbenbart ikke.

"Så..." sagde Scott og så lidt dum ud måske "-I er sammen igen?"

Igen rynkede han på næsen i distaste. Han brød sig bestemt ikke om, hvor den her samtale bar hen. Overhoved ikke!

[Duncan Brown]

Duncan nikkede til ham og betragtede ham som hans selvsikkerhed vaklede en smule. "Jeg ønsker hende ikke noget ondt Scott, jeg ønsker blot at vi 2 kan starte forfra. For jeg ved det er en ting der fylder rigtig meget for Patsy. Og hun vil blive så glad, hvis vi i det mindste kunne være i det samme rum, uden der skal være en presset stemning..." sagde han og kiggede ned i gulvet. Duncan var bestemt ikke stolt over mange af de ting han havde gjort, men nu var bolden i Scotts bane halvdel, så måtte han bestemme hvad der skulle ske, Patsy ville i det mindste få af vide, at Duncan havde forsøgt.

[Deleted]

Påklædning

Scott så irriteret ud, som Duncan forsøgte at forklare, at han gerne vil være venner med Scott. Eller det i hvert fald sådan han tolker det. Og det er virkelig ikke noget Scott er interesseret i.

"Hvad med at vi bare lader som om, at hinanden ikke findes? For ærligt så gider jeg ikke snakke venskabeligt med dig, Dum-øh-Duncan," rettede han sig selv i sidste øjeblik.

Han var ved at sige 'Dumcan' igen.