Hver helgen har en fortid, hver synder har en fremtid

[Constantin Montague]

Efterfesten, Yuleballet
Balsalen omkring krypten
Alissa Avery

Efterfesten var skudt i gang for de særlige få der havde været heldige, eller uheldige nok til at få skænket en invitation. Gæstelisten havde været udvalgt til nøjagtighed, og salen var pyntet op til perfektion. For Constantin var festen et led af en sikkert fejlbarlig plan. Måske var det netop grunden til at han var gået så meget op i en festplanlægning, frem for at frakaste sig ansvaret og det hårde arbejde. Samarbejdet havde været fortjenende. Alissa var den perfekte kandidat. 

"Endelig, kan jeg måske få et ledigt øjeblik med dig," lød det fra den lyshårede slange, som han nærmede sig den smukke medkollegianer. Festen var indledt, og han syntes at erindre at hun havde lovet ham et øjeblik eller to. 

[Alissa Avery]

Met et par gode glas punch indenbords og efterfølgende champagne var Alissa i strålende humør. Det kunne selvfølgelig også skyldes hendes partner eller det ekstravagante event, de havde fået stablet på benene. Hele salen skinnende af lys, men det var ikke kun de mange flammer, der fik hendes blik til at spille, da hun fandt Constantin senere på aftenen.

“Det lovede jeg dig vist,” konstaterede hun og kunne ikke se sig fri for at være baren smule betaget af den ældre slange.

[Constantin Montague]

Blodet brusede en smule gennem kroppen, grundet forventningen og sandsynligvis også den lille mængde alkohol han havde indtaget. Øjnene var dog stadig ligeså fokuserede som hjernen var. Det var sjældent at han mistede kontrollen.

"Kom," Han nikkede over mod en fjernere del af salen. Et sted hvor man måske kunne være mere i fred for forsamlingen omkring bordene med drikkevarer. Intentionelt, kunne man nok ikke gemme sig fuldstændig i rummet.

Han holdt sit drikkeglas en smule ind mod brystet som han navigerede sig gennem lokalet. Der var nogle bløde puder på gulvet, som han snart satte sig ned på. "Så kan vi nyde synet af vores flotte arbejde."

[Alissa Avery]

Alissa fulgte nysgerrigt hans blik og senere ham, da Constantin bevægede sig gennem lokalet. Ja, faktisk var der gået en hel halv time uden at hun havde skænket Francesco Hardy så meget som en tanke. Det føltes som en sejr, da hun sank ned i puderne med den flotte sjetteårs ved sin side.

"Der er intet som velfortjent nydelse," konstaterede hun, bevidst om den drilske undertone i ordene.

[Constantin Montague]

Ryggen lænede sig veltilfredst ind mod væggen bag dem. Muren var kølig, men havde nødigt en effekt på den forventningsfulde varme og energi i hans krop. Blikket gled over Alissa, som hun tog plads ved hans side.

"Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv," bemærkede han, med et skær af hentydende drilleri i de blå øjne. En hånd fandt vej gennem håret, "Jeg har en indrømmelse, Alissa."

[Alissa Avery]

Blikket gled rundt i lokalet. Alt var kommet sammen til en overdådig efterfest, hvor det udvalgte selskab kunne hygge sig. Det var lige hende og hun tog en tår af sin champagne, før blikket fandt tilbage på Constantin.

“Ja?”

[Constantin Montague]

Opmærksomheden var fanget, og Constantin var bestemt tilfreds med dette faktum. Han sendte hende et kryptisk og skævt smil.

"Efterfesten var måske et led i at imponere dig," indrømmede han, men undlod at beskrive den sande mening bag hans intentioner, "Jeg var interesseret i dig. Alt det hårde arbejde, var for din skyld." 

[Alissa Avery]

Alissa rettede sig lidt mere op, som skuldrene sænkede sig. Hun overgav sig snart til et afslappet, men bestemt smigret smil. Selvfølgelig havde hun haft sine anelser, men at høre Constantin sige ordene var bestemt en tilfredsstillelse.

“Jamen her er jeg,” konstaterede hun med et skævt smil. “Og du har gjort dit arbejde godt.” En lys hånd lagde sig over hans knæ.

[Constantin Montague]

En støttende hånd blev lagt i puderne bag Alissas skikkelse. Herved kunne overkroppen drejes mere mod hende. Den kønne pige sagde ham ikke imod, eller slog ordene hen. I stedet havde hun lagt en hånd mod hans knæ.

"Det samme har du," bemærkede han gengældende. Han løftede den ene hånd for, ganske blidt, at strejfe en af de lyse lokker der faldt omkring hendes ansigt, "Ingen kan måle sig med Alissa Avery."

[Alissa Avery]

Det var sjældent, Alissa gjorde noget, hun ikke havde lyst til og det var også lysten, der styrede, da hun lænede sig lidt ind mod hans arm. Blikket spillede af fornøjelse, da hans fingre strejfede hendes hud i berøringen af hendes hår.

“Måske ikke,” medgav hun og søgte lidt tættere frem mod ham i en bevægelse så diskret, at det nemt kunne være et uheld. Hvis hun altså overlod den slags til tilfældighederne. “Men det samme kunne nu siges om dig..”

[Constantin Montague]

Det havde været en ihærdig leg, og han var klar til at få en smag på belønningen. Ava H. Montague ville være hans - det var han sikker på. Han havde vist sin interesse overfor Alissa, tilmed fulgtes med hende til ballet, og nu ville han snart forsegle deres legende interesse for hinanden.

Han lænede sig tættere mod hende, og gjorde hende opmærksom på sine intentioner ved at lade blikket flakke, ganske kortvarig, mod de champagnestænkede læber. Han stoppede kun da han var ganske tæt på dem. "Vil du have mig, Alissa?" spurgte han dæmpet og hæst.

[Alissa Avery]

Alissa bemærkede godt blikket, der dvælede lidt for længe ved hendes læber og hun vidste lige præcis, hvad det betød. Måske burde hun ikke være så bevidst om, hvor Francesco stod i samme øjeblik, men det var en del af det, da hun lænede sig tættere ind til Constantin. Deres næsetipper stødte sammen.

“Jeg vil have dig, Connor,” hviskede hun og selvom han måske ikke altid havde hendes udelte opmærksomhed, var den hans i dette øjeblik. Hun mente det. Og derfor lod hun også læberne møde hans.

[Constantin Montague]

Hjertet bankede ikke for Alissa, men de seneste uger havde sat forventningerne til aftenen temmelig højt. Han ønskede at kysse hende. Smage hendes læber, for snart at mærke nogle andre. Manipulationen burde måske adskille ham og Ava yderligere, men han vidste at det sandsynligvis kunne bringe det dysfunktionelle par sammen. Jalousi og konkurrence havde været en drivkraft.

Læberne mødte hendes, uden nogen forventning om at trække sig tilbage forløbeligt. Folk som dem var ment til at blive set. Hånden flugtede blødt op fra puderne og lagde sig om hendes liv for at trække hende tættere mod sig.

[Alissa Avery]

Kysset var sødt og smagte af punch og ‘pagne på den allerbedste måde. Måske var Alissa stadig jomfru, men hun havde øvet sig i at kysse, ikke kun med ekskæresten, men også med pigerne på sovesalen. Det gik jo ikke at komme uforberedt.

Med et blødt suk, der burde kunne gøre enhver fyr blød i knæene, kyssede hun ham og lod sig trække tættere, som hun selv lagde hånden fra hans knæ på siden at hans hals.

[Imrah Avery]