To til te

[Kitty Ogden]

Hendry Urquhart

Kitty havde fået pause fra arbejdet og havde valgt at sætte sig ind på De tre koste for at slappe af og se på omgivelserne. Hun elskede at sidde og holde øje med folk og følge med i hvad de lavede. i dag havde hun fået øje på en mand, der så ud til at være på hendes egen alder, sådan ca. Det var meget interessant at kigge på ham. Han var pæn, meget pæn. 

Mens hun sad og kiggede løftede hun koppen med te for at smage på den lunkne drik. Hun havde siddet der noget tid efterhånden, men det gjorde hende intet. Der skulle nok ske noget spændende før eller siden.

Hun rettede lidt på håret, da manden kiggede over på hende og sendte ham så et indbydende smil. Han så ud til at være alene så det gjorde vel ikke noget at sende ham flirtende blikke?

[Hendry Urquhart]

Hendry sad på De Tre Koste med et krus ingefærøl foran sig og overvejede, om han skulle lade det blive ved det, eller om han skulle gå over til noget stærkere. I nogle bøger var det endnu alt for tidligt til at begynde at drikke spiritus, men i hans var de sider for længst blevet revet ud.

Det var knap en time siden, han havde forladt sit fædrende hjem, og han havde vidst med sig selv, at det ville være en værre idé at tage hjem end at tage videre. Det var ikke, at han havde brug for selskab som sådan – han havde bare brug for ikke at være alene.
Tidspunktet betød, at krostuen kun var sparsomt befolket. Ud over ham selv var der kun den kvindelige indehaver, en gammel troldmand som sad og hang i et hjørne, og så en ung kvinde han ud af øjenkrogen havde set træde ind lidt efter ham. Hun måtte være den fornuftige type, for han havde hørt, at hun holdt sig til the.

Han sukkede lydløst og sad og så lidt frem for sig, indtil han til sidst blev ramt af fornemmelsen af at blive betragtet. Han vendte hovedet og fik øjenkontakt med den the-drikkende kvinde, der i det samme rettede lidt på sit hår og sendte ham et smil. I et øjebliks tøven rynkede han brynene, men et skævt blik ned mod glasset på bordet fik ham til at beslutte sig; Måske det var en bedre afledning for hans tanker end spiritus.
Han rejste sig fra sin plads og kastede diskret et blik rundt i lokalet, inden han bevægede sig over mod heksen.
“Venter du på nogen, Ms. … ?”

[Kitty Ogden]

Kitty kiggede ned i bordet, da manden kom nærmere, hun havde dog et smil på læberne over at have fået hans opmærksomhed. Hun kunne godt lide mænds opmærksomhed, særligt pæne mænds. "Nææh såmen ikke. Jeg sad blot og kiggede på hvem der var her på kroen, og da der ikke var så mange at kigge på, valgte jeg at kigge på den mest interessante." Med foden skubbede hun en stol ud, som han kunne sidde på, hvis han da ellers ville det. "Har du lyst til at sidde?" Så lænede hun sig lidt frem og hvilede albuerne på bordet, mens hun sendte ham et katteagtigt smil.

[Hendry Urquhart]

Den mest interessante.
Hendry løftede et øjenbryn over denne bemærkning og kunne ikke helt bestemme, hvad han følte omkring den. Den mest mærkbare fornemmelse var dog en grad af morskab, og den samlede sig til sidst i et svagt smil i hans mundvig.

Da hun skubbede stolen ud med foden, skævede han kortvarigt ned mod den, inden han igen så tilbage på hende.
Havde han lyst til at sidde? Hun smilede igen, og han betragtede hende overvejende i et øjeblik. Til sidst trak han på den ene skulder og lod sig selv glide ned i stolen.
“Hvorfor ikke?” konkluderede han, “Hvem er det, jeg gør selskab?”

[Kitty Ogden]

Hun lænede sig ind over bordet, så man ville kunne se ned i hendes kavalergang. Det var en bevægelse hun ofte brugte omkring mænd for at fange deres opmærksomhed. Derpå rakte hun en hånd ud imod ham og smidede med de røde læber. "Kitty, og du?" De slanke finger kørte blidt op og ned af hanken på tekoppen som hun kiggede på ham.

[Hendry Urquhart]

Kitty fangede Hendrys opmærksomhed, men ikke nødvendigvis på den måde hun havde tænkt sig. Hans blik strejfede kortvarigt, hvad hun afslørede, men i samme bevægelse fandt det tilbage til hendes ansigt. Svagt gengældte han hendes smil, da han tog den hånd, han blev tilbudt.
Selvfølgelig hed hun Kitty. Der var unægteligt noget katteagtigt over hendes bevægelser.
”Hendry Urquhart,” præsenterede han sig, vant som han var til først og fremmest at identificere sig ved sit fornavn. ”Har jeg ikke set dig i Ministeriet?” Der var et eller andet bekendt ved hende, men han kunne ikke hæfte det på noget konkret.

[Kitty Ogden]

Okay så han var måske ikke helt den flirtende type, gik det op for Kitty, men derfor kunne hun vel nok se hvad hun kunne få ud af det hele. Han var da stadig pæn.
"Jo. Jeg er lærling under kontoret for regulering af bæster." nikkede hun, og af en uforsvarlig grund, rankede hun ryggen lidt, og virkede en anelse mere professionel. "du er... i obliviator afdelingen ikke?" Det gik pludselig op for hende at hun havde set ham før.

[Hendry Urquhart]

"Ah." Det faldt lidt på plads, da hun angav sin ministrielle tilknytning. Det var ikke forfærdeligt længe siden, Hendry havde været forbi kontoret for regulering af bæster, da en muggler-kvinde havde set noget, hun bestemt ikke burde.
Han nikkede bekræftende, da Kitty dernæst spurgte ind til hans egen tilknytning.
"Jo, præcis," svarede han med et svagt smil, "Jeg havde et kort samarbejde med din afdeling for et par uger siden."

[Kitty Ogden]

Hele samtalen skiftede pludselig fuldstændig karakter. Fra den lette flirten gik den nu over i arbejde og noget mere alvorligt. "Virkelig? Var det en stor opgave?" Spurgte hun roligt, men lød eller tilpas nysgerrig for en i hendes afdeling, som havde med bæster at gøre. Hun drak lidt af sin te igen. Den var virkelig ikke spændende længere, piv lunken var den faktisk efterhånden blevet, hvilket fik hende til at sukke.

[Hendry Urquhart]

Hendrys svar manifesterede sig først fysisk som en blanding mellem et nik og et træk på den ene skulder.
”Det var i hvert fald alvorligt,” verbaliserede han så, ”Nogle Mugglere så en varulv. Det var vist et mindre mirakel, at ingen kom til skade.”
Han skævede lidt ned til hendes kop, da hun sukkede over den, og dernæst op til hendes ansigt.
”Vil du have noget andet?”

[Kitty Ogden]

Kitty grinede lidt over tilbudet. "åh nej det var skam ikke derfor jeg sukkede, min te er bare blevet helt kold, så den er ikke så spændende mere. " Hun kiggede op imod baren og så tilbage på Henry og lagde hovedet en anelse på sned. "men hvis du virkelig tilbyder, så vil jeg gerne drikke et glas med dig." Det lød faktisk som om han var spændende at lytte på og historier om varulve var da noget af det, der faktisk holdt hende til jobbet.

[Hendry Urquhart]

Glas, krus, kopper … Den slags formuleringer var betydningsfulde, særligt for en mand der ledte efter undskyldninger, og Kittys ordvalg gik ikke Hendrys opmærksomhed forbi. Måske han bare så ud, som han følte sig, tænkte han – som en mand der havde brug for et glas af noget, der var stærkere end både te og ingefærøl.
Han nikkede af hendes accept og løftede så hånden mod betjeningen.

”Hvad kunne du tænke dig?” spurgte han og så tilbage mod Kitty, mens der endnu var tid.

[Kitty Ogden]

Kitty lænede sig en anelse tilbage og lagde det ene ben over det andet i en roligt forførende bevægelse uden at det var for tydeligt. Han virkede interesseret og det ville hun gerne fyre lidt op for. "Hmm.. et glas ildwhiskey måske" Så fugtede hun læberne med sin tunge og smilede til ham. "Medmindre du har et bedre forslag." Hun blinkede let forførende til ham og smilede.