Tillykke med sejren

[Nathan Lorde]

Briony N. Baines

De havde netop spillet deres første quidditchkamp i dette år, det havde været en god kamp og heldigvis var den da sluttet af med at Nathan havde fanget lynet. Det var han nu ret godt tilfreds med, om det var det der gjorde udslaget for, hvad han nu satte i gang vidste han ikke, men hvert fald besluttede han sig for at tale med Briony.

"Hej Briony, vent lidt." Holdet var på vej ind for at klæde om, så hvis bare de ventede lidt, kunne de tale uforstyrret sammen, hvis hun da ville. "Der er lige noget angående kampen, jeg gerne vil tale med dig om."

[Briony N. Baines]

Briony havde tænkt sig at klæde om når hun kom tilbage til opholdsstuen. Hun var stadig i chok over at de havde vundet og at hun ikke havde fået holdet til at tabe, nu hun havde spillet som basker da den nuværende var syg. Hun var derfor i godt humør da Nathan henvendte sig til hende. Alligevel skævede hun mod Kala Patil-Fawley som hun egentlig hellere ville følges med tilbage.
"Hvad er det?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn.

[Nathan Lorde]

Egentlig havde Briony i kampen tilegnet sig en del respekt hos Nathan, det var imponerende hvordan hun havde skudt de mange smashere væk. "Først og fremmest tag fordi du reddede mig fra de smashere, Jeg kunne ikke have fanget lynet hvis ikke du havde hjulpet." Det lod til at Nathan var i et at sine venlige hjørner i dag, men en sejr til Slytherin hjalp bestemt også på det. "Briony.. Jeg tog fejl, ok. Du er ikke nogen kedelig grå rotte. Du skal nok klare den." Det var endnu en næsten-undskyldning fra ham, men det var tydeligt at høre at han mente det han sagde.

[Briony N. Baines]

Det var altid en smule mystisk, når hun snakkede med Nathan. Det var som om han havde et eller andet formål, men han lod hende aldrig rigtig vide hvad det var. Han gemte sig stadig. Det var frustrerende.
"Det var så lidt." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun ville jo gerne have de vandt, hvis ikke han havde været søgeren, kunne hun godt have fundet på at lade ham blive ramt af en smasher.
"Tak, men, for første gang i mit liv, behøver jeg ikke høre det fra andre. Jeg er godt selv klar over det Nathan." Sagde hun og så ham i øjnene.

[Nathan Lorde]

Nathan smilede lidt. Det lød som om hun faktisk havde det bedre. Måske var mere sikker på sig selv. Alligevel tøvede han og så på hende. “Briony. Det jeg prøver at sige er.. undskyld for hvad jeg har gjort” han var lidt usikker på om det lød rigtigt, men han vidste ikke meget om at give en undskyldning. Denne her var dog dybtfølt, den smarte attitude som han ellers altid havde på var væk, dette var et glimt ind til den ægte Nathan, den kun få fik at se. 

“Har du travlt eller kan vi tale sammen?”

[Briony N. Baines]

Det var pænt af ham at undskylde, men Briony var ikke rigtig der, hvor hun havde lyst til at tilgive ham endnu. Han havde trods alt opført sig som et kæmpe røvhul og hun havde før oplevet drenge, der sagde undskyld, for derefter at gøre det igen.
Derfor betragtede hun ham mistænksomt og trak på skuldrene.
"Vi kan vel følges tilbage mod opholdsstuen?" Foreslog hun. Briony havde ikke lyst til at være alene med ham, sådan som han havde overtrådt hendes grænser før. Det ville hun ikke have skete igen, ikke nu hvor hun følte at hun var ved at opbygge lidt værdighed.

[Nathan Lorde]

Opholdsstuen... blive set af andre, blive set af fuldblodsgruppen eller måske af Constantin Montague. Men alterativet, var det bedre? at han lod hende gå? Han blev stående uden at bevæge sig og så bare på Briony med et lille smil. "Jeg har  vel sikkert allerede brændt de fleste af mine chancer." kom det så fra ham, mens han kløede sig i nakken. Hvordan snakkede man overhovedet med folk uden det var for at fremhæve sig selv eller være led? "Briony.. jeg øhm har du nogen planer for Hogsmeade weekenden?"

[Briony N. Baines]

Det var igen et mysterie, hvad Nathan hentydede til. Hun havde vist ikke givet ham nogle chancer overhovedet, tænkte hun og begyndte at gå tilbage mod Hogwarts. Hun var træt og sulten og havde brug for at komme ind i varmen.
"Hogsmeade weekenden?" Gentog hun lettere overrasket og rystede så på hovedet.
"Nej, det har jeg vist ikke." Bemærkede hun og trak på skuldrene, uden at forstå hvor han ville hen med det han var igang med at spørge om.

[Nathan Lorde]

“Ja” kom det bare fra ham. Så blev han stille lidt igen, det var svært når ikke der skulle være en smart facade oppe. “Jeg øhm.. altså har du lyst til at drikke en kop kakao sammen? Jeg giver” ej hvor han hadede det, men han var nødt til at spørge, nød til at gøre et eller andet ved tingene. 

Denne gang satte han også i gang, så han kunne forblive på siden af Briony. Hun var sværere at snakke med end Clarissa havde været. “Måske er det for meget. Jeg ved det ikke. Jeg vil bare gerne snakke med dig”

[Briony N. Baines]

Briony spærrede øjnene lidt op over hans spørgsmål. Var han ved at blive skør? Vidste han ikke hvad der ville ske, hvis folk så dem drikke kakao sammen? Hans lille klub ville da gå ud af sit gode skind.
"Hvis vi drikker kakao sammen, så vil alle dem i klubben tro at vi er gode venner og så får du problemer." Sagde hun. Det samme ville hun gøre og hun gad ikke blive trukket ind i alt det igen, ikke nu hun lige var blevet så kedelig at de ikke gad genere hende mere.

[Nathan Lorde]

Nathan kneb øjnene lidt sammen, tænkte Briony faktisk på ham eller hvordan skulle det forstås? Han var ikke helt sikker. "vi behøver jo ikke lige gøre det et sted alle kan se os. Men det er også fint nok hvis ikke du vil." Han trak på skuldrene, han ville hvert fald ikke stå der og blive ked over en afvisning.  Sådan skulle hun ikke se ham. Selvfølgelig havde hun nok også ret i hvad hun sagde. 

[Briony N. Baines]

Det var tydeligt at han forsøgte at skjule sin skuffelse og hun himlede lidt med øjnene. "Okay, hvis vi kan være et sted hvor ingen kan se os, så kan vi vel godt snakke." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Egentlig havde hun ikke lyst til at drikke kakao med nogen anden end Gilbert Wolfe men hun var bange for at afvise Nathan direkte. Slytherindrenge havde ofte nogle egoer, der kunne eksplodere, hvis man ikke gjorde som de sagde. Det havde hun oplevet på egen krop, efter al det der skete med Edward.

[Nathan Lorde]

Nathan blev lidt gladere over at hun gav sig. "Jeg kender en lille sidde gade, og ellers kan vi tage hjem til mig. Jeg gør det sjældent i skoletiden, men der bliver vi hvert fald ikke set det er sikkert." sidst han havde haft nogen med derhjemme var i sommers hvor han og @theevilqueen3 havde drukket af hans mors alkohol. Det havde været en interessant oplevelse, men ikke noget dybere faktisk."Vi kan selvfølgelig også bare mødes her på skolen på vores sted, men så er der ingen kakao." tilføjede han så roligt.

[Briony N. Baines]

Tanken om at tage hjem til Nathan gav hende kvalme og hun måtte tvinge sig selv til at blive ved med at gå. Hun var sikker på at han havde en eller anden skummel plan med at lokke hende hjem til sig.
"Åh okay." Sagde hun, fordi hun ikke anede hvad hun skulle sige.
"Jamen, jeg er sikker på Hogsmeade er fint." Bemærkede hun, fordi hun følte sig en smule presset til at sige ja til hans forslag.

[Nathan Lorde]

Det var noget der virkede forkert. Noget fortalte Nathan at Briony ikke var med på ideen. Det forstod man måske også efter det hele. Derfor endte det med at Nathan stoppede op. "Nej, lad os bare droppe det. Jeg vil ikke tvinge dig, hvis ikke du har lyst skal jeg ikke presse på." Det ville bare ende galt. det var bedre at lukke den her. "Måske er det hele dumt. Måske læser jeg bare ting der ikke er der." Så begyndte han at gå igen, denne gang uden at følges med Briony. Hun var der jo kun fordi hun havde været vant til det.. fordi hun havde lært der skete noget dårligt hvis ikke hun gjorde som han sagde.