Ligegyldige Provokationer [S]

[Constantin Montague]

Brianna Baines

Efter "komplet uintentionelt" at have forvildet sig væk fra sin ledsager, som var faldet i snak med en eller anden tøs, fandt Constantin sig selv ved et af bordene med drikkevarer. Indtil videre forløb aftenen som den burde. Efterfesten var planlagt ned til den mindste detalje, og Alissa Avery var en fryd for øjet.

Han hældte godt op ad punchen i sin højtstilkede drikkepokal, da han blev opmærksom på bevægelse i øjenkrogen. Brianna... Constantin havde opført sig relativt eksemplarisk til aften, men noget i ham rumsterede som konsekvens.

Da en forbipasserende elev passerede bordet, gik han intentionelt ind i ham og 'kom derved til' at spilde en mængde af indholdet i Briannas retning. "Det var da... Klodset af mig." Noget i hans øjne udvist temmelig tydeligt den intentionelle handling.

[Brianna Baines]

Brianna var fulgtes med den allersødeste Leland Teddy Belby til yuleballet og indtil videre havde aftenen været dejlig. Hendes kjole var rimelig simpel i forhold til nogen af de andre kreationer, men den var fin og i en meget bevidst ikke-grøn farve. Mange viste deres hus-stolthed. Hun havde ikke rigtig nogen længere.

Intet gjorde konflikten med Slytherin tydeligere end da en af hendes klassekammerat hældte punch direkte ud over hende. Det var et trick hun selv kendte fra sin tid i fuldblodsgruppen og selvom hun gispede og kunne mærke sine øjne blive fugtige af ydmygelse, så var hun et andet sted nu end i sommers. Hun hævede hagen og så på Constantin uden at blinke. "Ja, du er godt nok en klodset gris," svarede hun, imens hun kanaliserede den måde Briony N. Baines nogen gange kunne være flabet på.

[Constantin Montague]

Fornøjelsen prægede de kølige blå øjne, som disse vandrede ned ad Briannas skikkelse i skadefryd. Punchen havde stænket kjolens materiale, men trods magi var et nemt svar på oprydningsproblemet, nød han at dvæle en smule ved uheldet først. Indtil Brianna altså valgte at åbne munden og lukke flabetheder ud. Pigebarnet havde mødt hans blik uden nærmest at flakke med de store øjne.  

"Luk munden, Atkins," bemærkede han koldt, "Eller skal jeg vaske den med sæbe for dig?"

[Brianna Baines]

Brianna havde dræbt en dreng. Det havde ikke været med vilje, men Edward var død for hende og Brionys hænder. I forhold til Edward var Constantin og hele hans gruppe ikke skræmmende. Slet ikke når hun stod i storsalen og hun havde venner tæt på Kala, Briony, Teddy. De ville alle sammen hjælpe hende. Så hun bakkede ikke ned for bøllen. Hun så ham lige i øjnene og blinkede hun en enkelt gang.

"Jeg synes du skal lukke munden, Montague," svarede hun igen. Ikke ligefrem det klogeste svar, men ikke desto mindre et svar. Hun kunne mærke punchen klæbe hendes kjole lidt til kroppen og folk rundt omkring dem begyndte at lægge mærke til dem.

[Constantin Montague]

Selv hvis han var frygtsom og i undertal, var Constantin nok både for snæversynet og stædig til at indrømme det. Kunne han, på en eller anden måde, vise at han var overlegen, var det et eftertragteligt mål. En distraktion.

"Eller hvad?" spurgte han en tand for kækt. Blikket gled igen lidt nedad Brianna. Kjolen afslørede hendes former en smule grundet stoffets opsamlede røde væske. "Det ligner nærmest at du har mere end bare blod på hænderne, Atkins."

[Brianna Baines]

Brianna fik lidt kvalme over den måde Constantins blik klæbede sig til hende. Hun trak instinktivt skuldrene en smule og og hev lidt ud i kjolen. Hans ord ramte hende hårdt i brystkassen, selvom hun forsøgte at stive sig af.

"Jeg har allerede dræbt én, ulækker og selvtilfreds fuldblodsfanatiker," røg det ud af hende med en styrke og et had hun ikke vidste at hun besad. "Skal du være den næste?"

[Constantin Montague]

De blå øjne gled op igen til de nåede Briannas. Han forsøgte ikke at virke for påvirket af hvad hun sagde nu hvor de havde et mindre publikum på. Alligevel mærkede han en smal usikkerhed i sit indre.

"Et uheld," rettede han, mens det ene øjenbryn fandt vej over det andet, "Var det ikke hvad I kaldte det?" Der var noget hentydende i hans bemærkning. Som satte han, og adskillige andre, spørgsmålstegn om hvad der virkelig havde fundet sted omkring Brianna og Briony N. Baines .

[Brianna Baines]

Brianna tog en dyb indånding. De havde publikum nu og hun burde have holdt sin mund. Han havde provokeret hende og nu stod hun med højrøde ører og stirrede på ham. Hun var dog ikke god til at bakke ned. Det var ikke tilfældigt hvor fordelingshatten havde placeret hende. "Det var et uheld," svarede hun i en halv knurren.

"Men hvis du rører mig igen kan der ske mange uheld, Montague."

[Constantin Montague]

Det var et kønt syn, at se nogen for at kæmpe sig til overfladen når de var ved at drukne. Brianna kæmpede en brav kamp, men han fornemmede allerede hvordan rygter kunne florere. Hvordan det her så ud, taget i betragtning af hendes spændende og blodige... Historie. 

Tænderne blev blottet i et overfladisk smil. "Som om jeg vil røre dig, Atkins," bemærkede han. "Er der overhovedet nogen der vil?"

[Brianna Baines]

Briannas rygte var for længst smadret. Det var nok det, der havde gjort at hendes forældre i sidste ende gav slip og overgav hende i Madoc Baines's varetægt. Ikke at de havde haft et valg. Hun stod intet sted med fuldblodsfanatikere længere. Hendes eneste, trygge base var auroreren, Briony N. Baines, Kala Patil-Fawley og Teddy. Ingen af dem var i den kreds af mennesker, der havde samlet sig i et hjørne i salen, skjult af al den anden aktivitet for nu.

Trods hendes vished om hvad hun var og hvem hun var, trængte Constantins ord alligevel ind. Men nok ikke på den måde han forestillede sig. "Ikke nogen af jer klamme svin, heldigvis," svarede hun bidsk og atter med hævet hage. "De stakkels piger der lader dig røre ved dem har nok alle sammen brug for et helbredstjek på sygefløjen bagefter."

[Constantin Montague]

Pigebarnet havde hævet hagen og, endnu en gang, svaret ham igen. Constantin var vant til modspil, men han havde alligevel ikke forventet at Brianna ville tage kampen op længerevarigt. Han var ligeledes imponeret af tøsen, som han var frastødt af hvad hun stod for. Jer klamme svin. Det var sådan hun beskrev visse af fuldblodsklubbens medlemmer. Tydeligvis havde hun affundet sig med at være på den forkerte side.

Øjnene blev klemt lidt sammen og han tillod sig selv at tage et skridt tættere på. "Jeg har fandme mere at byde på, end et latterligt pjok som dig." vrissede han.

[Leland Teddy Belby]

Teddy følte ikke, han havde kigget væk i mere end et sekund, men det havde åbenbart været rigeligt med tid for Briannas forsvinden. I starten var han blevet siddende, men han følte sig temmelig akavet i gruppen af hendes venner og rastløsheden havde endelig hevet ham på fødderne. Og heldigvis for det da.

Med let sammentrukne bryn trådte han hen til hende. Hun så temmelig trængt ud i samtalen med en elev, han ikke umiddelbart kunne placere. "Hvad foregår der?"

[Brianna Baines]

Brianna prøvede at være kæphøj som Briony, men klarede ikke opgaven helt med stråleglans. Som hun stod der med en kjole, der klistrede til hende af punch, var det umuligt ikke at blive intimideret, da Constantin trådte tættere på hende. Hendes næsefløje udvidede sig og hun så op på ham med store øjne. I netop det øjeblik, som hun prøvede at komme på noget at sige, trådte en høj basker hen til hende og hun mærkede Teddy lige så meget som hun hørte ham. Hun følte sig uendelig lettet og samtidig oprørt.

"Montague er bare ved at slå sig på brystet som en hulemand, der tror han er bedre end mig," svarede hun med hævet hage og et blik, der stadig stirrede på fuldblodsfanatikeren.

[Constantin Montague]

En fremmet stemme trak Constantins blik væk fra blondinen i et sekund. Han genkendte gutten som en af Gryffindor-kollegiets baskere. Som om løverne ikke allerede var dumme nok i forvejen. Atleterne havde garanteret endnu færre hjerneceller. De blå øjne gled dog hurtigt mod Brianna igen. 

"Tror..?"  Han fnøs og løftede det ene øjenbryn en smule, "Jeg ved at jeg er bedre end dig."

[Leland Teddy Belby]

I Teddys øjne havde Brianna altid været en lille, sart blomst, han var nødt til at pakke ind og passe på. Nu stod hun pludselig med gnister i øjnene og så generelt ret fierce ud. Og til sin store overraskelse var han vild med det.

Idiotens irriterende stemme brød ind og forstyrrede et forelsket øjeblik og fik Teddy til at træde ind mellem dem. "Hold din kæft og lad hende være," lød det brysk fra ham. Ugh-ugh. De kunne begge lege den leg.