Kræver det en kjole?

[Sophia Pierce]

Benjamin Mael

De havde netop spist frokost og bordene var blevet tømt igen, da Sophia gik over mod gryffindorbordet. Det gjorde hende ikke længere noget at se på Imrah Avery ved bordet. Faktisk sendte hun ham et lille venlig smil som hun gik forbi, ikke større end man ville give til en hvem som helst anden, bare et der fortalte: Det er okay og vi behøver ikke mere.
Hendes mål var derimod Ben, som sad lidt længere henne. "Hej Du. Har du tid til at jeg kidnapper dig?" Spurgte hun så glad, og bed så mærke i en mørkhåret pige som kiggede over på dem. Vanya Patil-Fawley var det vidst. Sophia var ikke helt god til de der Patil-søskende.

[Benjamin Mael]

Ben blev gerne siddende tilbage ved langbordet, når der var blevet ryddet af. Selv i weekenden, når man havde fritimer efter frokost, havde han ikke behov for at spæne væk som en hovedløs kylling. Han satte pris på at få sludret med sine bordmakkere, eller på en stille dag, bare sidde og smile. 

Irriterende nok kom det ikke bag på ham, at Vanya ikke reagerede på smil ved langbordet. Lige siden deres genforening ved allehelgens havde han været opsat på at holde kemien. Det var småligt, men han følte sig lidt afvist. Vanya vidste da, at han ikke bed. Eller, ikke bed på en strid måde. 

Han drejede hovedet og så op på Sophia, der åbenbart behøvede ham. Hvilket var netop den afveksling han trængte til. "Hey, Soph. Du tager mig bare," Han så indforstået på hende, inden han rejste sig. 

[Sophia Pierce]

Sophia kiggede lidt fra Ben til Vanya, var der sket noget hun ikke havde fået med? Nej, det kunne ikke passe, Ben var jo så sød imod hende. Hun smilede derfor til ham og tog fat om hans håndled. "Måske et sted lidt mere privat." smilede hun og begyndte så at gå afsted med ham. Nok var de i skoleuniform (den eneste nederdel Sophia tog på uden brok) men derfor kunne de vel nok finde et sted hun kunne give ham et kys eller flere. "Så, hvordan går det?"

[Benjamin Mael]

Ben smilede endnu mere sigende, da Sophia lænkede en hånd om hans håndled. "Det lyder godt," bakkede han tilfreds op om at fortsætte sludderen på tomandshånd. En forventningsfuld varme indfaldt sig, da de vadede ned ad stien mellem langbordene. Når hun inviterede ham på tur, ville det være uhøfligt at afslå. Manerer havde de snakket lidt om. Desuden var der åbenbart ingen større interesse i at han blev hængende ved bordet. 

Han trak på skuldrene, og håbede på at afslappetheden skinnede igennem i hans tonefald. "Stille og roligt. Jeg er bare utålmodig efter yuleballet," Han så udspekuleret på hende. "Havde du en god Allehelgensfest?"

[Sophia Pierce]

Det føltes rart at være i nærheden af Ben igen og snart han var kommet op at stå kom hun helt tæt på ham så de rigtig kunne følges ud i gangene. Nøj hvor havde hun manglet det! Manglet ham. Hun overvejede om de skulle finde endnu et tomt klasselokale, men lige for nu ville hun gerne snakke. “Allehelgenes? Jeg vil helst ikke tænke på det faktisk. Det har ikke ligefrem været et godt efterår.” Forklarede hun så ærligt og trak på skuldrene. Hun gad ikke tale om det. Slet ikke om delen med at give op på det hele og springe ud fra det højeste tårn. “Yuleballet siger du? Har du fundet en date?” Hun håbede inderligt på at han sagde nej, eller sagde at han ville følges med hende. Hun mærkede lidt nervøsitet røre på sig. Var hun allerede for sent ude?

[Benjamin Mael]

Al den ophobede irritation forsvandt straks ud af Ben, da de var kommet ud i en af skolens vilkårlige gange. Den var i hvert fald vilkårlig for ham, der på flere måder havde haft travlt med at følge Sophia. Hun lagde op til at de udnyttede manglen på snagende blikke - og Ben lagde en arm under albuerne på hende, så de rigtig kunne klistre sammen, imens de gik. 

At efteråret havde været skuffende for hendes vedkommende fik Ben til at se nysgerrig ud, men han nøjedes med at give hende et kærligt klem om skuldrene. Han hjalp hende gerne med at finde noget andet at tænke på. Han klukkede, da hun gav sig til at granske hans interesse for yuleballet. "Måske. Hvis hun altså vil have mig," Han sendte hende et kostbart blik. 

[Sophia Pierce]

Sophia lagde godt mærke til det nysgerrige blik, men rystede bare på hovedet. "Tro mig, du vil ikke høre om det, men kort sagt, så har Slytherin og særligt min sovesal været på den anden ende grundet forlovelser, forelskelser og andet på kryds og tværs." Håret blev en smule mat som humøret sank og den ellers så fine lyserøde farve falmede en hel del. Det var ikke sådan noget Sophia lagde mæske til, men hun havde stadig ikke lært helt at styre det, når hu blev påvirket af stærke følelser.

Hun valgte dog hurtigt at skifte emne til Yuleballet. "Du har ikke spurgt hende endnu?" Spurgte hun så håbefuldt. Inderligt håbede hun på at få lov at følges med Ben. Hun ville endda gå så langt som at tage en kjole på for hans skyld, hvilket var ret vildt taget i betragtning af at Sophia aldrig gik i kjole.

[Benjamin Mael]

Da håret gik fra neonpink til pastelrosa, fik det Soph til at se sammenkrøllet ud. Hun var stadig gudesmuk, men alt omkring hende virkede mut, når hendes udfarende hår ikke var der til at give hende kant og en fandenivoldsk udstråling. Ben kunne dog stadig ikke få øjnene fra hende. 

"Jeg har ventet på, at jeg fik lejlighed til at spørge hende." Han sendte hende et indforstået smil. Han var overbevist om, at Soph også var nonchalant omkring deres gode og intime venskab. Han var så glad for at tale med hende, som ved at tale i tredjeperson allerede havde forstået, at det var Vanya, som Ben halsede efter som yulebalsdate.  

[Sophia Pierce]

Sophia lyste lidt op igen. Han havde ikke spurgt, det gjorde hende kun mere sikker i sagen om at hun var den heldige. Hvem skulle det også ellers være? “Du kan jo spørge nu så. For min skyld behøver det ikke at være vildt og fornemt. Bare spørg stille og roligt” hun var overbevist om at det var hende han ville spørge, hvem kunne det næsten ellers være? Derfor så hun nu afventende på ham. 

[Benjamin Mael]

Da Soph bemærkede, at hun ikke havde behov for at det blev en større pragtceremoni at spørge hende, så Ben først uforstående ud. Et eftertænksomt ah listede ud af ham, og han kløede sig i nakken, da det smækkede ind i ham, at de havde misforstået hinanden.

Han smilede anstrengt til de afventende øjne. "Jeg kan da godt spørge dig. Men det ville være forkert af mig." Han trak lidt på skuldrene. "Jeg har tænkt mig at spørge Vanya, om hun vil følges til yuleballet."

[Sophia Pierce]

Vanya Patil-Fawley? Endnu en løve?! Men havde de da ikke haft noget sammen? Hvad med den dag hun viste ham rundt på skolen? De var jo endt med... Og så mente han intet med det. Hun var bare en pausefisk eller hvad? 

Et øjeblik vidste hun ikke om hun skulle blive sur eller ked af det, men stod bare og stirrede på ham, da hun bagved fik øje på netop den omtalte løvinde. I ren jalousi valgte Sophia at gå tættere på Ben og strække sig op efter hans læber, som hun kyssede bevidst længe nok til at Vanya ville se det. "Jeg ville gerne følges med dig til yuleballet." Smilede hun så og så ham over skulderen hen på pigen, der nu havde ødelagt hvad hun troede de havde.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde holdt et godt øje med Benjamin og pigen fra Slytherin. Hendes mørke øjne rasede, og selvom hun ud ad til havde et smil på, boblede vreden inden i hende. Det kunne godt være at hun ikke direkte havde spurgt ham om de skulle følges til Yuleballet, men hun havde i den grad hintet det med store bogstaver.

Hvordan kunne han så finde på at spørge selveste Sophia Pierce. Havde hun ikke lavet nok rav i den, skulle hun nu også til at komme ind på Vanyas dårlige side? - Men i sidste ende var det Benjamin hun var mest vred på.

Så kyssede de. Vanya havde lyst til at gå videre, men mærkede hvordan hun var klistret til gulvet få meter fra hvor de stod. "Der kan man bare se. Jeg skal sørge for at nominerer jer til årets par. I klær' hinanden" kom det skarpt fra vejlederen.

[Benjamin Mael]

Ben var ærgerlig over, at han og Soph var gået galt af hinanden med ballet. Han kunne rent faktisk godt lide hende. Men hun plejede at være nede på jorden, så Ben satsede på at hun forstod, at han ikke bevidst ville give hende falske forhåbninger her, men bare fulgte sit ærlige hjerte.

Det overraskede ham positivt, da Soph kyssede ham. Han stod som et stort spørgsmålstegn, da hun endvidere bemærkede at hun gerne ville følges med ham til yuleballet. Han var lige ved at indvende, da Vanya dukkede op. Han spændte fortørnet an i kroppen, men svarede ellers med et utilfreds fnys. Han var irriteret, på sig selv samt på den belastende situation. 

[Sophia Pierce]

Sophia kiggede fra Benjamin til Vanya, såret over at føle sig misbrugt. "Ja god ide. Jeg troede også vi var et par, det lader dog til fjolset her ikke er helt enig." Hun var såret og det gjorde ondt. De havde været sammen og hun troede de havde delt noget godt sammen, nu følte hun sig mere som en pauseklovn. Det var hårdt meget havde hun holdt til gennem efteråret, men Ben havde hele tiden været hendes lyspunkt. "det lader til jeg bare lige var.. Ja hvad var det egentlig Benjaminn?"  spurgte hun så og så såret på ham.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya vidste ikke hvorfor hun blev stående med blikket borende mod Benjamin. Det hele føltes som en dum leg, og tydeligvis var hun ikke den eneste der var blevet holdt for nar. Hun havde ondt af Sophia, og de var åbenbart begge to dumme piger der var faldet i med begge ben. Vanya blev mindet om hvorfor hun aldrig havde ladet nogen komme så tæt på. Selv med Sebastian Benvolio havde hun følt sig nødsaget til at gøre det forbi før hun endte med at blive såret.

"Så sig dog noget!" hvislede Vanya.