Post by Zachery Winterbottom on Nov 13, 2018 15:30:09 GMT 1
Slænget
En gruppe af venner fra dette års afgangsårgang fra Hogwarts, helst bestående af eksisterende karakterer, søges til spas, gak og løjer i form af internt drama, jalousi, kærlighed og alt det jazz. I skoletiden fandt de sammen, fordi de alle sammen var indignerede over behandlingen af mugglerfødte af visse af deres skolekammerater og ønskede at lave en eller anden form for forenet front imod det pis.
Nu er de blevet færdige med skoletiden, hvor de fandt hinanden på kryds og tværs omkring en nogenlunde ens, politisk holdning og det at være unge og måske lidt anderledes. Nu skal de prøve kræfter med det virkelige liv. Vil deres venskaber holde gennem op og nedture?
En af de første ting, der kommer til at ske, er at parret, som alle troede ville blive sammen for altid og som flyttede sammen lige efter skolen, kommer til at gå fra hinanden. Sprækker vil blive skabt, men kan vennerne stadig holde sammen?
Nuværende medlemmer i vennegruppen
Zachery Winterbottom
Tidligere på Slytherin, men mugglerfødt. Hogwarts har hærdet ham en del og selvom han virker som en blid sjæl, så er der stål under huden på ham. Han har ambitioner for sit liv og en fast kerne hos sin kæreste gennem de sidste par år. Han kan være utrolig egoistisk og prioriterer ofte sig selv over andre, men han har en blød side, som især vennegruppen har fået at føle, når en af dem var på skideren. Han kan ikke finde ud af ikke at blande sig i problemer og forsøge at fikse dem. Lily er hans bedste veninde. |
Lily Luna Potter
Gallagher O'Leary
Quirinus L. Fawcett
Flufferpuff ind til kernen og berømt og berygtet for sine fluffy julesweatre. Quirinus er en rigtig kreativ type med en plat humor. Han er den gode trøster med varme klem og dårlige puns, der kan få alle til at trække lidt modvilligt på smilebåndet. Med kæreste, lejlighed og katten Fluffatron er han en ret solid kerne i vennegruppen og kan godt lide det sådan. Han er måske lidt flyvsk, men intet gør ham lykkeligere end tid brugt med gruppen, ofte med et kamera på overarbejde. |
Linh Nguyen
Linh er bedste venner med Quir og derudover også den regelrette type, der på trods af at han egentlig godt kan være med til sjov og ballade, nok er blevet lidt holdt ude af det værste gøgleri fordi han har været vejleder og præfekt. Han går meget op i sine venner, mindre op i at tage sig af sig selv og har meget travlt med at være der for sin familie. Han går op i værdier som ære, værdighed og familie. Han tror desuden på karma og at man kan møde hinanden i næste liv. |
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.