En søndag formiddag

[Melanie Burton]

Cassandra Pierce

Melanie var gået tidligt ned for at spise, for at være sikker på at hun undgik de værste sammenstød med fuldblodstosser eller Talbot, som hun havde slået op med igår. Nu havde hun lagt sig under sin dyne, med et blad som hendes mor havde sendt med den sidste ugle. Der var et billede af hende fra den kampagne hun havde været en del af lige inden skoleåret startede. Dengang hun havde været glad fordi hun troede at fremtiden så lysere ud, nu Talbot endelig havde turdet gøre det officielt.
Hun rev siden ud af bladet og betragtede sig selv. På trods af at det var opstillet og langt fra virkeligheden, så hun glad og forhåbningsfuld ud. Sådan følte hun sig slet ikke længere.

[Cassandra Pierce]

Cassandra var i helt fint humør, da hun strøg op ad trapperne efter maden. Hun havde lovet at finde sin nye bog om tegn og varsler til Vanya Patil-Fawley, der lå oppe på sovesalen.

Synet af Melanie i sengen fik hende til at rynke brynene og hun slog sig ned på sin seng. "Mel?" spurgte hun blidt.

[Melanie Burton]

"Hej Cassy." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun satte sig op i sengen, så hun bedre kunne snakke med sin veninde.
"Jeg har slået op med Talbot." Fortalte hun og bed ned i sin underlæbe. "Her havde jeg gået så længe og ventet på at han ville gøre det officielt og så kan jeg ikke holde til det."

[Cassandra Pierce]

Cassandra elskede drama, men havde aldrig været en særligt god løgner. Derfor endte hendes bryn også oppe i panden over nyheden. Inden for få sekunder var hun på benene og slog sig ned på fodenden af Melanies seng.

“Ej, ved Merlin altså. Er du ok?” spurgte hun forsigtigt. Hun hadede fuldblodsgruppen, ligesom Sophia Pierce, men det var heller ikke nogen hemmelighed, hvordan hendes families tilgang til sagerne var.

[Melanie Burton]

"Nej." Sagde hun, fordi det var sandheden. Hun havde det dårligt, men havde virkelig brug for en pause fra presset. Det var alt for hårdt, hvis hun også skulle fuldføre sine studier.
"Jeg savner ham allerede." Bemærkede hun med et lettere bedrøvet blik.

[Cassandra Pierce]

Cassandra sukkede og lagde en hånd på venindens knæ. Hendes hjerte blødte for hende. Fyre var simpelthen så udmattende og fuldblodsklubben lige så slem. Tomlen strøg hende over dynen.

“Åh, sweets, det må være hårdt,” mumlede hun medfølende. “Jeg er så pisse træt af de fuldblodsidioter, der render rundt og tror, de bare kan lege med folks liv på den måde! Altså, hvem tror de, de er?”

[Melanie Burton]

Melanie var også træt af dem. Hun havde en plan om at konfrontere Piper på et tidspunkt, selvom hun egentlig var lidt bange for hende. Det var den eneste måde hun kunne komme ud af den offeragtige rolle hun var i pt.
"Jeg ved det ikke." Sagde hun med et suk og så på Cassy. "Nu har jeg gjort endnu en dreng ked af det. Det er to på et år." Bemærkede hun og tænkte tilbage på William Knight. Måske var det bedst hvis hun bare ikke involverede sig med hankøn i noget tid.
"Hvordan går det med bandet?" Spurgte hun, fordi det var lidt trættende for hende at tale om sit ulykkelige liv og hun håbede at Cassy havde noget opmuntrende at sige.

[Cassandra Pierce]

Det var tydeligt, at Melanie ikke havde lyst til at tale om klubben og Cass forstod hende godt. Det havde stået på alt for længe allerede.

"Det går fint, men det er da ikke det, vi skal snakke om," mindede hun hende om med et skævt smil. "Drenge er... Udmattende. Du ved, jeg ikke er den bedste at snakke med om det. Men... Jeg tror bare, du har valgt nogle særdeles udmattende eksemplarer. Fuldblods er altid high maintenance. Jeg mener, bare se på mig."

[Melanie Burton]

Det var en sød måde at sige det på. Melanie følte ellers at det lidt var hendes skyld at det var gået så galt, men måske var det ikke sandheden.
"Åh." Sagde hun og smilede en anelse skævt. "Ja. Måske. Jeg synes i hvert fald at det har været lidt hårdt." Bemærkede hun med et suk, men smilede derefter en anelse.
"Du er da ikke så slem." Sagde hun og kneb øjnene lidt skeptisk sammen.

[Cassandra Pierce]

Cassandra trak på smilebåndet og gav Melanies ben et trøstende klem uden på dynen. Hun overvejede at tilbyde at lægge tarotkort, men veninden havde aldrig virket vildt engageret i den slags.

"Jeg er ikke slem. Jeg er fabolous, men high maintenance og prøv ikke at bilde mig andet ind, sweets. Sådan er det bare," konstaterede hun med et træk på skuldrene.

[Melanie Burton]

Cassy ville nok aldrig havde fundet sig i den måde Talbot havde behandlet hende på i starten, tænkte hun og smilede for sig selv.
"Hvis du selv siger det såeh." Bemærkede hun og skævede til veninden med et drillende blik.
"Skal du med til nytårsfesten?" Spurgte hun nysgerrigt.

[Cassandra Pierce]

Cass trak på skuldrene og havde det helt fint med, at Melanie gav hende ret. Også selv hvis det var, hvad nogle ville kategorisere som negative sider ved hende selv. Dem havde de alle, så det tog hun ikke så tungt.

"Jeg ved det ikke helt. Altså jeg vil vildt gerne, men jeg vil også gerne vise min loyalitet over for Soph. Det er sgu noget rod med dem," sukkede hun.

[Melanie Burton]

Melanie nikkede. Det var forståeligt nok. Hun syntes det var så mærkeligt med de der fuldblodsfamilier og deres tvangsforlovelser, det var som om de levede i middelalderen.
"Jeg forstår ikke det der med bare at forlove folk." Bemærkede hun og skar en grimasse.
"Det holdt mugglerne op med at gøre for lang tid siden."

[Cassandra Pierce]

Det var lidt besværligt med de forlovelser, for selvom Cassandra syntes, de var fuldstændig langt ude og idiotiske og tåbelige og alt det der, så forstod hun det nu godt.

“Well, de har jo fundet sig en undskyldning til at rane magt til sig, som hele det magisk samfund åbenbart accepterer,” konstaterede hun. “Magtliderlighed og nepotisme dør sgu aldrig.”

[Melanie Burton]

Det gjorde det vel ikke og Melanie smilede da også en anelse, da hun tænkte på sine venner i mugglerverden.
"Nej. Mine venner i London er også kun kærester med hinanden på kryds og tværs. Selv hvis de engang imellem forelsker sig i en der ikke er fra showbizz eliten, ender det næsten aldrig med at holde." Sagde hun og trak på skuldrene.
"Hvis jeg ikke var startet på Hogwarts, var jeg nok blevet en del mere forkælet og selvoptaget end jeg er nu." Bemærkede hun med et fnis.