I need somebody (Help) not just anybody (Help)

[Deleted]

Raymond Carpentier
3. December 2025, Formiddag
Regnvejr og torden
Forsvar mod mørkets kræfter, Første sal
Påklædning

Scott sad i sit skoletøj og skrev noget ned på et stykke pergament. Timen var endnu ikke startet, så der var tid endnu til andre ting, før Professoren dukkede op.

Han så op, som Remy kom ind af døren og nikkede til ham. Det virkede ikke altid som om, at Remy var helt med i FMMK hele tiden, så han ville gerne hjælpe ham. Han vidste bare ikke helt, hvordan han skulle liste det ind, så Remy troede, at det var hans idé.

Han virkede sådan set som en, som ville tage imod hjælp fra andre.

[Raymond Carpentier]

Forsvar mod mørkets kræfter var bestemt ikke Remys yndlings fag. Måske var det derfor han sjældent var der før timen startede. I dag nåede han det dog ikke til tiden og måtte derfor liste ind lidt efter. Han øjnede en fri plads ved siden af ham Murraydrengen fra Slytherin. Han virkede okay. Derfor satte han sig over ved siden af. “Er det okay jeg dumper ned her?” Hviskede han til Scott men satte sig uanset svaret. De andre elever var jo dukket op uanset. “Hvad handler timen om i dag?”

[Deleted]

Påklædning

Scott nikkede til Raymond, og hviskede tilbage: "Sæt du dig bare."

Han smilede til drengen, og så op på professoren, som nu begyndte timen. Han havde læst op til dagens time, og vidste derofr, at de skulle have om non-aggressive modbesværgelser.

"Non-aggressive modbesværgelser," hviskede han tilbage til Raymond.

[Raymond Carpentier]

Remy kiggede op på læreren som fortalte noget han ikke helt forstod og kiggede så over på Scott igen. "Hvad for noget siger du?" Han genkendte ikke lige ordet og havde lidt svært ved helt at fokusere, da han havde brugt noget af natten på at drikke ildwhiskey. Det kunne dog heldigvis ikke rigtig lugtes længere. "Hvad siger du vi skal?"

[Deleted]

Påklædning

Scott så fra professoren og så tilbage på Raymond. Vidste han ikke hvad det var? Havde han overhoved læst dagens lektier? Det bekymrede ærligt Scott lidt, for Raymond var en sød fyr, han var bare ikke den bogligt stærkeste.

"Non-aggressive besværgelser. Som fx expelliarmus. Modbesværgelser, som fungerer som afvæbning ikke angreb," forklarede han i en lav hvisken, mens han holdt øje med at professorens opmærksomhed var rettet andetsteds.

[Raymond Carpentier]

Det var tydeligt at se hvordan brikkerne nu faldt på plads for Remy. Han kløede sig lidt i håret og lænede sig ind imod Scott. "Tak. Scotty" Sagde han så. Det var da noget nær det drengen hed, var det ikke? Øjnene faldt på professoren og så ned i bogen, som han lidt halvhjertet bladrede i. Puha det var lidt af en mundfuld.

Så skævede han igen til den rødhårede slange. "Du Scotty?... Skal vi teame op?" Han håbede på at det ville kunne hjælpe ham lidt. Han var ikke god til faget selv, selvom han følte han gjorde hvad han kunne.

[Deleted]

Påklædning

Scott så til mens brikkerne ligesom faldt på plads for Raymond. Han rynkede lidt på næsen over at blive kaldt 'scotty', men kommenterede ikke på det. Han følte sig ærlig talt som en skotsk terrier lige nu, med det kælenavn.

"No problem, Raymond," svarede han i en hvisken.

Han bladrede i sin bog, og kom til den rigtige side, han stak en albue venligt i siden på Raymond, og hviskede: "Side 556, Raymond."

"Lad os bare gøre det, vi skal sikkert igang med praktisk arbejde om lidt."

Og Scotty fik ret. Kort efter bekendtgjorde Professoren, at de skulle finde en partner og øve den type besværgelse som nævnt før. Så mange de kunne komme i tanke om.

[Raymond Carpentier]

Remy slog op på den rigtige side og kiggede op på deres professor, han prøvede virkelig at følge med og forstå hvad der blev sagt, men det var bare ikke til.

Da de lidt efter blev sendt ud i gruppearbejde, var han ikke blevet meget klogere. Han skævede derfor til Scott. "Jeg håber du har styr på det, jeg stod lidt af efter... ja.. det er et svært fag okay." Måske grunden til det var så svært, var at han tænkte på sin far hver gang de havde det. Tænk hvis han kunne have reddet sin mor dengang?

[Deleted]

Påklædning

Scott nikkede til professoren, og vendte sig så imod Raymond. Han rejste sig fra stolen, og kort efter var alle bordene skubbet ud til siderne i klasselokalet.

"Bare gør som jeg gør," hviskede han til Raymond, inden han gik et par skridt baglæns.

Han stillede sig klar, som til en duel og nikkede til Raymond.

"Du starter bare, når du er klar."

[Raymond Carpentier]

Remy gjorde som han fik besked på uden brok. Det var nok det eneste sted han rent faktisk ville lytte til nogen og lade nogen kommandere med ham. Men Scott virkede god og hjælpsom, det var rart. 
"Okay, hvad så nu." Han stod med hævet tryllestav overfor Scott. Der kunne anes en tøven i hans stemme, for hvad hvis noget gik galt? Så prøvede han alligevel at svinge tryllestaven. "Expelliamus." lød det usikkert fra ham og uden den rette rytme.

[Deleted]

Påklædning

Scott nikkede til Raymond, og ventede på, at han kastede en besværgelse. Så kastede han expelliamus, og Scott lod ham ramme, så hans tryllestav fløj få meter op i luften.

Han greb den dog i luften, og smilede til Raymond.

"Godt ramt," sagde han og rettede tryllestaven mod Raymond.

"Lammer!" råbte han, og svang staven på en kendende måde.

[Raymond Carpentier]

Remy nåede lige at blive stolt over at have ramt, før Scott greb sin tryllestav og gik til modangreb. Remy mærkede hvordan hele han krop blev følelsesløs og fik ham til at vælte bagud. Han var blevet ramt af den der lammer. 
Der gik noget til før Remy kunne rører sig. Han startede med en hosten og så så op på Scott. "Godt ramt Scotty Du er god til det der." Han børstede sig af og kom på benene igen.

[Deleted]

Påklædning

Scott løftede et bryn, da han ramte drengen, som faldt. Han skyndte sig hen imod ham, og rakte ham en hånd, som han igen blev mobil.

"Tak du. Din tur," Han trak den anden dreng på benene, så han kunne komme med et modangreb. Eller snare... et forsvar eller afvæbning.

[Raymond Carpentier]

Remy sukkede lavt for sig selv. Han havde ikke rigtig lyst til at gøre skade på Scott som var så sød at hjælpe ham, og dette her føltes som skade. Derfor tøvede han også længe med at hæve staven igen. "Expelliamus.." Lød det halvhjertet og han endte med at dreje staven i sidste øjeblik for forbandelsen rammes en glasvase som splintrede frem for at ramme Scott. 
Remy så ned i jorden. Det var virkelig hans hadefag dette her og han hadede at skulle kaste ting på andre.

[Deleted]

Påklædning

Scott løftede det ene bryn, da han igen brugte Expelliamus. Kendte han ikke andre non-aggressive besværgelser? Han undrede sig lidt, men kommenterede det ikke.

Dog sprang han forskrækket baglæns, da besværgelsen ramte en glasvase som splintredes. Han svang sin egen stav, og vasens stykker samlede sig sammen til vase igen.

"Godt forsøg, men prøv at sigte med lidt mere koncentration," kommenterede han opmuntrende til den anden dreng.