Forvirrende fjolletheder

[Leland Teddy Belby]

Det var ikke meget, Teddy havde sovet den nat og han var stadig temmelig ulmende ved morgenbordet. Humøret var om muligt endnu grimmere efter at være fanget med Imrah i en togkupé. Faktisk havde han været færdig med kammeratens gode humør lige siden fløjteriet i sovesalen. Og på vej ned til storsalen.

Derfor kastede han sig ud af det lille rum så snart han så sit snit og måtte ikke lede længe, før han fandt Brianna. I en tydelig test af vandene slog han sig ned over for hende og smilede prøvende.

"Hej."

Brianna Baines
23. december

[Brianna Baines]

Brianna havde ulmet og følt sig stolt de første ti minutter aftenen før. Siden da havde hun mest af alt følt sig lidt dum. Da Teddy åbnede skydedøren og satte sig foran hende følte hun sig... Mør.

"Okay," brummede hun. "Jeg vil gerne have dig på besøg."

[Leland Teddy Belby]

Stemningen var en helt anden mellem dem og selvom Teddy ikke vidste, hvad der var forandret, faldt hans skuldre synligt ved hendes accept. Et lille smil listede sig frem og han rykkede over ved siden af hende igen.

“Okay,” accepterede han. “Jeg vil gerne besøge dig.”

[Brianna Baines]

Brianna klemte det ene øje lidt i over Teddys svar, men hun tog hans ene hånd i sin og slap en dyb indånding.

"Undskyld jeg blev så vred. Du er... Rar."

[Leland Teddy Belby]

Teddy strøg hendes hånd med tomlen og var ret glad for, at de havde stiftet fred igen. Han smilede lidt forbløffet, men det blev straks mere mildt.

“Du er sød,” gengældte han komplimentet og gav hendes hånd et blidt klem.

[Brianna Baines]

Brianna fnøs lidt. "Mega sød imens jeg tuder på din skulder og siger jeg ikke vil være kærester," mumlede hun ironisk.

Hun klemte dog lidt halvhårdt fast om Teddys hånd. Han var lidt irriterende. Men han var hendes.

[Leland Teddy Belby]

Teddy trak på skuldrene og havde ingen kommentarer til en tudende Brianna. At fortælle hende, at deri ikke var hendes mest charmerende side var uanset nok ikke den rette fremgangsmåde,

Så i stedet kyssede han hende blødt.

[Brianna Baines]

Teddys teknik var ikke mega ringe. Brianna tog i hvert fald imod kysset. Blødt, ikke nødvendigvis langvarigt. Hun holdt sig i hvert fald langt fra at tage initiativ til mere. Hun havde aftalt med sig selv at trække sig godt og grundigt tilbage på det felt. Tantekys var meget mindre frustrende.

[Leland Teddy Belby]

Teddy var lidt forvirret over den pludselige tilbageholdenhed, men tænkte at det nok skyldtes aftenen forinden. Det havde ikke været deres mest gnidningsfri aften. Måske var det fordi han havde talt for meget.

“Glæder du dig?”

[Brianna Baines]

Teddy talte aldrig nogensinde for meget. Aldrig.

Brianna prøvede også at holde lidt igen nu. Balance. Hun havde sagt så meget og trak på skuldrene som eneste svar. "Gør du...?"

[Leland Teddy Belby]

Teddy nikkede og nussede hendes hånd lidt, mens toget rullede dem tættere til hjem. Det var en lidt ambivalent følelse og han trak på skuldrene.

“Jeg glæder mig til at besøge dig,” konstaterede han med et smil til hende.

[Brianna Baines]

Bria smeltede lidt under Teddys kærtegn. Måske måtte hun leve med kys og kærtegn for nu og var det så slemt? De fleste piger ville elske det. Hun fnøs lavmælt af hans svar.

"Du er sød," bemærkede hun. "Teddybjørn." Hendes fingre var lidt filtret ind i lyst hår og hun var så tæt på at sidde på skødet af han som man kunne være uden at sidde på skødet.

[Leland Teddy Belby]

Teddy var ikke begejstret for pussenussede kælenavne, men for Briannas smil var han sgu gerne en teddybjørn. Han smilede dumt og lukkede armene om hende og var helt og aldeles forelsket.

Blødt kyssede han hende og nød at sidde der i en uforstyrret stund.

[Brianna Baines]

Landskabet susede forbi vinduerne, toget skramlede lidt på skinnerne og Brianna endte med at sidde med benene over Teddys og kysse ham indtil kupéens dør gled op udefra gangen og togets skramlen lød lidt højere.

Bria trak sig lidt væk fra sin kærestes mund og så fortumlet op på Kala. Hun fugtede sine ret røde læber og dumpede fødderne ned på gulvet igen. "Hvad sker der?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde lagt Imrah og hans dumme kommentarer bag sig og var fløjet direkte hen mod døren. Det var heller ikke synderligt hverken elegant eller hensynsfuldt, at hun tumlede ind i kupeen igen med blanke øjne og blussende kinder.

"Det er bare-" Hun afbrød sig selv og lidt perplekst på baskeren.