Vekslende temaer

[Stella Howard]

Alissa Avery

Spådomstimen idag var rimelig afslappet. De skulle se på teblade og selvfølgelig havde Stella sat sig med Alissa, som var den eneste partner hun kunne forestille sig. Desuden, havde hun brug for at tale med hende og fortælle hende alt det der var sket.
Forelæsningen om tespådomme var ovre og derefter fik Stella vandet i deres tekande til at varme sig op med en simpel besværgelse. Så skulle de bare vente på at teen trak.
"Alissa?" Bemærkede hun og skævede hen mod hende. "Jeg har fundet ud af, at min far ikke er min biologiske far." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Det var måske lidt voldsomt at sige det så direkte, men det var svært for hende at se, hvordan hun diskret skulle komme ind på emnet.

[Alissa Avery]

Ud over drama var spådom klart Alissas yndlingsfag. Derfor var hun også i helt fint humør med blikket rettet mod sin oversigt over tegn i teblade, bare for at være nogenlunde forberedt. Det så alt sammen ud til at blive en stille og rolig time.

Stella åbnede munden og sendte hendes lyse bryn i vejret, så panden føltes helt spændt. "Hvad?" spurgte hun målløst og stirrede bare på veninden. "Jeg mener... Undskyld, nej, hvad?"

[Stella Howard]

Det var ikke overraskende at Alissa reagerede sådan. Det havde hun trods alt også selv gjort.
"Min halvsøster har fortalt mig det. At hendes far i virkeligheden er min far og at min mor har haft en affære med ham. Jeg har også fået det bekræftiget af min mor, selvom hun var vred over at min halvsøster havde afsløret det." Sagde hun med en lettere monoton stemme. Hun havde stadig ikke helt forstået det. Hendes liv virkede som om det slet ikke var hendes mere.

[Alissa Avery]

Alissa havde normalt en replik klar til det meste, men lige dét situation havde hun ikke forberedt noget til og hun blev ved at stirre målløst på Stella et sekund. Så vurderede hun alligevel, at det var vigtigt nok til at lukke bogen lidt i.

"Hvordan har du det med dét?" spurgte hun, stadig forbløffet. "Og hvorfor har din mor bare holdt det hemmeligt?"

[Stella Howard]

"Min mor er en mærkelig en." Sagde hun og rystede lidt på hovedet. Selv Stella havde haft svært ved at forstå hende af og til, men det her var nok det mærkeligste der var sket til dato.
"Hun skrev dette til mig: Familien er rig og de burde give dig nogle penge. Det burde du sige til din søde halvsøster, der var så klodset at fortælle det til dig, uden overhovedet at give mig en chance." Fortalte hun og himlede med øjnene.
"Det er typisk min mor, at gøre sig selv til offeret i en situation som denne. Min.. halvsøster..sagde endda at hun havde været forbi og bedt om penge i foråret." Sagde hun, selvom det stadig var mærkeligt for hende at bruge ordet 'halvsøster'.

[Alissa Avery]

Alissa rynkede brynene med en fold, der kun blev dybere, mens Stella fortalte. Hendes forældre ville nok ikke vinde den klassiske Årets Forældre, men kvinden virkede alligevel som en særdeles modbydelig størrelse.

Derfor fnøs hun også hårdt. "Du burde ikke trækkes med en kvinde som hende," sukkede hun. Det var så typisk Stellas mor. "Du burde flytte ind hos mig."

[Stella Howard]

Generelt var Stellas forældre ret forfærdelige. De var så selvoptagede, at de ikke kunne se andre end sig selv. Alissas forslag fik dog hende til at løfte øjenbrynene overrasket og hun måbede en anelse.
"Altså, men. Virkelig? Men dine forældre? Jeg er jo halvblods." Sagde hun nervøst. Hun var ikke helt sikker på om hun kunne finde ud af at bo hjemme hos en familie som Avery familien. De var jo så, fornemme. Det var dog fristende ikke at skulle hjem i juleferien.

[Alissa Avery]

Hendes mor var selvfølgelig ikke begejstret for halvblods, Alissa trak på skuldrene. Francis Avery kunne hun altid sno om sin lillefinger.

"Så længe vi ikke bliver gift, går det nok. Desuden bor Dom der jo ikke længere og vi har alle de værelser, der bare er gæsteværelser. Jeg er sikker på, et af dem kunne blive dit," konstaterede hun og trak på skuldrene.

[Stella Howard]

Det var nu engang sådan, at det ikke var muligt for Stella at sige nej til Alissas forslag. Derfor smilede hun bare en anelse.
"Ok, selvom jeg er lidt skuffet over vi ikke skal giftes, så vil jeg gerne tage imod dit tilbud." Bemærkede hun drillende og rakte derefter ud og tog tekanden, for at hælde op til dem begge.
"Der er ikke nogen ny forlovet i horisonten stadigvæk?" Spurgte hun.

[Alissa Avery]

Alissa slap et muntert fnys og slog bogen op igen. Det lod til, at de var kommet lidt videre og det passede hende egentlig meget godt. Hun havde nok familiedrama derhjemme til også at fordybe sig i en anden familie. Måske var alle familier bare lidt sindssyge.

"Nej, heldigvis for det da," konstaterede hun tilfreds. "Og jeg ser ikke én i den nære fremtid."

[Stella Howard]

Stella smilede lettet og nikkede derefter. Hun havde sagt det før, men det var aldrig til at vide med de fuldblodsfamilier.
"Godt." Sagde hun og satte tekanden ned efter hun havde hældt op til dem begge.
"Er alting ellers som det skal være?" Spurgte hun og åbnede også sin egen bog, selvom hun skævede mod Alissa med en smule dårlig samvittighed i blikket. Hun følte at hun havde været en dårlig veninde, med alt det bøvl hun havde haft i sit liv.

[Alissa Avery]

Alissa blev påfaldende tavs ved det næste spørgsmål og kastede et blik ned på siden. Det var først nu, det gik op for hende, at hun og Stella egentlig ikke havde talt sammen siden allehelgens. Minen blev mere reserveret.

"Tja, det plejer du jo at være den, der ved," konstaterede hun med et træk på den ene skulder.

[Stella Howard]

Den dårlige samvittighed væltede ned over hende som et korthus og hun pillede lidt ved sin bog. "Undskyld. Der har bare været så meget, med min familie og ja, jeg er ikke stolt af det men også Sebastian." Sagde hun.
"Det er ikke så fedt at jeg ikke har været opmærksom på dig også, men kan du ikke sige hvordan det går så? Jeg vil jo gerne vide det." Sagde hun med et uroligt blik.

[Alissa Avery]

Alissa vidste godt, at det var Sebastian Benvolio, der havde været en stor faktor i, at Stella havde været fraværende. De andre piger havde også kommenteret på det, hvilket ikke ligefrem havde gjort hende i bedre humør.

"Jo, mens du fjollede rundt til efterfesten måtte jeg jo sørge for, at det hele ikke sejlede," konstaterede hun, selvom det vist mest var hende, der var endt med at sejle.

[Stella Howard]

"Undskyld. Det var bare fordi Alexandra fortalte mig om min far og så prøvede Sebastian at trøste mig." Sagde hun og stirrede ned i sin kop. Hun ville ikke miste sin veninde, så ville hun jo blive udstødt af flokken og helt alene.