Slanger i Græsset

[Constantin Montague]

Alissa Avery

Hovedet summede en smule. Dampe fra en idiotisk grævlings eliksirbrygning havde korrupteret skolelokalets allerede fugtige atmosfære. Endelig, efter en absurd lang lektion, havde Constantin fundet vej tilbage til slangernes hule.

Rastløsheden sad i fingerspidserne. Fandt han ikke snart tryghed i sine planer, kunne han måske endda fristes til at søge tilbage til Ava H. Montague . Det ville være lettere for dem begge, men han var for stædig og ignorant til at tage det første skridt. Især når hun havde afsluttet det mellem dem denne gang.

"Avery." Hilste han med et nik, da han fandt den eneste ledige siddeplads i Opholdstuen i en mørkegrøn stol, nær den lyshårede slange. Han løsnede skoleslipsets knude. "Du ligner en der grubler over noget. Det giver rynker, ved du nok."

[Alissa Avery]

Det havde været en elendig dag og Alissa var ved at være træt af hele tiden at blive forvirret af Francesco Hardy. Den dreng var simpelthen umulig at blive klog på og efter at have bidt lidt af ham var hun marcheret trodsigt ind i opholdsstuen.

Nu prøvede hun at samle sig om spådomslektierne, men opmærksomheden blev ved at glide og hun havde næsten opgivet, da Constantin slog sig ned nær hende. De to havde aldrig rigtig talt sammen.

"Montague," lød det alligevel høfligt fra hende, som hun hævede blikket til ham. "Piger som mig behøves ikke gruble. Forundres, derimod..." Hun studerede ham fra top til tå uden at lægge skjul på det, før hun igen fandt hans øjne.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

[Constantin Montague]

Pæn at kigge på, men en diva. Det var hvad han havde hørt fra nogle af drengene. Ironisk nok, sagde nogen måske det samme om ham. Han lænede ryggen en smule tilbage og var bestemt opmærksom på hendes vandrende og vurderende blik. Det bragte ham ikke just et snert af nervøsitet. 

Albuen blev sat i armlænet, så hagen kunne hvile en smule i håndfladen. Piger som hende. Han bed mærke i formuleringen, før et roligt og kalkuleret smil strøg omkring hans læber. 

"Måske hjælper du mig allerede," bemærkede han overvejende, "Eller måske giver jeg dig noget mere interessant end lektier at kigge på."

[Alissa Avery]

Alissa lagde ganske langsomt benene over kors i en bevægelse, der fik lukket spådomsbogen halvt i. Hendes blik var uanset på Constantin, som sendte en munter lyd fra hendes læber.

"Måske, måske ikke," musede hun og lagde hovedet lidt på skrå. "Har du ikke en Hardy, du skal dele mundvand og kønssygdomme med på denne tid af døgnet?" Alle Slytherins kendte efterhånden alt for meget til de to og deres turbulente forhold.

[Constantin Montague]

Øjnene spillede en smule ved spydigheden. Frem for at tage det personligt, morede han sig mere over det lille imponerende hug han fik af slangen. Ava H. Montague havde selv sagt at hun hadede når han tilbragte tid med dumme blondiner. Måske hadede hun endnu mere dem der kunne udfordre ham.

"Mhm, ikke længere." svarede han blot henkastet, "Så kalenderen er fri." 

[Alissa Avery]

Det havde været en temmelig forvirrende tid. Ikke bare alt dramaet med Francesco, men også at hun efter Allehelgen havde kysset med en eller anden tilfældig, hun ikke engang kunne huske navnet på. Måske var det tiden til at lægge alt det lidt bag sig.

"Jaså. Og hvad planlægger du at stille op med alt den ekstra tid?" spurgte hun henkastet, selvom et smil allerede nu spillede i den ene mundvige.

[Constantin Montague]

Han betragtede hende med et skær af interesse i de blå øjne. Først nu havde han rigtigt indset hvor tilfredstillende en brik Alissa kunne være i den åndsvage leg. Engang havde han været fristet til at få en smag på hende for at trodse Francesco Hardy , men eftersom det havde været ham selv der havde knækket deres venskab dengang, havde han ikke set grund til at pisse ham af uden større motiver.

Nu, var der mere på spil. "Jeg har mine ideer," lød det lidt hemmelighedsfuldt fra ham. Et smil spillede om læberne. "Man må jo udnytte friheden mens man har den."

[Alissa Avery]

Blikket studerede ham med slet skjult interesse. De hankøn havde simpelthen været så mystiske omkring hende de sidste par dage og igen slog det hende, om der mon var skjulte motiver bag Constantins tagen kontakt. Men så igen... Alissa havde jo også sine grunde til at tale med ham.

"Jeg kunne ikke være mere enig," svarede hun og fingrene legede distræt med de blonde spidser. "Og din frihed bragte dig så herhen til mig?"

[Constantin Montague]

Kortvarig lod blikket sig glide mod Alissas fingre. De drejede lokker af det blonde hår omkring sig i en diskret legesyghed. Tankerne gled kalkuleret gennem det unge hoved, og syntes allerede at have stadfæstet sig da blikket søgte hendes igen. 

"Jeg tænkte at jeg måtte befri dig fra spådommene," Han nikkede mod lektierne foran hende. Smilet blev en smule skævere i udfordring. "Jeg kan nok tilbyde dig noget mere interessant end tegrums, trods alt."

[Alissa Avery]

Smilet voksede en smule og Alissa tøvede kun for dramatisk effekt, før hun lukkede bogen i og lagde den væk. Det ville uden tvivl drive Franco vanvittig, hvis hun begyndte at tilbringe tid med Constantin. Måske det var det, der skulle til.

“Jamen fortæl mig endelig, hvad du kan tilbyde mig,” bød hun med udfordringen spillende i de lyse øjne. “Det må hellere være min tid værd.”

[Constantin Montague]

Bogen blev lukket i. Trods Constantin mærkede en blød triumf, kunne det ikke ses på mere en næsten ubemærkelig trækning i mundvigen.

"Du er ikke den tålmodige type, er du vel Avery?" drillede han. Han sænkede armen mod armlænet igen, og pillede en smule ved det mørkegrønne materiale. Der gik dog ikke længe før han rejste sig op. 

"Kom." Han nikkede henkastet mod opholdstuens udgang.

[Alissa Avery]

Alissa grinede. “Tid er galleoner og jeg spilder ikke noget af det på andet end kvalitet,” konstaterede hun simpelt som den rigmandsliste hun var og trak på skuldrene.

Øjnene blev knebet lidt sammen, da Constantin rejste sig øjeblikket efter og denne gang var det ikke kun for at spille kostbar, at hun tøvede, men fordi det slog hende, at Constantin måske kunne være lige så dårligt nyt som Franco. Alligevel kom hun på benene og lagde bogen i stolen, hvor hun havde siddet.

“Har jeg overhovedet lyst til at spørge, hvor vi skal hen?”

[Constantin Montague]

Han vidste bestemt hvad han ville have. Både på langt sigt, og på kortere. Constantin havde dog ingen grund til at snige rundt med Alissa Avery i skyggerne. Ikke når hans intentioner ikke omhandlede hende i det store billede. Hendes interesse kunne dog være behjælpelig. Intet ville pisse Ava mere af.
Han grinede. Det var en hæs og kort latter, men det var tydeligt at Constantin følte sig underholdt.
"Du kan virkelig ikke lide ikke at være i kontrol, hva' Avery." bemærkede han som han fulgte hende ud ad Opholdstuen og gennem en del af krypten. 

Bag hvad der lignede et gammelt depotrum, gemte der sig en snæver trappe der ledte nedad. Havde han ikke kedet sig ufatteligt, havde han nok ikke fundet frem til det for nogle uger siden. "Kryptens festhal," Han ledte hende ind i et stort rum bag en gammel knirkende dør. Temperaturen var lav hernede, men det var et brudstykke af en gammel historie.

"Efter hvad jeg har fundet frem til, har den ikke været i brug siden Næsten Hovedløse Nicks dødsdagsfest i 92," Han skævede mod hende, "Jeg hører jo at du er lidt af en festplanlægger."

[Alissa Avery]

Constantin havde åbenbart en ting for at konstatere det åbenlyse. Det var jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at Alissa var en kontrollerende person. Det meste af skolens sladder kom jo trods alt gennem hende, hvis da ikke det var ved hendes skarpe tunge, at de var startet.

Brynene rynkedes, da de nåede en trappe. "Du må have drukket nissepis, hvis du tror jeg går derned med dig," konstaterede hun, mens hendes nysgerrighed bød hende alligevel at følge med og lidt senere stod hun i et relativt stort rum. Perfekt til fester, kunne hun konstatere.

Langsomt vendte hun sig mod ham og hævede kinden lidt. "Og jeg forventer, at du gerne vil på gæstelisten fremover?" gættede hun og lagde hænderne over hofternes runding.

[Constantin Montague]

Han vendte ryggen til hende, mens han tog et par skridt ind i den støvede hal. Søjlegange, gamle malerier, en helvedsmasse støv. Hagen blev hævet en smule for at betragte loftet, der stadig havde gamle dekorationer hængende. 

"Jeg antager at det kun ville være retfærdigt, hvis jeg fandt lokationen," bekræftede han. Retfærdighed var sjældent et begreb han håndhævede. 

"En fest kun for slangerne. Efter juleballet." tilføjede han. Ideen var allerede blevet luftet mellem en af vennerne til Allehelgensfesten. Desuden, hvis han kunne sætte noget sammen med Alissa - eller blot bruge hendes inputs, kunne han få mere tid med hende. En privat fest ville desuden gøre det næsten uundgåeligt for Ava H. Montague at misse det nye bekendtskab.