Børn mod drager

[Zachery Winterbottom]

Det var en kold, regnvåd efterårsdag, men da Zachery dukkede op i det lille hjem om aftenen var han alligevel nærmest fløjtende. Han slæbte på seks pizzabakker fra det nærmeste muggler-pizzaria og møvede døren op med lige dele snilde og vold.

"Er der kommet nogen?"

Sådan råbte han gennem den lille lejlighed fra køkkenet, da han havde fået puffet døren i med sin bagdel. Han stillede pizzabakkerne fra sig på køkkenbordet og stak kort efter hovedet ind i stuen.

---

Denne tråd er tilegnet slænget: Alice Longbottom , Damaris Birthwistle , Gallagher O'Leary , Quirinus L. Fawcett og Linh Nguyen  og foregår i Quir og Zachs lejlighed i London.

[Alice Longbottom]

Det var lidt af en udfordring at få det hele til at gå op med arbejdstiderne på hospitalet, slænget og selvfølgelig Barnie, men Alice var kvinden for det. Selvom hun allerhelst ville hjem og putte under en dyne, trodsede hun regnen efter arbejdet og blev lukket ind i Zach og Quirs lejlighed af sidstnævnte, der havde plantet hende i sofaen for selv at forsvinde.

"Jeg ved ikke med nogen," svarede hun, da Zachs hoved dukkede op i døråbningen. Hun rejste sig og skridtede hen mod ham. "Men jeg er her da." Han blev trukket ind i et kram.

"Quir skulle lige ned og hente noget, så jeg holder skansen."

[Zachery Winterbottom]

Zach omfavnede Alice varmt da hun rakte armene frem og holdt hende fast et øjeblik længere, før han slap hende og nikkede. "Noget," bemærkede han tænksomt. "Hvis han alligevel besluttede sig for at vi ikke kunne overleve uden dessert..."

Han kneb øjnene lidt sammen, men rystede det af sig. "Hjælper du mig med at dække bord? Pizzaerne er her, så nu mangler vi bare de andre."

[Alice Longbottom]

Alice var skrupsulten og duften af pizza i næsen og nu pludselig talen om dessert fik hendes mave til at give en højlydt klagesang. “Selvfølgelig,” sagde hun og gik i sving.

“Desuden hører du altså ikke mig klage over dessert. Har årene slet ikke lært dig noget?” bemærkede hun muntert, mens tallerkenerne blev plantet nydeligt rundt om bordet.

[Zachery Winterbottom]

Zach fnøs muntert af Alice og hævede begge bryn lidt af hende. "Jamen jeg er også ligeglad om du får lidt mave, Aly," pointerede han. "Det må Barnabas ligge og rode med - bogstavelig talt."

Han vrikkede lidt med brynene og så sigende på hende.

[Alice Longbottom]

Alice blev temmelig rød i kinderne og så ned på tallerkenprojektet igen. Blødhed om maven og hoftepartiet lå til familien, men hun var ikke på nogen måde ked af det.

"Han fortalte mig, han elsker mig," sagde hun lavmælt, da hun hævede blikket igen efter at have stillet den sidste tallerken. Selvom hun smilede, så hun næsten lidt skræmt ud ved at sige det højt. "For lidt tid siden."

[Zachery Winterbottom]

Zachary havde i mellemtiden hentet pizzabakkerne og placeret dem midt på bordet ovenpå hinanden, så de kunne holde varmen. Det var ikke den mest fancy måde at spise på, men gæsterne var alle sammen unge. De kunne holde til det.

Ved Alices erklæring så han op og hævede begge bryn. "Dejligt," konstaterede han tøvende. Han var ikke så ukritisk omkring det som mange andre ville have været - ikke mindst fordi Aly så ud som om hun havde set et spøgelse. "Elsker du også ham?"

[Alice Longbottom]

Der var en grund til, at Zachery var den første af vennerne, hun havde valgt at tale med det om. Det, og at hun stadig ikke helt vidste, hvordan hun skulle tale om det med Damaris Birthwistle.

"Det..." Alice trak på skuldrene. "Ja, det tror jeg, jeg gør, men..." De lyse øjne flakkede og hun lagde hænderne på en stoleryg. "Hver gang jeg åbner munden for at sige det, kommer der noget andet ud."

[Zachery Winterbottom]

Zach spejlede Aly og placerede hænderne på en stoleryg, imens han betragtede hende roligt og afventende. Han var ikke fremmed overfor udfordringer med at sige hvordan han havde det. Faktisk... Slet ikke.

"Så er det måske fordi det ikke er det du føler," konstaterede han. "Han virker rigtig sød, men det betyder jo ikke at du er forelsket i ham."

De ord ramte lige hjem hos ham selv på en foruroligende måde.

[Damaris Birthwistle]

Man skulle tro at Damaris var synsk; eller i hvert fald havde evnen til at mærke når hun blev talt om. Det varede ikke længe før hun væltede ind af døren med en papirs pose med klirende flasker i hver hånd.

"Halloo" kaldte hun og lukkede døren efter sig med et hoftebump. Hun satte poserne fra sig et kort øjeblik for at komme af med jakken som hun hang fra sig på knagen. Hun strøg et par mørke lokker væk fra ansigtet inden hun begav sig ind i stuen for at gøre de to andre selskab.

[Alice Longbottom]

Alice var blevet gjort tavs af Zachs bemærkning, men det var vel godt det samme, da Damaris gjorde sin entre kun få øjeblikke efter. “Herinde,” kaldte hun distræt og rystede tankerne af sig, så de ikke farvede smilet, der var klar til veninden.

“Hey du.” Lige som med Zach gav hun Damaris et varmt kram. “Godt at se dig.” Sidst havde været lidt over en uge siden til Birthwistle-middagen, hvor hun havde været med som Barnies kæreste. Nu hun tænkte tilbage på den middag virkede tanken om ikke at elske ham helt fjollet. Han var perfekt.

[Zachery Winterbottom]

Zach gik ud fra at Aly ikke ville diskutere emnet med Barnabas' søster. Da hun dukkede op - uden at banke på som sædvanlig - klappede han dog i og nøjedes med at sende veninden et smil på tværs af bordet.

"Hej, indbrudstyv," hilste han sigende, før han gik frem og gav Damaris et kram. "Jeg kan se du har været i hjørnekiosken og forsynet dig...?"

[Damaris Birthwistle]

Damaris havde lige netop sat poserne fra sig da Alice omfavnede hende. I et smil lagde hun armene om hende og gengælde den varme modtagelse. "I lige måde. Det er alt for længe siden" klukkede hun.

Derefter blev armene lagt om Zach. "Jeg havde hænderne fulde, desuden, hvornår bruger jeg overhovedet det apparat" Hun smilte stort og uskyldigt og satte sig i sofaen.

"Det har jeg da. Hvordan skal jeg ellers kunne holde jer alle sammen ud?" Humoren var smørret tykt på og hun rystede svagt på hovedet. "Jeg tænkte det var veltrængt"

[Quirinus L. Fawcett]

En ordentlig bunke pizzaer og slænget var Quirinus' opskrift på en god aften. Det var blevet sværere at se dem efter skoletiden, men nu var Linh også hjemme fra Vietnam igen og det hele så generelt lysere ud.

Måske var det også delvist derfor, han og Alice var kommet frem til, at de blev nødt til at have dessert. Med et muntert "hellooodle" trådte han ind i stuen med favnen fuld af is og vafler, og så kun meget lidt fortrydende over mod Zach, før han trak først Damaris og derefter Alice ind til et kram.

"Godt, I kunne komme." Han plantede et kys på Zachs kind, før han forsvandt ud i køkkenet igen for at stille isen på køl.

---

Jeg kommer til at gøre det sådan, at jeg kun svarer med én karakter per runde, altså enten Quir eller Aly, så vi kører bare.

[Zachery Winterbottom]

Zachary gav Damaris et klem og så hende muntert indtage sofaen. “Vi spiser lige om lidt,” informerede han, før døren gik op ude i gangen igen og hans kæreste lige efter gjorde sin entre. Zach hævede et sigende bryn af Quirinus, da deres blikke mødtes.

Han vidste godt hvad holdningen var til unødige mængder af dessert, men i stedet for at skænde på ham nu, gav han ham et af de der vi-taler-om-det-her-senere blikke, før han accepterede et kindkys og himlede let med øjnene.