Et øjebliks hvil

[Briony N. Baines]

Nathan Lorde

Aftenen var ved at være på hæld og Briony havde tvunget sig selv til, at sige godnat til Gilbert, selvom hun næsten ikke kunne give slip på ham. Hendes hoved snurrede stadig en anelse, da hun trådte ind i opholdsstuen og skyndte sig ud af sine høje hæle, som hun ikke ville gå i et øjeblik mere. Hun gik derefter videre og slog sig ned i en af sofaerne, hvor hun lagde benene op og lukkede sine øjne. Hun kunne ikke engang overskue at gå op til sovesalen og gå i seng endnu.

[Nathan Lorde]

Nathan havde siddet i den mørke opholdsstue i nogle timer nu. Han havde ikke lyst til at gå i seng og havde ingen geund til at være med til festen, hvis den da stadig var i gang. Nææh han havde smidt sig i en sofa og var langsomt sunket ned i den. Måske var det derfor folk ikke så ham. Hellere det end at det var grundet hans blod. 

Da indgangen igen åbnedes, så han at det denne gang var Briony der kom. Hun havde helt sikkert ikke set ham, så han ventede på hun ville gå op i sovesalen, det gjorde hun bare ikke. Istedet satte hun sig ligesom ham i en sofa. “Har det været en god aften?”spurgte han så uden rigtigt at kigge på hende. 

[Briony N. Baines]

Det undrede hende at hun ikke havde opdaget Nathan, men måske var hun alligevel været for optaget af al det der var sket i aften. Hun åbnede sine øjne igen og så på ham.
"Ja." Svarede hun. Der var ingen grund til at lyve. "Den var fantastisk." Bemærkede hun. På mange måder bedre end hun havde regnet med. Samtidig fik hun det lidt dårligt over at tørre det i Nathans fjæs på den måde.

[Nathan Lorde]

Nathan trak bare på skuldrene. “Dejligt for dig...” hans aften havde foregået her. Kort havde han overvejet om han bare skulle smutte hjem. Der var ikke så langt trods alt og ingen ville sikkert savne ham. “Jamen så håber jeg du og din kæreste er glade for hinanden.” Nævnte han så bare og vendte sig rundt ig fandt en bog om quidditch han havde været ved at bladre i tidligere. Nu kunne han da læse i den igen, hvis hun absolut skulle være her også.

[Briony N. Baines]

Briony himlede med øjnene af hans passivt agressive svar og sukkede derefter en anelse.
"Vi er ikke kærester." Sagde hun. Det var alt for tidligt til den slags. Hun følte sig slet ikke klar til at tage det spring.
"Men det betyder ikke at jeg ikke er glad for ham." Bemærkede hun med et smil.

[Nathan Lorde]

"Det er da fint at du er glad for ham. Dejligt. Han virker mig ikke som din type, men hvad ved jeg om det." nævnte han så bare ud i luften og bladrede i sin bog. Kunne hun ikke bare gå? Nu havde han kunnet være i opholdsstuen alene så længe, hvorfor skulle hun så absolut komme og sætte sig? 

[Briony N. Baines]

"Min type? Hvem er så min type?" Spurgte hun og så på ham, men lettere løftede øjenbryn. Hun ville gerne høre det hvis han havde svaret og vidste så meget.

[Nathan Lorde]

"En der ikke er så kedelig. En der har styr på sine ting og har et fast mål. En der er viljestærk og som måske tager lidt af styrringen." Om det var ham selv han mente, vidste han faktisk ikke, han vidste bare at denne Gilbert Wolfe virkede alt for neutral til hende. Hun ville syne helt hen ved siden af ham og det ville være synd. Hun skulle have en der kunne få det bedste frem i hende, det selvsikre, frem for det tilbageholdende.

[Briony N. Baines]

Briony så på ham og skar en grimasse. Hun ville ikke have en som han beskrev, et ville bare gøre ondt på hende og Gilbert føltes som et mere sikkert valg. Alligevel havde han plantet en lille tvivl i hendes sind. Hun vidste ikke om der egentlig ville være noget tilbage, når først den tidlige forelskelse var ovre. Han var så usikker og hun var slet ikke så sød en pige, som hun havde givet ham et indtryk af.
"Pas dig selv." Bemærkede hun irriteret og lagde armene over kors.

[Nathan Lorde]

"Du spurgte selv." Pointerede han og kiggede så ned i sin bog igen. en tid ignorerede han hende lidt, så drejede han alligevel hovedet over imod hende og lagde bogen fra sig. "Og bare så vi er enige, så er det dig der bliver ved med at snakke. Jeg forsøger at læse, men jeg venter på at festen er helt slut, så jeg kan smutte hjem uden at blive set." Det var godt nok stadig ikke sikker om det var planen, men lige nu virkede det som godt skyts imod hende. Uinteresseret i hende, sådan skulle det hvert fald se ud, tog han igen fat i bogen og læste videre.

[Briony N. Baines]

Ved Merlin, hvor var han irriterende. Det var jo ham, der havde talt til hende, ikke omvendt. Frustreret vendte hun sig rundt i sofaen og lagde sig med ryggen til ham. Hun prøvede virkelig på, ikke at snakke med ham, men det var virkelig svært for hende og hun endte med at overgive sig. Til sidst satte hun sig hurtigt op i sofaen og så på ham.
"Jeg bliver ikke ved med at snakke." Sagde hun med et irriteret suk.
"Og hvorfor vil du smutte hjem i aften? Det må du ikke." Bemærkede hun og lagde armene over kors.

[Nathan Lorde]

"Hvad rager det mig hvad jeg må og ikke må. Du må heller ikke drikke alkohol på skolen, og tror du ikke de gør det til den der fest." Nathan var ikke dum. Han vidste da godt at slangerne holdt en fest han ikke var med til. En som hans bedste ven Constantin Montague havde været med til at arrangere, men uden at Nathan var blevet inviteret. For hvorfor invitere Løgnerblodet?! "jeg kan ligeså godt smutte i aften. Det gør det meget lettere." forklarede ha så uden at uddybe det.

[Briony N. Baines]

Briony skubbede sin underlæbe frem og stirrede surt på ham."Jeg har ikke drukket." Løj hun og slog blikket ned, mens hun lød sin bare fod glide hen over gulvet.
"Lettere?" Spurgte hun og så på ham. Hun anede ikke hvad han snakkede om. Faktisk var hun lidt ked af at han ikke var sød ved hende mere.

[Nathan Lorde]

Nathan kom til at grinede lidt. "Det var ikke dig 'du' jeg mente, det var bare sådan abstrakt. Om du har drukket.. tja det ved jeg ikke. Er du fuld?" Tanken fangede alligevel hans interesse og fik Nathan op at sidde igen. Med albuerne hvilende på knæene og fingrene flettede sammen kunne han hvile hovedet som han så på hende. "ja lettere.... så skal jeg ikke tænke på alt det der er sket over den sidste tid og tja jeg får vel alligevel ikke lov til at drikke kakao med dig."

[Briony N. Baines]

"Nej jeg er ej." Sagde hun så skråsikkert som kun en fuld person ville sige det. Hun sukkede derefter let.
"Hvorfor vil du drikke kakao med mig? Kan du overhovedet lide det?" Spurgte hun. Det virkede ikke som noget Nathan ville gøre hvis det ikke var fordi han prøvede at lade som om han var en artig dreng.