Grønne Forhåbninger

[Constantin Montague]

Alissa Avery

Middagen var overstået og samtaler var passeret. Constantin havde, indtil videre, trukket på sine bedste sider, dæmpet de usmagelige og, vigtigst af alt, bevaret en smule af flabetheden for at hamle op med sin lyshårede partner. Da de var trådt ind i Storsalen tidligere på aftenen havde han følt at alles øjne gled mod ham og Alissa Avery. Hun havde, ganske rigtigt, ikke blot været et tilbehør. Pigebarnet stjal rampelyset, selv hvis det var nødsaget til at glide gennem et helt, menneskefyldt rum først. 

Efter at have hentet to glas punch, vandrede han gennem lokalet og over mod pigen klædt i grønt. "Avery," Det ene glas blev rakt mod Alissa, mens et glimt spillede i hans blik. Inden aftenen var omme, ville Ava H. Montague 's smukke brune øjne være grønne af jalousi. 

[Alissa Avery]

De sidste uger var gået med studiearbejde og festplanlægning. Sidstnævnte havde været en overraskende behagelig mulighed for at tilbringe lidt mere tid med slangen, som hun ellers havde afskrevet som at være en liderlig fuldblodsfacist, men der var åbenbart mere end det og et kønt ydre.

Aissa følte sig også mere end smuk, da hun gled gennem storsalen med Constantin ved sin arm og det var med et temmelig selvtilfredst smil, at hun havde betragtet ham bagfra, mens han gik efter punch.

"Sikke en gentleman," konstaterede hun og tog imod glasset med et spillende blik. "For os?" Hun hævede glasset til en skål.

[Constantin Montague]

Glasset blev løftet en smule opad ved Alissas skålene gestus. Punchen havde en blodrød farve, men der var et skær af noget glitrende i den halvmørke væske. Som små flager sne. Han betragtede hende over glassets kant, før mundvigene løftede sig i et ganske tilfredst smil.

"For os," Istemte han, "og for et godt partnerskab." Han satte glasset til læberne og fik sig en velfortjent tår. Festplanlægningen havde været en god distraktion. Faktisk, var hans respekt for Alissa Avery hævet grænseløst. Nok var hun stadig en brik i en større plan, men hun var bestemt ikke ulideligt selskab. 

"Jeg antager at alt er parat?" Han havde selv taget sig godt af sine opgaver.

[Alissa Avery]

Alissa klinkede glassene let mod hinanden, lokkende en syngende tone fra dem, før hun tog en tår. Punchen var sød, men ikke lige så kvalm som sidste år. Desuden var der grund til fejring. De var et godt par, især fordi de klædte hinanden så godt.

“Selvfølgelig,” svarede hun med et koket smil, mens hun atter sænkede glasset. “Så, har du tænkt dig at spørge mig ud at danse, når vi har drukket ud?”

[Constantin Montague]

Opmærksomheden var måske rettet mod Alissa, men han var også ganske bevidst om at Ava H. Montague skulle bemærke dem. Det handlede ikke om at liste rundt i skyggerne med den kønne blondine. Tværtimod. 

"Du kunne vente og se, Avery," bemærkede han, mens et drilagtigt smil spillede om hans læber. Alissa var virkelig ikke glad for ikke at være i kontrol. "Eller er du utålmodig?"

[Alissa Avery]

Vente og se. Det var ikke ligefrem Alissas spidskompetence, men hun affandt sig da med svaret. Også selvom det var med et drilsk glimt spillende i de lyse øjne.

"Det kan du lige så godt vænne dig til, hvis du har intentioner om at nyde mit selskab fremadrettet," konstaterede hun, meget bevidst om ordvalget og med følehornene helt ude. Nej, hun var ikke god til at slippe kontrollen.

[Constantin Montague]

Det var en mærkværdig balance. Alissa ønskede kontrollen, men Constantin agtede ikke at give hende hele overtaget. Trods dette faktum, var han også grundigt klar over hvad der var på spil. Det her handlede ikke kun om at vinde én pige. For at opnå endemålet, måtte han jo også være på Alissas gode side. 

"Godt så," accepterede han med et nik, før glasset igen blev hævet lidt, "En dans når der er blevet drukket ud." Han nød ikke just at føje sig, men mens modspillet måske kunne holde gnisten kørende mellem ham og Ava, var han usikker på om Alissas stolthed ville skubbe hende væk i processen. 

"Alles øjne kommer til at være på os."

[Alissa Avery]

Alissa tolkede accepten som et yderligere ønske om at tilbringe tid med hende i fremtiden og så ganske tilfreds ud med det. Faktisk så tilfreds, at hun næsten var ligeglad med, om hun fik sin vilje eller ej.

"Selvfølgelig." Hun rakte frem og strøg to fingre ned over hans revers. "Du ser jo godt ud."

[Constantin Montague]

Blikket fulgte de to fingres vandring. Gestussen var blid, men gjorde alligevel et stabilt udslag på en allerede forhøjet selvtillid. Constantin smilede en smule skævere, men der var intet forlegent over hans udtryk.

"Det samme gør du," Blikket vandrede en smule ned over Alissas skikkelse, men flugtede snart mod de kønne øjne igen. Pigebarnet virkede ikke sårbart eller skrøbeligt. Måske var hun blot god til at skjule disse træk.

"Enhver fyr i rummet må uden tvivl misunde mig nu." 

[Alissa Avery]

Der var ingen tegn på generthed eller usikkerhed, da Constantin betragtede hendes figur. Tværtimod. Alissa vidste godt, hun var en køn pige og havde aldrig haft nogen skrupler med at bruge det til sin fordel.

Ordene fik sendt hendes tanker et smut forbi Francesco Hardy. Måske var han en af de fyre, der misundte Constantin i øjeblikket. Hun prøvede ikke at tænke for meget over, hvorfor hun håbede, at det var tilfældet.

"Ligesom enhver pige i rummet misunder mig," konstaterede hun. "Det føles godt, ikke?"

[Constantin Montague]

Tankerne strejfede ligeledes et andet kvindemenneske, men Constantins blik veg ikke fra Alissa. Det handlede om at være kalkuleret omkring hver lille detalje og hvert adfærdsmønster. Hun skulle ikke betvivle hans intentioner, selvom de måske ville være tydelige inden natten var endt, hvis planen gik som den skulle.

"Det føles fantastisk," sammenstykkede han. Endnu en tår blev taget af punchen. Smagen var som en lille sød eksplosion mod ganen, "Betyder det at du mener at jeg er... Hvad var det nu... Din tid værd?" Han brugte hendes egne ord fra deres møde i Opholdstuen for nogle uger siden. Han blinkede en enkelt gang.

[Alissa Avery]

Selvom tankerne havde været på Francesco Hardy blot et øjeblik forinden forhindrede det hende ikke i at føle sig charmeret af Constantin. Faktisk ville Alissa hellere end gerne være en lille sød eksplosion mod hans tunge.

Hun slap en melodisk latter, nøje udvalgt mellem flere hun havde prøvet over en sommerferie. "Måske," svarede hun, stadig med fingrene dvælende omkring hans brystkasse.

"Du er på rette vej, i hvert fald."

[Constantin Montague]

Gennem deres planlægnings-sessioner havde han flere gange været fristet til at møde hendes læber. Der var dog en kunst i at gøre ventetiden ulidelig. Samtidig, kunne den netop forstærke hans chancer for at Alissa ville bukke under i aften - til et romantisk bal eller en intim og eksklusiv efterfest.

På rette vej... Constantin sendte det kønne pigebarn et lokkende smil. Det var tydeligt at han ønskede at illustrere for hende at han havde taget en stædig hånd om den udfordring hun havde skænket ham.

"Og nu er vi på vej derud." Han nikkede hentydende mod dansegulvet, som han greb om hendes glas for at sætte dem begge mod det nærmeste bord. Nok havde han været tålmodig indtil videre, men aftenen var nået.

[Alissa Avery]

Smilet gik direkte i knæene på Alissa, der i forvejen var frustreret af flere måneders kispus med Franco og generelt bare havde lyst til at søge ind i varmene på en varm, velduftende fyr.

"Ved du altid, hvad man skal sige for at gøre en pige blød i knæene?" Hun smilede op til ham og holdt en yndigt svævende hånd frem for ham som invitation til, at han kunne tage den.

[Constantin Montague]

Hagen blev sænket en smule for at møde hendes sigende og smukke øjne til fulde. Endnu en bekræftelse opvarmede det varme smil, netop som han søgte den udstrakte hånd med sin egen.

"Det må du jo fortælle mig, Alissa." Han erindrede ikke at have omtalt hende på fornavnsbasis før. Da han dog endelig gjorde, var det ledsaget af et drilagtigt blink med det ene øje, før han ledte hende ud på dansegulvet.

"I midten af rummet hvor vi hører til." Kommenterede han, da de fandt en god plads mellem de festklædte elever. Her kunne de ikke bare krybe op i skyggerne. De var udsat. Beundret. I hvert fald ifølge Constantin.