Ørnereden

[Herbert Boot]

Det var efterhånden lidt af et varemærke, at Herbie vandrede rundt med næsen i en giga bog og ikke rigtigt løftede blikket for noget eller nogen. Så som vandene for moses skiltes elevflokkene omkring ham, mens han søgte ind i opholdsstuen.

Først da det gik op for ham, at han ikke var alene i den sofa, han normalt sad i med Louisa, men at veninden rent faktisk havde gjort ham selskab, hev han blikket op. Eller prøvede i hvert fald at se sådan ud.

"Oh, hej Lou," hilste han distræt, mens han nåede næste punktum. Først der fandt hans øjne hende, et lille smil spillende i mundvigen.

Louisa Tessa Belby

[Louisa Tessa Belby]

Louisa trådte ind i opholdsstuen med en bog under armen og et blik der søgte efter én bestemt person. Da hun fik øje på ham satte hun kurs mod den sædvanlige sofa og slog sig roligt ned ved siden af ham. Der gik lidt, før han endelig så op. Hans hilsen fik det til at sitre i hendes ene mundvige.

"Så fik jeg din opmærksomhed", røg det tørt over hendes læber, men med et mildt udtryk i de blå øjne. "Hvad læste du?"

[Herbert Boot]

Det tørre tonefald fra Louisa var heller ikke en nyhed og Herbert smilede rent faktisk et flygtigt smil til hende, før han skriblede et par sætninger ned og først der lukkede bogen.

"Besværgelser," svarede han med et skuldertræk, selvom det ikke ligefrem havde været skolearbejde.

[Louisa Tessa Belby]

"Ah", røg det ganske dæmpet over hendes læber, som hun flygtigt flyttede sit blik hen på bogen kort, før de blå øjne igen fandt Herberts ansigt. Sofaen fik hende til at slappe af og hun lænede sig ens smule tilbage, mens hun lod sine hænder hvile i sit skød.

“Havde du en god Allé helgens?”

[Herbert Boot]

Herbert lagde benene over kors og lænede sig lidt tilbage i den dybe sofa. Spørgsmålet sendte hans tanker til Cleo Zabini og et nyt smil erstattede det tidligere.

"Tja, den var helt fin. Hvad med din? Blev du til sent?"

[Louisa Tessa Belby]

Louisa registrerede smilet og synes det klædte ham. Selv trak hun sine ben til sig, så lænede sin overkrop den mindste smule forover, mens hun fandt sig godt til rette.

“Lidt måske”, indrømmede hun. Et smil lurede i mundvigene som hun fortsatte. “Jeg deltog dog ikke i nogle efterfest, hvis det er det du fisker efter”, der gik rygter om en arrangeret efterfest for særligt inviterede elever. Louisa havde ikke været en af dem og det havde hun det egentlig ganske fint med.

[Herbert Boot]

Herbie havde muligvis en tendens til at lade tankerne vandre lidt og mens Louisa talte, var han netop kommet i tanke om en vej uden om det nyeste problem, han var stødt på i sit projekt. Bogen blev slået op igen og siderne hastigt vendt.

"En efterfest?" spurgte han distræt. "Jeg håber, den var god."

[Louisa Tessa Belby]

Louisa var vant til at Herbert kunne være fraværende i tide og utide og tog det ikke rigtig personligt længere. I stedet lod hun sit hoved falde tilbage, mens hun tillod sig selv at lukke øjnene kort.

“Jeg deltog ikke, Herbie”, røg det roligt over hendes læber, usikker på om han lyttede denne gang. “Sig til, når du lytter igen”, tilføjede hun uden at lyde den mindste smule fornærmet.

[Herbert Boot]

"Nå, okay," svarede han uden rigtigt at registrere det. Det var ikke ligetil at finde noget endegyldigt svar på hans undren og han læste tre sider, før han igen hævede blikket til Louisa.

"Hm? Nå, nej, efterfest. Um, var det sjovt?"

[Louisa Tessa Belby]

Louisa ventede tålmodigt til at hun igen havde hans opmærksomhed. Til gengæld hævede hun et bryn skeptisk, da han spurgte om præcis det samme som før.

“Ja, ja”, endte hun med at svare og valgte at opgive denne kamp. “Hvad brugte du selv aftenen på?”

[Herbert Boot]

Herbert smilede mildt til hende med et lille nik. "Godt," svarede han og glædede sig oprigtigt på hendes vegne, selvom han aldrig havde fundet fester særligt interessante. De var bare en belejlig afledningsmanøvre, der gav ham slottet for sig selv.

"Jeg fandt en korridor, der fører fra kælderen til bag billedet af Morgana på tredje." Han så selv ganske tilfreds ud ved tanken.

[Louisa Tessa Belby]

Louisa, der heller ikke var den store festabe, fandt Herberts opdagelse langt mere interessant og hun glemte hurtigt hvor uopmærksom han havde været.

“Virkelig?”, røg det ud af hende uden at kunne holde sin nysgerrighed særlig godt skjult. “Vil du... vise mig den?”.

[Herbert Boot]

Louises nysgerrighed og intelligens var grunden til, at Herbie havde valgt hende i første omgang. Som sin veninde, som sin fremtidige hustru. Desuden var hun bedre med mennesker, end han var. Det var ikke noget, han følte, han manglede, men det ville nok være meget praktisk i fremtiden.

“Ja, det kan vi godt finde ud af. Der er bare lidt... fyldt med kryb, lige nu. Jeg fandt et tusindben på størrelse med en ræv derinde,” fortalte han ivrigt.

[Louisa Tessa Belby]

Louisa rynkede lidt på næsen. Normalt havde hun intet imod kryb, men et tusindben på størrelse med en røv....

“Hvad gjorde du med det?”

[Herbert Boot]

Herbie sænkede igen blikket til bogen med et nonchalant træk på skuldrene. "Jeg lagde en kropslås på det og skred," konstaterede han.

"Altså jeg burde nok fjerne dem, hvis jeg begynder at bruge tunnellen på regelmæssig basis, men nu har jeg i hvert fald registreret den." Han så op. "Vil du hjælpe mig?"