Møde i kælderen

[Blair MacCailín]

Jenny Laween Flander
24. november

Blair havde valgt at tage en omvej til opholdsstuen, da indgangshallen var proppet med elever efter dagens quidditchkamp. Hufflepuff havde tabt stort mod Slytherin, hvilket kunne mærkes på den unge grævling - hun følte måske ikke lige så stærkt omkring det som andre, men de små skuldre hang alligevel lidt, og hendes blik hvilede mod det klamme gulv, som hun bevægede sig igennem kældergangen.

Hvis hun var hurtigt nok, kunne hun undgå kæmpe kø foran opholdsstuen, og drejede skarpt til højre - lige ind i en anden person. En forskrækket lyd undslap hendes læber, og hun trådte forvirret tilbage.

[Jenny Laween Flander]

Jenny havde gået rundt på slottet. Efter som hun havde været glad for slytherins sejr, ved dagens quidditch kamp. Der havde været et start smil på slytherin pigens ansigt, i det hun gik rundt om hjørnet og en pige var stødt ind i hende. “Hvad fanden laver du svækling eller var det grævling?” Sagde hun imens hun gik et skridt imod pigen der havde gået ind i hende. Da Jenny var kommet et skridt imod den anden pige, for at skubbe hende tilbage. Jennys gode humør var hurtigt blevet ændret. “Hvis jeg tager meget fejr er du et halvblods pjok der burde være heldig og glad over at du nogensinde kom ind på hogwarts. Du ved en magisk skole der kun burde være for fuldblods troldsmands familierne.” Det var en ret irrerteret tone der kom fra hende, før hun snakkede og lod sin irratiation og had komme ud og gå ud over denne pige. Hun havde set til nogle af klasserne. Som hun havde haft sammen med Hufflepuff eleverne.

[Blair MacCailín]

De blå øjne fæstnede sig på den andens ansigt, som de genkendte som Jenny Flander fra Slytherin. Blair nåede ikke engang at åbne munden, før et regnskyld af hårde ord væltede ned over hende. Hun blev skubbet bagud af slangen og en rødmen af ydmygelse skød op i de runde kinder.

"Undskyld, j-jeg mente ikke at gå ind i dig," svarede hun blot og forsøgte så vidt at ignorere, hvad Jenny havde sagt til hende. Ja, hun var heldig, men hun vidste også godt, at hun var dygtig.

[Jenny Laween Flander]

Jenny’s øjne sendte næsten lyn efter Blair i det hun åbnede munden. Det den lille Hufflepuff pige havde sagt. Fik Jenny til at blive ekstrem sur og vreden stod ud af Jenny. “Så burde du nok ha set hvor hen du gik. Er sådan en lille uddeling halvblods svækling blind?” Hun udstrålede vrede og et had der lå meget dybere end bare denne pige. Jenny nærede et stort had til alle der ikke var fuldblods. Hun blev mere og vred af at så på denne pige, hvilket og gjorde at hun fandt sin stav frem, så diskret som hun kunne. For derefter at gemme den oppe i hendes ærme. Det varførst der hun lagde mærke til pigen røde kinder. “Tror du har brugt for meget af det der muggler make up. Dine kinder er alt for røde, lille halvblods pjok.”

[Blair MacCailín]

Blair stivnede ved Jennys ord. Rødmen forsvandt ikke på noget tidspunkt, men blev omend kun kraftigere. Hun stirrede på den anden.

"Jeg er ikke blind," svarede hun, selvom det var mørkt nede i kælderen. "Jeg går heller ikke med makeup," tilføjede hun og mærkede, hvordan slangens valg af ord fik det til at svide bag øjenlågene.

[Jenny Laween Flander]

Jennys nød synes af at se den jævn alderene Hufflepuff elev, virke mere og mere usikker. ”måske vil det her så dig til at vågne mere op.” Sagde Jenny imens hun trak sin stav og fik hurtigt mumlet en expelliarmus og peget sin stav imod den usikre mig. Imens blev smilet på Jennys læber kun stører. Hun nød synet af den usikre pige. “Det skulle man ellers tro du var, men håber det hjalp dig med at være vågen og se hvad du laver.” Jenny havde med vilje et stort, ondt smil på hendes læber. Imens hun små grinede af pige barnet.

[Blair MacCailín]

"Hey!" Blairs tryllestav fløj ud fra hendes kappes inderlomme og skøjtede hen ad kældergulvet. Hendes blik var fikseret på den et øjeblik, før hun vendte sig med ret ryg mod slangen. Et eller andet bevægede sig inde i brystet på hende, og hun holdt bravt tårerne tilbage.

"Det kan godt være, at I vandt i dag, men der er ikke nogen grund til at være så tarvelig!" svarede hun hedt, mens en lys hårlok faldt ned foran hendes ansigt. De små hænder var knyttede.

[Jenny Laween Flander]

Jenny stod og grinede af den lille pige, hvor ynkelig hun så ud. Og hvordan Jenny simpelthen kunne koste rundt med hende og bare vise hende at hun ikke burde ha været på hogwarts. “Er du virkelig så dum! Så naiv! At du tror det kun er fordi vi vandt idag? Det kan du godt glemme alt om. Det her er fordi du er en blink, dum, uduelig halv mudderblod. Som aldrig burde ha hørt om hogwarts. Vi er ikke engang nået til det der skyldes at du gik ind i mig.” Hun hvæsede det hele ud i hovedet på den anden pige. Jenny havde haft en ry for at hun ikke kunne fordrage dem der ikke var fuldblods. Hvilket var noget af det Blair fik lov til at mærke.

[Blair MacCailín]

Blair spændte sine kæber, da et vandfald af skældsord skyllede over hende. De knyttede hænder begyndte at sitre let, samtidig som at Jenny begyndte at skræmme hende lidt. Dog voksede følelsen i brystet på hende, hun måtte ikke være bange.

"Men jeg er her, ligesom du er! Du er ikke vigtigere end mig," røg det ud af hende fuldstændig klar over konsekvenserne, men uden nok selvkontrol til at stoppe sig selv.

[Jenny Laween Flander]

Jenny blev ved med at være irrerteret, når hendes blik landte på Blair. “Lige så meget værd som mig?” Et hændeligt fnys kom ud af Jennys læber, i det hun hun havde hørt var det uduelige halvblods pjok havde sagt. “Nå så det er du? Hvordan kan du være det når en af dine forældre er blod forræder? Du er lige så lidt værd som mugglere, rotter og husalfer!” Det varvR hendes holdning og hun ville med glæde fortælle den halvblods tøs at det var det hun mente. Hun overvejede hvilke sjove ting hun kunne gøre ved pige barnet. Hun nød selv hvad hun ville kalde for en leg.

[Blair MacCailín]

"Nej, jeg er ej!" svarede den unge grævling igen, denne gang i et højere toneleje end før. Blairs temperament var ikke et fyrigt et af slagsen, men det betød ikke, at hun aldrig blev sur.

"Mine forældre elsker hinanden - for dem er kærlighed vigtigere end status!" Et sted i baghovedet tænkte heksen, at hun havde ondt af den jævnaldrende. "Nu vil jeg gerne gå. Jeg er ked af, at jeg gik ind i dig, men jeg gider ikke at drilles mere," afsluttede hun fast og gik hen for at samle sin tryllestav op fra gulvet.

[Jenny Laween Flander]

Det hun sagde til Jenny fik den unge heks til at blive mere vred og irrerteret. At hun endte med at hæve sin stav imens den anden var på vej hen imod sin. Med staven rettet mod den jævnaldrende Hufflepuff pige. Sagde Jenny “Paralysicus Totalus” et smil var på den unge heks læber i det hun havde kastet besværgelsen efter den anden og vendte rundt og gik med et stort, ondt smil.

[Blair MacCailín]

Blairs fingre havde just fået fat i staven, da Jenny kastede sin besværgelse. Med et chokeret gisp rettede hun sig op, men nåede kun at vende sig halvvejs om, før hun mærkede sine arme og ben låse ind til siden. Som hun faldt til jorden, rullede tryllestaven væk igen, og her lå hun nu. Efterladt på det kolde og klamme gulv, fuldstændig paralyseret. Det var hendes tanker dog ikke, og de blå øjne flakkede.

[Vanya Patil-Fawley]

Det var egentlig ikke Vanyas område, og det var egentlig kun fordi hun skulle mødes med en af sine veninder, der havde eliksir. Hun nynnede fornøjet men stoppede brat op ved synet af en lyshåret elev der var spændt fast i kroplås.

Hun genkendte ikke Blair før hun kom tæt nok på. "Blair MacCailín? Hvad i.." hun rynkede let på næsen og trak sin stav frem fra sit bælte. "Finite" Besværgelsen var klar og tydelig som hun slog let mod pigen.

[Blair MacCailín]

Blair var ikke klar over, hvor lang tid hun havde ligget i skyggerne. Det føltes som en halv time, men var nok nærmere fem eller ti minutter. Ikke destomindre begyndte hendes hjerte at hamre, da hun hørte en nynnen nærme sig. "Hjælp mig!" udbrød hun, men selvfølgelig kom der ikke en eneste lyd.

Til den unge grævlings held var personen dog kommet for at hjælpe, og da hendes krop var fri igen, gispede hun lettet og skubbede sig op at sidde.

De blå øjne glippede forvirret, før de registrerede, at det var Vanya. "Tak," hviskede hun, og pludselig begyndte varme tårer at trille ned ad hendes kinder. "Åh, undskyld," hulkede hun og forsøgte at tørre dem væk, men uden held.