Julevisit

[Claudia Birthwistle]

Bethany P. Green

Efterhånden havde Claudia været igang med at strikke en hel måned nu. Hun skulle jo lave gaver til alle sine venner, eller i hvert fald dem hun holdt af. Muligvis undtagen Archie, fordi det nok ikke ville være passende hvis han rendte rundt med et tørklæde hans ekskæreste havde lavet. Hun følte sig generelt ret forvirret over den mand, men det havde også gjort det så meget mere vigtigt, at hun fik strikket sine projekter færdig.
Det var lørdag formiddag og da Bethany lukkede hende ind, rakte hun hende papposen med gaven og smilede en anelse.
"Den er til dig." Bemærkede hun. "Altså, til juleaften, ikke nu." Hendes blik skinnede drillende, mens hun tog hue og tørklæde af.

[Bethany P. Green]

Der var altid noget hyggeligt over besøg af veninderne fra skoletiden, selvom der ikke var meget andet ved tiden på slottet, Bethany savnede. Derfor var det også med et smil og et varmt kram, at hun tog imod Claudia.

"Åh, ej, Claudia, tak. Det behøvede du da ikke," konstaterede hun, men smilede alligevel bredt og mildt. "Kom, kom ind i varmen." Hun trådte til side og åbende for lejligheden, der som altid var lidt et rod med en skræmmende bunke opvask og en lugt af kaffe og nikotin hængende i luften. 

"Jeg har lavet en kande te til dig." Uden at tænke for meget over rodet flyttede hun et lærred og en bunke både tegne og skrivegrej fra bordet, så der var plads til dem.

[Claudia Birthwistle]

Claudia kom ikke fra noget særlig perfektionistisk hjem og den smule rod der var, gjorde hende ikke noget. Den mindede hende om alle de farvede garnnøgler derhjemme.
"Lækkert. Lige hvad jeg havde brug for." Sagde hun og lagde sit overtøj hen over den nærmeste stol.
"Hvor er brormand henne?" Spurgte hun og så sig omkring. Hun skulle bare lige vide om de kunne forvente han dukkede op, inden hun gav sig til at smide om sig med det der var sket til maskeballet.

[Bethany P. Green]

"På arbejde," svarede Bethany og trissede ud i køkkenet, hvor hun hentede både tekanden og sin egen kaffekop. Hun havde aldrig stolet nok på sine egne evner til at svinge for meget rundt.

"Det er de aktive brødre, vi har."

[Claudia Birthwistle]

"Ja, det må du nok sige." Sagde hun og sukkede dybt. Hun havde ikke hørt fra sin bror i noget tid. Han havde sikkert bare travlt med arbejde og kæreste.
"Jeg er muligvis kommet til at gøre noget dumt. Eller det var ikke rigtig mig. Men det var også lidt mig. Faktisk. Det var ret dumt."

[Bethany P. Green]

Bethany greb alligevel staven og satte tekanden i sving med det resultat, at der ikke kun blev fyldt op i venindens krus, mens også ud over halvdelen af bordet.

"Fudge," mumlede hun og accio'ede en klud, der blev klasket over den lille sø. "Du sagde? Du har gjort noget dumt. Undskyld." Hun skyndte sig at dumpe ned og skænke veninden sin udelte opmærksomhed.

[Claudia Birthwistle]

"Hovsa." Sagde Claudia selvom det slet ikke var hende der spildte. Hun mistede helt fornemmelsen af hvad hun havde talt om, men da Bethany gentog det, huskede hun det selvfølgelig med det samme.
"Archie kyssede mig og jeg, ja, jeg øhm, jeg gengældte det i sådan to minutter." Forklarede hun og skar en grimasse, mens hun trak kruset lidt tættere på sig. Hun fortrød det nu. Det eneste det havde gjort, var at gøre hende ked af det over at han tydeligvis kun havde betragtet det som en fulderikting.

[Bethany P. Green]

Bethany var stadig lidt distraheret af te på bordet, men da først Claudia begyndte at fortælle, var det fuldkommen glemt, trængt bort af nyheden.

"Archie?" gentog hun forvirret og glippede med øjnene. Nyheden blev slugt med en tår kaffe og et uforstående udtryk. "Men... Er han og Valerie ikke stadig..." Gift. "Sammen?"

[Claudia Birthwistle]

Måske virkede Claudia meget moden og voksen, men som Bethany stillede sine spørgsmål, følte hun sig som en teenager der lige havde fået knust sit hjerte for første gang.
"Jo." Hviskede hun. "Jeg mødte ham på Den Utætte Kedel og så spurgte han om jeg ville sidde og jeg tænkte bare han ville snakke og så kyssede han mig." Sagde hun.
"Hvis ikke jeg havde stoppet ham, så var vi nok endt med.. ja.. at gøre mere, for han var ret insisterende. Og så efter det sagde han at hun var ved at gå fra ham og ja, jeg er ret forvirret over det faktisk." Forklarede hun og stirrede ned på sin kaffe, mens tårene pressede sig frem i hendes øjne.

[Bethany P. Green]

Valerie McCormack og Claudia var begge gode veninder, og Bethany havde fra starten af besluttet, at hun aldrig ville blande sig i hele Archie-sagen, der havde voldt problemer lige fra starten af.

"Åh, Claudia," mumlede hun alligevel medfølende. "Det er ikke fair af ham at blande dig ind i det her." Hun rakte frem og tog hendes hånd over bordet.

[Claudia Birthwistle]

Det var som om hun havde holdt hovedet højt så længe, at nu hvor hun slap lidt ud, kom det hele på en gang.
"Og jeg er en klovn, fordi jeg havde lige accepteret at det ikke vile ske og forsøgt at komme videre. Så gør han det der og så, nu kan jeg ikke lade være med at håbe på at det kommer til at ske, men jeg har jo ikke hørt noget fra ham. Så jeg føler mig som en idiot." Sagde hun og formåede ikke at holde tårerne tilbage mere. Nu sad hun åbenbart bare og hulkede i venindens køkken.

[Bethany P. Green]

Bethany indså hurtigt at en fremstrakt hånd slet ikke var nok og hun stablede sig hastigt på benene. Stadig med kaffekoppen i hånden foldede hun armene rundt om veninden og trykkede hende tæt ind til sig.

"Du er ikke en klovn, søde, åhr, slet ikke," trøstede hun og strøg hende over håret. "Det er ham, der er en klovn at inddrage dig i det her."

[Claudia Birthwistle]

"Måske. Men hvis jeg ikke havde været en kælling dengang havde han måske ikke endt sådan her. Jeg ødelagde ham jo." Sagde hun og tørrede sine kinder, mens hun snøftede.
"Jeg forstår ikke hvordan han overhovedet kan have lyst til at kysse mig efter det jeg gjorde."

[Bethany P. Green]

Bethany rystede på hovedet ind mod venindens hår og rettede en irriteret tanke til Archie. "Fordi du er følsom og venlig og sød og god," mindede hun veninden om.

"Og der er intet af det her, der er din skyld. Han havde problemer før dig og havde du ikke skubbet til ham, havde noget andet. Intet af det her er din skyld."

[Claudia Birthwistle]

"Måske." Hviskede hun grådkvalt og skævede mod Bethany. Hun følte sig stadig en smule skyldig over det, men det havde nok mere at gøre med at hun også følte at hun burde kunne have gjort noget for at redde sin far.
"Åh. Sikke noget rod." Mumlede hun og snøftede lidt og rakte ud efter en serviet, som hun pudsede næse i.