Fri fra skrivepulten

[Ellen B. MacMillan]

Magiske Dyrs Pasning og Pleje var, selvom hun ikke magtede sige hele navnet, uden tvivl det eneste fag, der fastholdt Ellens opmærksomhed. Hun var derfor også i højt humør, da hun halede ind på Lorcan efter timen.

"Hey, det klarede vi sgu da meget godt," bemærkede hun muntert. De havde arbejdet sammen i undervisningen og han havde rent faktisk ikke drevet hende til vanvid.

Lorcan Scamander

[Lorcan Scamander]

Lorcan var i et bedre humør. Når solen stod højt og vinden ruskede let i det lyse hår og man var omringet af gode kammerater hjalp det lidt på den triste tilværelse han havde sat sig selv i. Et skævt smil strakte sig som de blå øjne mødte Ellens mørke.

"Hey Ellie." Han løftede roligt hovedet og stak hænderne i lommerne. "Det fik rent faktisk okay" Lo han halvhjertet. Han skulle stramme sig mere an inden juleferien trådte i kraft. Ellers skulle han bruge ferien på at læse.

[Ellen B. MacMillan]

Måske var Ellen lidt selvoptaget af og til, men hun var ikke blind og hun vidste godt, Lorcan og Raja var gået fra hinanden. Hun var dog en elendig trøster og endte med at daske lidt til ham med skulderen.

"Sååeh... Er det bare mig, der har fritime nu eller føler du for at finde på noget gak?"

[Lorcan Scamander]

Et eller andet sted var Lorcan glad for at Ellen ikke straks gik til makronerne og prikkede til hans ulykkelige side. I stedet besvarede han hendes ord med et lille grin.

"Klart. Jeg trænger til at lave et eller andet der ikke involvere lektier" Hun var langt fra det værste kompagni man kunne finde, og måske ville hun have held med at få hans tanker på gled, bare for et par timer.

[Ellen B. MacMillan]

Ellen slap en munter lyd, som den ene mundvige bevægede sig over den anden i et afslappet smil. "Lektier? Come on, hvem er det lige, du taler med?" Hun behøvede ikke engang undskyldninger for at udskyde lektierne.

"Såeh, opholdsstuen?"

[Lorcan Scamander]

"Det havde jeg lige kort glemt MacMillan" smålo Lorcan og gengældte det blide puf som de banede sig vej tilbage til Hogwarts.

"Jaeh. Medmindre der er andre steder vi kan finde gak" Lorcan overvejede hvad de ellers kunne finde på at lave. Dagen var ikke slut endnu, men det var ikke mørkt nok til at de kunne lave natterend, og han interesserede sig ikke nok for bøger til at ville besøge det aflåste område.

[Ellen B. MacMillan]

Ellen fik normalt de rigtigt gode ideer efter mørkets frembrud og lidt for mange multismagsbønner. Lige nu var hun lidt kogt efter en skoledag og overvejede mest af alt at tage nogle brækpastiller, så hun kunne skippe besværgelser senere.

"Jeg har byttet nogle troldmandskort for et mugglerkortspil, vi kan prøve," foreslog hun med et træk på skuldrene.

[Lorcan Scamander]

"Virkelig? Det lyder slet ikke tosset" Det lød som en god idé. Han havde et godt lager af troldmandskort, og mange havde han to af. Måske der fandtes andre spil han kunne få fingre i, lige som Ellen netop havde fortalt.

"Jeg er med på hvad som helst, det ved du."

[Ellen B. MacMillan]

Ellen lyste lidt op og mente generelt, det tegnede til at blive en ret god eftermiddag. Især, da de trådte ind på skolens område igen og vinden lagde sig.

"Virkelig? For jeg havde tænkt mig at skippe besværgelser, så jeg er klar til at finde på noget."

[Lorcan Scamander]

Lorcan vidste han ikke burde skippe en lektion, men Ellens tilbud lød for godt til at det var et han ville afvise. Desuden, hvad kunne der også ske, det var jo bare den ene gang?

"Klart. Lad os komme afsted" lød det muntert fra Lorcan, der allerede havde sat farten op.

[Ellen B. MacMillan]

Ellen slap en munter lyd og fes op ad trapperne med Lorcan, mens de diskuterede forskellige muligheder til at sætte eftermiddagen lidt i gang. Først og fremmest var der dog ting, der skulle ordnes, men det var der råd for.

"Jeg har stadig nogle brækpastiller liggende oppe på sovesalen, så vi kan trille ned på hospitalsfløjen og få vidne på, at vi altså er syge," foreslog hun, da de nærmede sig syvende sal.

[Lorcan Scamander]

Det var altid fornøjeligt at være i selskab med Ellen og hendes livlige og positive væsen. Aldrig kedet han sig, og aldrig efterlod han deres møder med andet end et stort grin. Han var glad for at de var venner, og at med hende kunne distancerer sig lidt fra omverdenen om hvad der ellers måtte irriterer ham. Til trods for at Quidditch gik godt, og karakterer syntes at flytte sig op ad, gik han stadig rundt med en sten eller to i lommen.

Den blonde troldmand skar en grimasse, og syntes til en start ikke at han behøvede at spise bræk pastiller endnu en gang. Men han måtte indrømme at det var noget af det mest overbevisende. “Hvad nu hvis vi får en af de dårlige, og bruger hele vores optjente fritid på at kaste op?” lød det skeptisk fra Lorcan og skævede mod veninden.

[Ellen B. MacMillan]

Altså Ellen var heller ikke den største fan af opkast, men hun havde brugt alle sine febertabletter, så der var ikke andet for. Derfor trak hun også bare på skuldrene.

"Sandsynligheden for, at vi begge får en dårlig er ikke så stor, tænker jeg. Og så hvis kan vi jo bare finde en spand." Hun trak på skuldrene. "Alt er bedre end besværgelser." Måske fordi hun sjældent var videre vellykket i faget.

[Lorcan Scamander]

Lorcan var ikke helt sikker på om planen med opkast var nogen god idé, men det var efterhånden så sjældent at han skød udfordringer ned. I stedet sendte han hende et smil, og nikkede med hovedet.

Selvom Lorcan var ved at komme efter det, så var der lang vej igen, og besværgelser havde heller aldrig sagt ham særlig meget. “Du vil virkelig gøre alt” lo Lorcan og så muntert på Ellen som de fortsatte ned af gangen.