Bare nære venner? (S)

[Deleted]

Bryce Donovan og Zinoviy Andrei Alekseev

Det var søndag og Ivory havde siddet hjemme det meste af eftermiddagen for sig selv. Zinoviy havde haft nogle ærinder han skulle ordne og Ivory havde derfor i sidste ende sendt Bryce en ugle, for at spørge om han ikke ville komme og holde hende med selskab. Nu befandt de sig så der i hendes køkken, begge afklædte og stønnende, som Ivory stod skubbet op imod et stykke bart væg. Det ene ben var slynget op omkring Bryce’s hofte, alt imens hun klyngede sig til ham og armene hvilede omkring hans nakke, hvor hun havde godt fast. Det røde hår hang som sædvanligt løst og som de havde godt gang i deres lille akt, som de lige havde begyndt, smilede hun flatterende til ham, som hun lagde hovedet tilbage imod væggen og betragtede ham. Hun nød hans selskab. På trods af aldersforskellen, lod de to til at gå godt i spænd og begge var de vist enige om, hvilket slags forhold de havde. Det, selvom han sød som han var, havde haft en lille ting med til hende idag. Et fint lille skrin besat med grønne sten. Fint og raffineret…Bare fordi han havde haft lyst til at forære hende noget havde han sagt. Det stod nu på stuebordet, stadig oven i det krøllede gavepapir.

Søndag D. 14. December 2025

Klokken 18:46

Regnvejr

Ivory’s Lejlighed i Tudselommen - Hogsmeade
Lejligheden

[Bryce Donovan]

Der var ikke gået lang tid fra Bryce var ankommet, til han og Ivory befandt sig som de gjorde i køkkenet. Man kunne måske påstå at hans første oplevelse med Ivory havde givet ham blod på tanden, og når hun nu havde inviteret ham hjem til sig 'for at gøre hende selskab', ville det være synd at sige at Bryce var kommet uden visse forventninger. De vidste begge to hvad slags forhold de havde.

Det var uvist hvem der havde taget skridtet først, men det var tydeligt at ingen af dem gjorde modstand, sådan som deres tøj hurtigt var havnet på gulvet, og Ivory nu stod holdt op af køkkenvæggen med ham i sig. Bryces hænder samlede sig omkring hendes balder og løftede hende helt op fra gulvet, så hun kunne folde begge benene omkring ham, mens han trykkede sin krop tæt ind mod hendes. Et dybt, brummende støn flød over hans læber, mens han smilede grådigt til hende, før han fangede hendes læber i et hungrende kys.

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Mødet Zinoviy skulle deltage i om aftenen var aflyst af noget så banalt som sygdom, men det gjorde ham ikke det store, så kunne han komme hjem, eller vende tilbage til den lejlighed havde besat. Det var egentligt gået overraskende godt måtte han selv erkende, han var i hvert fald ikke smidt ud endnu og han havde stadig planer om at få fundet nogle flere mønter så Ivory ikke kom til at mangle noget.
I samme øjeblik Zinoviy åbnede døren kunne kunne han mærke at der var noget galt, men det var først da han hørte en stønnen han for gud skyld håbede ikke tilhørte Ivory, at han forstod, hvad der gik. Han fulgte lyden, hvor han til sin forventning og samtidig overraskelse kunne se Ivory få sine fysiske behov stillet af en anden mand end ham selv.
Vreden skød op igennem ham og fik ham til at bide tænderne hårdt sammen. I et kort sekund kiggede han blot på dem før han hurtigt var ude i køkkenet og med den ene hånd greb fat i den fremmede mand for at trække ham væk. Den anden havde taget form af en knytnæve der kom susende så snart der var nok plads og med sigte efter mandens næseryk. En brækket næse ville gøre manden godt. Han skulle holde sine hænder og sit udstyr for sig selv.

[Deleted]

Som Ivory stod der, med Bryce i køkkenet, stønnede hun tungt og nydende. Efter deres mange runder sidste gang, hjemme i hans palæ, lod han til at have fundet den rette tilgang og kærligt gengældte hun hans dybe og intense kys. Hun lod sig løfte op et kort øjeblik, men som hun fornemmede at den forrige stilling var bedre, kravlede hun igen lidt kluntet ned. Hun lod hænderne vandre ned over hans krop, for at mærke hver centimeter af ham. Hun kærtegnede ham, lod enkelte fingre stryge nedover den bløde hud og til sidst, lod hun atter hænderne gribe om hans bagdel, som hun intensiverede deres kys. Hoveddøren hørte hun ikke, men undgå at bemærke, hvordan Bryce med et trak sig ud, kunne hun ikke. Ikke som hun åbnede øjnene og med et fik øje på Zinoviy, som stak Bryce et ordentlig par på skrinet, iskold overfor at han havde afbrudt deres akt og at de stod splitterragende. Hvor var det dog pinligt! I et ryk, trak hun Zino tilbage i skjortekraven, i et forsøg på at få ham væk fra Bryce. ”Zino, for fanden!” Bed hun irritabelt af ham. Hvad var det for noget at komme og blande sig….? Og skulle han ikke have været til møde nu? - Tænkte hun for sig selv. Trods alt, havde han sagt, at han først ville være hjemme omkring halv elleve.

[Bryce Donovan]

Han havde på ingen måde set den komme. Det ene øjeblik havde han været dybt optaget af akten med Ivory, følelsen af hendes krop i tæt omslutning med hans egen, og det næste havde en hånd grebet fat i ham, og en knyttet næve havde kollideret med hans næse.
Uden en tråd på kroppen faldt Bryce så lang som han var ud på gulvet, og en hånd måtte gribe den blodige næse mens han forsøgte at samle sig. Hvad fanden var der lige sket??
Forfjamsket løftede han sit blik mod manden som blev holdt tilbage af Ivory, og hans ansigt fortrak sig i en snerren.
"Hvem fuck er du, og hvad fanden er det du tror, du laver?" bed han mørkt af manden. Bryce lod ikke til at tage sig af at han var fuldstændig nøgen overfor sin angriber. Han gjorde ikke engang noget for at skjule det eller dække sig til. Manden havde for helvede afbrudt ham og Ivory!
Næsen gjorde pisseondt. Helt klart brækket. Han ville blive nødt til at tage sig af det, når han havde fået manden ud derfra. Han skævede til Ivory. Det så ud til at hun kendte manden.

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Trods han hensigter kom der alligevel som en overraskelse for Zinoviy da hans knytnæve ramte næseryggen på manden og hans hånd var heller ikke helt tilfreds med den hårde behandling, men forblændet af vrede bemærkede han ikke smerten i hans egen hånd. I stedet var han klar til at kaste sig over manden og lade manden får flere slag, men før han kom så langt kunne han mærke nogle gribe fat i sig og Ivorys overrasket stemme. Først ville han rive sig fri, men han forsøgte at besinde sig med en dyb indånding og nøjes med blot at have hænderne knyttet.
“Ja, i lige måde!” Snerrede han tilbage mod manden som han holdet skarpt øje med. Var han ude på noget skulle Zinoviy nok være klar til at reagere. At hverken Ivory eller den fremmede ikke havde noget på kroppen tænkte Zinoviy ikke over, han var mere optaget af deres handlinger end deres beklædning - eller mangel deraf. “Tag dit lort med dig og fuck af.” Han bukkede sig ned og fandt noget af mandens tøj som han smed over i hoved på ham. “... og det er ikke kun din næse der er brækket, hvis du viser dit fjæs her igen.”

[Deleted]

Som Bryce lå der på gulvet, blev Ivory tavst stående, i et forsøg på at holde Zinoviy i kort snor. Hun havde været nød ti at slippe hans krave, blot for at gribe fat om hans overarm, men som hun gjorde det, bukkede Zino sig atter ned, blot for at smide Bryce’s tøj lige i hovedet på ham.Hun sendte russeren et skarpt blik, før hun trak ham lidt med sig væk og pegede ind imod stuen. ”Nu går du derind Zino..! Og så slapper du fuldstændig af..! Sæt dig i sofaen, så kommer jeg om lidt.” Snerrede hun lettere irritabelt, før hun puffede ham ud af køkkenet, uden den mindste tanke på at skrinet fra Bryce stadig stod på stuebordet. Hun sukkede dybt, før hun atter vendte sig imod Bryce og bukkede sig ned til ham. Hun greb sin stav på vejen, som lå på køkkenbordet og med lethed pegede hun den imod hans næse, før hun udtalte ordene: ”Episkey.” Hun strøg ham blidt nedover kinden, som hun placerede et kys på hans læber, før hun lidt kluntet hjalp ham på benene. ”Det er jeg altså ked af Bryce. Zinoviy…Han bor her bare en periode…Han burde ikke være kommet hjem nu…” Prøvede hun lidt at forklare, selvom Bryce nok var ret så ligeglad med om hun også knaldede ham, om han var en kæreste, eller hvorfor pokker han også var der. ”Måske…Måske skal du bare tage hjem…Jeg er nok nødt til lige at gøre et eller andet ved...det her..…Det er jeg virkelig ked af..” Beklagede hun.

[Bryce Donovan]

Med et ansigt som så ud til at være på grænsen til en snerren greb Bryce sit tøj da det blev kastet til ham, men han tog på intet tidspunkt blikket af manden. Ud fra hans accent ville han bedømme ham til at være russisk. Hvad fanden lavede han med Ivory?

Grimassen var stadig på hans ansigt, mens Ivory helbredte hans næse og kyssede ham - for én gangs skyld et kys han ikke gengældte. Humøret var ødelagt, og til trods for Ivorys forsøg på at forklare situationen, virkede han på ingen måde blidgjort.
"Det er ligemeget, Ivory." mumlede han, mens han trak sine bukser på. "Jeg ved ikke hvad slags forhold du har til idioten," andet end at hun knaldede ham, men han lod den del forblive usagt. "men det er din sag." Skjorten blev trukket op over hans skuldre og knappet i. For hvert lag tøj han tog på, var det som om han fattede sig en smule mere efter hændelsen. Frustrationen var dog stadig tydelig at læse i hans ansigtsudtryk. Han var ikke vant til at blive afbrudt på denne måde, og at blive efterladt uforløst gik ham på alle måder på. "Du ved hvordan du får fat i mig. Næste gang vil jeg sætte pris på hvis du er fuldstændig sikker på det ikke sker igen." Det lød hårdt, men han kunne ikke tage sig af hvordan hun ville tage det nu. Han havde brug for at køle ned. Og han havde brug for ildwhiskey. Med tøjet trukket på igen og tryllestaven fundet frem, så han en sidste gang på Ivory før han transferede sig selv ud af rummet, og forsvandt med et sus.

//Bryce out

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Zinoviy havde slet ikke lyst til at gå nogle steder, men han forstod godt, et eller andet sted i baghoved, at han ikke kunne slå videre på manden, uanset hvor meget han havde lyst, så han lod Ivory trække ham væk, ind i stuen, hvor han dog ikke satte sig, men stod holdte meget skarpt øje med Ivory og frem fremmede mand.
Da Ivory kyssede ham på munden var han nær fløjet på dem igen, men han fik i sidste sekund hold på sig selv og snurrede i stedet vredt rundt på hælen for at gå lid frem og tilbage i stuen indtil parret havde fundet ud af situationen, men han bed godt mærke i at den fremmede lagde op til at de skulle mødes igen. Fandme nej de skulle ej! I samme sekund hendes bolleven var ude af døren var Zinoviy henne ved Ivory og greb hårdt fat i hendes arm. “Hvem var han?!” Forlangte han at vide. Det var ikke navnet han var interesseret. Det kunne rage ham et vist sted. “... Hvorfor fanden er han her?” Forlangte han også at vide, næsten før Ivory fik mulighed for at sige noget. Hans blik blev distraheret af den lille boks han så på køkkenbordet som han greb ud efter. “... og hvad er det her?!” For hvert spørgsmål var tonen blevet højre og højre. Vreden var bestemt ikke aftaget bare fordi hovedkilden var forsvundet. Hvorfor han overhoved var så vred vidste han ikke, men det var heller ikke noget han var det mindste optaget af i øjeblikket.

[Deleted]

Ivory sukkede lettere tungt, som Bryce kommenterede på episoden. Fandme, om ikke det var flovt, at de sådan var blevet afbrudt pga. hendes selskab. Hun nikkede svagt til hans ord, før han forlod hende og selv bukkede hun sig ned, for at samle sit undertøj op, som hun tog på igen. Ligeledes fandt hun sin top, som hun lige nåede at få på, før Zinoviy atter hurtigt var henne ved hende og tog et fast tag i hendes arm. Et greb hun rykkede sig ud af næsten øjeblikkeligt. Hun brød sig så bestemt ikke om at han tog fat i hende. Alligevel rynkede hun blot på næsen af hans ord og som hun stod der, tog hun skrinet fra ham, før hun skubbede det let henover bordet og ud af Zino’s rækkevidde. Blikket der hvilede på ham, var dog koldt og skarpt. ”Hvad rager det dig?! Hva?! Helt ærligt Zino?! Hvad sker der for dig?! Du brækkede hans næse, for helvede…Man skulle sgu tro du har fået syge ejerskabsfornemmelser!” Snerrede hun, før vendte sig lidt væk fra ham.

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Ivory var tydeligvis ikke begejstret over situationen, men det var Zinoviy bestemt heller ikke. Han holdte sit blik limet fast til hende mens hun hidsede sig op. "Det rager mig så meget som at i knalder her." Svarede han, godt klar over at det ikke var ord der førte nogle steder, men han kunne ærligtalt ikke svare på spørgsmålet. Han vidste det heller ikke selv, men det var stadig ikke noget der irriterede ham så voldsomt meget. I stedet var han mere optaget af andre ting: Hvorfor Ivory var hoppet på en anden. Havde han ikke været nok? Hvad ville hun mere have?
Kommentaren omkring ejerskabsfornemmelser undlod han at kommenterer på. Det ville sikkert ende galt og egentligt ville han ikke selv mene, at det var et problem han havde, ikke direkte. Han brød sig ikke om, at folk der bare tog, hvad de ville uden at spørge, men det var der vel ikke noget sygt i - det var da normalt, ikke? "Hvad er det for en boks?" Ville han i stedet vide, frem for at snakke om sig selv. 
 

[Deleted]

”Århhh…Hvor er du langt ude…!!” Snerrede Ivory irritabelt, som hun skar en grimasse og hun bevægede sig lidt rundt i en cirkel, som hun stod med en meters afstand til ham. Så vidt hun kunne se, skyldte hun ikke Zinoviy en skid. Ikke andet end det tag over hovedet, han havde betalt hende for. Ja okay, hun og Zino havde også knaldet en enkelt gang, men skulle det nu betyde at hun ikke måtte knalde andre eller hvad? De var jo for fanden ikke kærester…Det gjorde Ivory slet ikke i. Helt enkelt, kunne hun ikke finde ud af det og det med at være knyttet til én person, var ganske enkelt svært for hende. Hun skævede lidt til skrinet, som Bryce havde givet hende, før hun køligt så tilbage på Zino med sine intense blå øjne. ”Hvis du endelig vil vide det, er det en gave fra Bryce. – Ligner jeg måske én, der har råd til den slags selv?” Bed hun irritabelt af ham.

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Den lille kasse så ud til at være meget fin og elegant. Ja, helt sikkert noget de fleste kvinder ville finde interessant. Noget at gemme deres fine smykker i - eller hvad pokker sådan et skrin blev brugt til. Zinoviy anede det ikke og var egentligt også ligeglad. "Bryce." Fnøs han da han fik navnet. Hvad var det dog for et latterligt navn? Dog meget passende til en latterlig mand. Det undlod han dog at sige. Ivory ville sikkert ikke være tilfreds med det. 
"En gave siger du, sikker på at det ikke er en betaling? Skal vi kalde det en sugar daddy eller prostitution? Du vælger selv." Bed han tilbage, ikke bleg for at tage kampen op, også selvom han ikke længere kunne bruge hænderne. Det kunne han ikke finde på og hans hånd ville også takke ham dagen efter. "Jeg ville kunne give dig begge ting, både penge og sex så du ikke kan gå dagen efter, men du vælger den vatnisse? Han ligner jo en der står med det ene ben i graven. Før ugen er omme skal du jo lede efter en ny mand til at betale dine ting."  

[Deleted]

Ivory kunne godt høre at hendes egne ord kom ud dumt, som hun havde svaret ham. Ligeledes var hun lettere forberedt på, hvad der måtte komme, men at det slog så hårdt, havde hun alligevel ikke forventet. Hans ord stak i brystet, så det et øjeblik føltes som om han havde ramt hende med en crucio-forbandelse og hun vaklede et lille skridt bagud, som blikket faldt et øjeblik. Var det virkelig sådan han så hende? Som en anden billig prostitueret, fordi hun tog imod en gave, hun aldrig selv ville kunne have råd til? I bund og grund havde han nok ret…Noget Ivory godt vidste, men om ikke andet, gjorde det blot ondt værre og før hun vidste af det, havde hun stukket Zinoviy en lussing, så det rungede. – Dét, på trods af at hun aldrig i sit liv før havde slået nogen på den måde bevidst. Han formåede at trykke på de helt rigtige knapper, for at bringe hendes pis i kog og hun hadede han sådan stod og moralprædikede overfor hende. Kinderne var ildrøde af raseri, som Ivory stod der, stadig kun i sit undertøj og en top, som hun allermest af alt havde lyst til at banke løs på ham. ”Du kan skride af hækken-felt-til! Mit liv, rager ikke dig! Det rager ikke dig, hvem jeg ses med! Det rager ikke dig, hvad jeg bruger min tid på..! – Og det rager slet ikke dig, hvem jeg har sex med og hvem jeg ikke har sex med! Og om nogen kan du sgu være en vatnisse! Du fik kold efter en runde under bruseren, mens Bryce…” Ivory stoppede sig selv. Hun rystede på hovedet og bankede en hånd hårdt i køkkenbordet i raseri. ”Ja, det behøver du så ikke at vide..” Korrigerede hun arrigt sig selv, som hun vendte ryggen til Zinoviy og skubbede glasskålen der stod på køkkenbordet ned på gulvet i raseri. Nogle gange matchede hendes temperament kort sagt bare hendes hårfarve go lige nu var hun ved at eksplodere, som øjnene samtidig blev våde og helt klare.

[Zinoviy Andrei Alekseev]

Så meget for ædle tanker. Zinoviy havde ikke forventet at Ivory ville så fra sig så da hun gjorde det kom det helt uventet og han nåede ikke at reagere før han mærkede hånden mod hans kind, der tvang hans hoved til at give efter og dreje sig mens resten af kroppen i nogle lange sekunder forsøgte at genvinde balancen, som hun havde slået helt ud af kurs. Heldigvis fik han fat i væggen bag sig inden han gik på halen. En anelse fortumlet kom han op at stå igen, mens Ivory rasede videre.
Hvad hun præcist sagde havde han lidt svært ved at følger med i da hans hjerne stadig ikke helt havde fundet op og ned i kraniet på ham, men da hun kom til de sidste ord var han helt klar og betydningen af det hun sagde, tog heller ikke lang tid om at synke ind. Den tidligere vrede var kort fordampet af slaget som havde taget ham på sengen, men den vente tilbage med fuld kraft og denne gang om muligt endnu værre. Zinoviy ville til hver en tid vælge at få Ivorys skosnude op mellem bene end at få den besked han lige fik: At han ikke var tilstrækkelig som en sex partner. Godt nok definerede han sig ikke ud fra sine evner i sengen - eller hvor han nu smed tøjet henne - men han havde aldrig set sig som nogle dårlig partner til den slags lege. 
Dybt frustreret over hele situationen greb han ud efter Ivory som han ville skubbe op af væggen i køkkenet og indfange ved at stille sig helt op af hende. "Hvor vover du at påstå at han er bedre end mig!" Brølede han rasende ind i hoved på hende mens knytnæven der allerede havde gjort dagens stunt blev hamret ind i væggen ved siden af hendes hoved for fuld kraft. Havde væggen ikke været lavet af solidt træplanker var hånden sikkert gået igennem, men i stedet måtte hans knoer lide endnu mere af den hårde behandling. Dog intet han bemærkede.