Under et varmt tæppe

[Briony N. Baines]

Skylar Dunn

Det var søndag formiddag og Briony havde været ude i blæsevejret og træne til quidditchkampen. Det var begyndt at regne da hun var på vej tilbage og derfor havde hun taget et tæppe om sig og sat sig ind foran pejsen i fællesstuen, for at få en smule varme. Hun havde slet ikke fået øvet sig så meget som hun havde ønsket, fordi blæsevejret havde været for meget for hende.
Hun gned sin røde næse og nøs, hvorefter hun trak tæppet tættere om sig, mens hendes tanker gled hen på varmende drikkevarer, såsom kakao.

[Skylar Dunn]

Søndag formiddage var Skylars yndlings. Det var tidspunktet, hvor hun havde fået holdt nok weekend til rent faktisk at være helt afslappet og samtidig tidligt nok på dagen, til at hun endnu ikke stressede over lektierne, hun komplet havde forsømt. Alt var perfekt.

Med et temmelig tilfreds smil om læberne trådte hun ind i fællesstuen, tøjet lidt krøllet under en karrygul striktrøje og håret samlet i en temmelig slap fletning. Hun havde egentlig ikke tænkt mere på Briony Nott, men nu blikket faldt på hende, fandt hun fødderne følge efter.

"Hej."

[Briony N. Baines]

Den lille klump af tæppe og blondt hår rørte på sig, da Briony hørte en velkendt stemme hilse på hende. Hun så op og smilede til den rødhårede pige, mens hun mødte hendes blik.
"Skylar." Hilste hun og blottede sine tænder. Derefter rykkede hun sig lidt til siden, så hun kunne være på sofaen hvis hun ville.
"Jeg var lige ude og spille quidditch. Det er altså svært når det blæser så meget." Bemærkede hun og skubbede skoene af sine fødder og trak dem op under sig, så hun kunne varme sine tæer.

[Skylar Dunn]

Briony var en kær størrelse, fuldkommen pakket ind i tæppe og en smule vindbidt at se på. Så snart Skylar så smilet tog hun det som invitation til at sætte sig og ganske rigtigt blev der gjort plads lige efter, så hun slog sig tilfreds ned.

"Det tror jeg gerne på. Det var heller ikke nemt med fodbold, så jeg har bare holdt mig indendørs i dag," konstaterede hun.

[Briony N. Baines]

Efter deres sidste samtale havde Briony ret meget lyst til at bruge mere tid med rødtoppen. Hun var sød og det var der ikke mange i hendes liv der havde været.
"Fornuftigt." Bemærkede hun med et skævt smil.
"Hvis du fryser kan du få lidt af mit tæppe." Foreslog hun og viklede sig fri fra det og tilbød Skylar den ene ende. Det var vel det mindste hun kunne gøre efter hun fulgte hende til hospitalsfløjen, selvom det var frokosttid.

[Skylar Dunn]

"Orv, tak," svarede hun med oprigtig glæde i det strålende fjæs, som hun skovlede lidt af dynen til sig med et tilfreds suk. Det var altid godt med varme til fusserne i de kolde måneder.

Noget stak ind mellem hendes ribben og med lidt moslen fik Skylar hevet tryllestaven frem og lagde den på bordet. "Selv efter fem år ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med den," indrømmede hun med et grin over til Briony.

[Briony N. Baines]

Det var hygggeligt at sidde sådan, med en veninde under et tæppe. Hende og Brianna Baines havde også brugt en del tid sammen i sengen. Måske mest før de blev uvenner og venner igen.
"Det er altså også lidt upraktisk." Bemærkede hun og himlede med øjnene, mens hun strøg en lok hår om bag sit øre.
"Jeg bruger den dog ikke så meget. Jeg er ikke så dygtig til magi." Hvilket vist var tydeligt for de fleste, efter hun var kommet til at slå sin bror ihjel.

[Skylar Dunn]

Skylar smilede. "Jeg er glad for, det ikke bare er mig, der ikke har hørt om et eller andet smart trick," bemærkede hun muntert og lod sig glide lidt mere ned i sofaen.

"Jeg er heller ikke den bedste, men man kan jo heller ikke være god til det hele. Hvad er du så god til?"

[Briony N. Baines]

Briony var ikke så god til særlig meget. Det var i hvert fald den ide hun havde om sig selv.
"Jeg er god til tal, har lært en smule okklumensi og så er jeg god til at behage andre." Forklarede hun og trak tæppet tættere omkring sig.
"Hvad med dig?" Spurgte hun og vendte ansigtet mod Skylar, med et smil på læben.

[Skylar Dunn]

Skylar nikkede, selvom hun ikke rigtigt forstod sig på noget af det. Tal havde det med at hoppe for hende og noget ved hendes tilgang til livet og hendes forkærlighed for pranks havde gjort hende uvenner med en del efterhånden.

"Jeg er ret god til fodbold. Og så spiller jeg en del instrumenter sådan nogenlunde. Jeg har i hvert fald en del strenginstrumenter derhjemme, mest ukuleler, banjoer og banjoleler. Foruden selvfølgelig kazoo og jødeharpen." Den blev funget frem fra lommen og slået an, så den gav en lille, funky lyd.

"Hvad er okklumensi?"

[Briony N. Baines]

Af og til glemte hun at de fleste mennesker på hendes alder, ikke vidste noget om tankelæsning og mørk magi. Briony vidste tilgengæld heller intet om instrumenter. Hun kunne spille lidt på klaver, men det var det.
"Jødeharpe." Bemærkede hun og så ned på den lille dims. Derefter løftede hun blikket og så ind i Skylars øjne.
"Det er det modsatte af tankelæsning. Det er en måde at beskytte sig fra folk, der vil læse ens tanker. Det er ret svært, men jeg øver mig en hel del, fordi jeg gerne vil blive god til det."

[Skylar Dunn]

Det lød selvfølgelig meget spændende, men på en skræmmende måde og Skylar forventede lidt, at det ville være at åbne Pandoras æske at spørge ind til det. Så hun nikkede med et lille smil.

"Jeg maler også, men jeg ved ikke, hvor god jeg er. Jeg kan bare godt lide det."

[Briony N. Baines]

Nogle gange var det som om at Skylar var en varm sommerdag og hun selv var en iskold, regnfuld dag i januar. Alt hvad rødtoppen sagde var pakket ind i positive ord og hun følte næsten, at hun ødelagde stemningen bare ved at være sammen med hende.
"Du kan sørme meget." Sagde hun og smilede en anelse.
"Jeg er også rimelig god til at lave mad og gøre rent. Nogle gange hjalp jeg min mor og husalfen med det."

[Skylar Dunn]

Det var godt nok den sødeste måde at se på det, Skylar længe var stødt på. Hendes klimpren på jordens mest belastende instrumenter, som Caelie Dunn engang havde kaldt det, havde det med mest kun at bringe hende selv glæde.

"Kan du lave mad?" spurgte hun og lød pludselig ivrig ved tanken. "Hvad er din livret?"

[Briony N. Baines]

Det var der sjældent nogen der havde spurgt hende om. Hun havde jo lavet mad til andre, sin far, sin bror og sin mor. Det var altid deres holdning der var kommet først.
"Jeg elsker egentlig suppe, men lavede det ikke så tit fordi min far og bror bedre kunne lide frikadeller og kød." Forklarede hun og puttede sig ind mod Skylar.
"De var ikke så begejstrede hvis de ikke kunne lide maden."