Det glas der sad i hjertet

[Stella Howard]

Sebastian Benvolio

Det var første gang hun skulle til julebal med det udseende hun havde nu, efter hendes krop havde udviklet sig og blevet kurvet det sidste års tid. Derfor havde hun haft et stort behov for at forberede sig til ballet sammen med Alissa Avery og havde derfor aftalt med Sebastian, at hun ville mødes med ham nede i Indgangshallen.

Kjolen hun havde lånt af veninden passede hende akkurat, fordi den var blevet lagt lidt ud. Tilgengæld hjalp hun Alissa med at sætte håret og gjorde sig meget umage, så det ville passe til hendes smukke kjole. En kjole, som ville overgå de fleste pigers til ballet, fordi den var smuk på en delikat måde.

I Indgangshallen gled hendes blik hen over eleverne, mens hun forsøgte at finde den person hun skulle bruge resten af aftenen med. Det var anderledes denne gang end til allehelgens, fordi der nu var andre forventninger i luften og Stella kunne ikke lade være med at være en smule nervøs. Hun havde det i hvert fald varmt, selvom hendes kjole ikke dækkede hendes arme eller kraveben.
Da hun fandt ham i mængden, hoppede hendes hjerte et slag over og hun smilede en anelse mens hun gik hen mod ham.

[Sebastian Benvolio]

For en gangs skyld var håret faktisk blevet tæmmet en smule. Krøllerne var måske stadig at se, men håret hang ikke rodet ned i panden, som normalt var tilfældet. Forventningen gled energisk gennem den unge krop, mens øjnene vandrede rundt mellem de festklædte elever. Der var alt fra flagrende og glitrende kjoler, til velstrøgne skjorter og farverige slips. Det var et smukt syn, men Sebastian var nu mere komfortabel i sine normale T-shirts. 

Han havde dog trukket sig i et jakkesæt til aftenens anledning. Faktisk, havde han været positivt overrasket over at han kunne bære det, eftersom det bestemt havde været for stort sidste gang han havde haft det på. Måske havde træningen faktisk haft sine effekt over det seneste år. 

Øjnene lyste naturligt op da han spottede hende. Stella. Hjertet bankede hurtigere da han mødte hende en smule på midten, ved ligeledes at træde mod hende. Smilet om hans læber sagde alt. "Wauw… Jeg mener... Wauw." Kjolen sad så delikat og perfekt på hendes krop. Han følte sig nærmest benovet.

[Stella Howard]

Det var heller ikke ligefrem nemt for Stella at bevæge sig rundt i et langt skørt, men Alissa Avery havde vist hende hvordan hun skulle løfte det og generelt bevæge sig. Hun var dog glad for at kjolen havde et styke hen over hendes skuldre, som holdt hendes barm oppe. Synet af Sebastian i jakkesæt, fik hende dog til at rødme lidt, han var så flot og gjorde hende svag i benene.

Sebastians reaktion på hende var dog alt hun havde håbet på og hun kunne ikke lade være med at smile bredt, mens hun gik hen til ham og lod sin hånd glide ind i hans.
"Så du er tilfreds?" Spurgte hun med et drillende blik i sine øjne og lagde hovedet let på skrå. Derefter så hun ned ad sig selv og tog fat i sit skørt og svingede en smule med det.

[Sebastian Benvolio]

Trods han mest af alt havde lyst til at trække hende ind til et kys, nøjedes han med at flette fingrende ind mellem hendes. Bevægelsen var diskret, og hendes kjoles materiale strøg kortvarig om hans håndryg i processen.

"Mere end tilfreds," bemærkede han, med smilehullerne godt i spil. Blikket gled en smule ned over hendes krop. Faktisk, kunne han ikke dy sig, "Du er smuk, Stella." Det var hun altid. Følelsen i hans bryst var dog langt anderledes nu end da han mødte hende her til Allehelgensfesten. 

[Stella Howard]

Når det var Sebastian, var stort set alt tilladt, selv det elevatorblik der gled ned ad hendes krop. Det var et kompliment for hende, at han ikke kunne lade være med at se på hende og hun havde næsten lyst til at dreje rundt for at gøre sig til. I stedet nøjedes hun bare med at svaje lidt fra den ene side til den anden, uden at give slip på hans hånd.
"Du ser også ganske nydelig ud." Bemærkede hun og stoppede op, mens hun så ned ad ham.
"Mere, sådan, strømlinet end du plejer. Jeg glæder mig til at se hvornår du smider jakken og bare bruger resten af aftenen i skjorte." Sagde hun og sendte ham et sigende blik.

[Sebastian Benvolio]

Hun var så smuk at Sebastian nærmest følte et let og konstant pres mod lungerne. Som var han grundet forlegenhed ikke helt i stand til at tage dybe indåndinger. Efterhånden blødte han dog mere op - sandsynligvis også fordi Stellas vittige ord ramte sandheden så nøjagtigt at det var umuligt ikke at smile bredere.

"Du kender mig..." Han kløede sig en smule bag det tætte brune hår med den frie hånd. Hvor havde han lyst til at lade en hånd glide gennem det, men det var måske ikke en god idé når han faktisk havde fået hjælp til at tæmme det. 

"Skal vi gå ind?" Han nikkede mod den smukt oppyntede storsal. 

[Stella Howard]

Det var ikke fordi Stella havde noget imod hans stramme stil, men hun kunne nu godt lide hans bløde krøller og mere afslappede form generelt. Hun havde jo lidt en ting med at lege med hans mørke krøller og nu de var strøget tilbage, havde hun ikke rigtig den mulighed.
"Selvfølgelig gør jeg det." Bemærkede hun og puffede drillende til ham med skulderen.
"Ja, jeg har lovet Alissa Avery at sidde sammen med hende, så vi må hellere finde et bord." Sagde hun og lagde derefter sin arm under hans og vendte afventende blikket mod ham, for at vise at hun var parat til at gå ind.

[Sebastian Benvolio]

Amen blev bøjet en smule for at imødekomme Stellas. Han sendte hende et varmt og imødekommende smil, selvom noget i ham begyndte at sitre af en mild nervøsitet. Efterhånden var han blevet tryg ved grævlingen, men at blive læst og bedømt af hendes venner var en anden opgave. Især når han, allerede nu, fornemmede at han og Alissa Avery lå langt fra hinanden på spektrummet. Hun var Stellas veninde. Umuligt kunne hun være utålelig, og Sebastian havde lært at han ikke burde dømme for hurtigt. 

"Jeg kan spotte en god plads. Kom." Han fulgte hende ind i den smukke storsal. Der strøg en smule sne fra det magiske loft. Det var et smukt syn, men han fandt nu også sig selv skæve mod Stella med jævne mellemrum, indtil de fandt en god plads ved et af de runde borde.

[Stella Howard]

De fleste var en smule bange for Alissa, men Stella tænkte ikke over at Sebastian var, fordi han jo var sammen med hende og derfor ikke kunne blive så meget skydeskive som så mange andre. Det kunne godt være, at hun havde taget fejl på det punkt dog.
Da de satte sig sørgede Stella for, at holde et par pladser til Alissa og hendes date.
"Det her er et fint bord, vi kan også nemt se aftenens begivenheder herfra." Konstaterede hun og lod blikket glide rundt i lokalet. Derefter fik hun øje på Alissa Avery og rejste sig halvt op, for at vinke hende hen til bordet.

[Alissa Avery]

Selvom Alissa oftest var sammen med sit slæng, var det en tradition, at det var den udvalgte der fik lov at sidde ved siden af hende til juleballet. Sidste år var pladsen gået til Stella og i år var det ikke forandret. Da først hun havde etableret kontakt med veninden, strøg hun derfor over mod hende med Constantin i hånden. Resten af pigerne skulle nok komme.

"Ej, et fint bord, S," roste hun og gav veninden et kindskys, da først hun havde sat sig ned. "Herfra kan vi se alt jo." Det lyse hår blev rettet lidt til, før hun vendte et vurderende blik mod Sebastian. Skamløst studerede hun ham fra top til bordkant og fandt hans øjne med et lille smil.

"Du ser godt ud." Lyse øjne fandt Stella igen. "I klæder hinanden."

[Sebastian Benvolio]

Da de to lyshårede skikkelser nærmede sig bordet, smækkede Sebastian et relativt naturligt smil over læberne. Nok var der visse nerver associeret med at tilbringe tid med nogle fremmede slanger, men han var og blev en tilpasser. Måske også en push-over på visse punkter, hvis det kunne please flertallet. Eller Stella.

Der var noget imødekommende over Sebastians smil da han nikkede til henholdsvis Alissa og hendes date. Selv da den lyshårede pige lod et vurderende blik glide over ham, formåede han at holde sig selv så afslappet som muligt.

"Tak," Han mærkede en lyst til at rette en smule på skjortekraven, men Alissas blik gled snart mod Stella igen. Ja, de klædte nok hinanden. Det var dog en smule fremmet for ham at høre det fra andre.

[Stella Howard]

De ord der slap hen over Alissas læber fik Stella til at lyse op i et smil og følge blondinen med blikket som hun satte sig ned.
"Ja, Sebastian var hurtig til at spotte det." Bemærkede hun. Ivrig efter at give ham credit for det gode fund. Derefter rettede hun sig lidt op og glattede sin kjole, som hun passede meget godt på.
Venindens næste ord fik Stella til at løfte sine øjenbryn let og hun rødmede, mens hun skævede mod Sebastian.
"Tak." Bemærkede hun med et genert smil og vendte ansigtet ned mod sin tallerken og flyttede servietten, mest for at lave et eller andet for at distrahere sig selv.

[Alissa Avery]

Alissa var forholdsvist uinteresseret i, hvem der havde spottet bordet. Især fordi hun pludselig var langt mere optaget af, at de begge havde taget imod hendes kompliment uden at gengælde det. Men selvom øjnene momentært blev lidt smallere, gjorde hun ikke noget ved det nu. I hvert fald ikke noget åbenlyst.

"Nå, Sebastian, fortæl mig lidt om dig selv," bød hun. "Indtil videre ved jeg jo ikke andet, end at du er en nogenlunde quidditchspiller med et talent for at finde borde."

[Sebastian Benvolio]

Grundet Sebastians loyalitet overfor Stella, havde det ikke slået ham som en god idé at gengælde bemærkningen. De var endnu ikke komplet sikker på hvad de var, og Stella havde flere gange givet udtryk for ikke at være helt sikker på sig selv og sit eget værd. Desuden, var Sebastian nok også temmelig intimideret af det blonde 'par' ved bordet. Ja, selvom Alissas ledsager virkede temmelig desinteresseret i hvad der flød over deres læber og havde startet en samtale med en forbipasserende kammerat. 

Opmærksomheden blev vendt mod Alissa ved spørgsmålet. Nerverne krøb sig straks ind. "Ehm, jamen..."  Han kløede sig en smule under hårgrænsen i panden, "Er der noget særligt du vil vide?"

[Alissa Avery]

Lyse bryn strøg til vejrs i en temmelig uimponeret mine over Sebastians famlen. Selvom Stella var af en anden opvækst burde hun have bedre smag i mænd end det, men Alissa havde jo lovet at give det en chance. Ikke at det var det, hun havde mest lyst til lige nu.

"Det ved jeg ikke, lidt om dig selv," svarede hun afslappet, men havde selvfølgelig allerede emnerne klar. "Hvordan er dine karakterer? Hvad er dine ambitioner? Sådan noget."