Liv og død

[Philippa Carrow]

Monique Bonaccord
Philippas hus

På trods af at Philippa rendte rund med et lille liv inden i maven, lå hun ikke på sofaen hele dagen. Hun gik stadig på arbejde, dog på halv tid og var næsten færdig med at indrette huset. Hun havde lavet det største værelse på anden etage til et barneværelse, hvor hendes barn kunne vokse op. Hun forestillede sig, at der var rigelig med plads til, at der kunne komme flere møbler når der var behov for det.
Ud over det havde hun indrettet et andet værelse. Gæsteværelset, eller det som hun også beskrev som 'Moniques værelse'. Det var ikke så flot som hendes lejlighed, men der var masser af plads til tøj og sådan i skabene og kommoden.

Nu var tiden så kommet. Hun havde inviteret Monique til middag og havde tænkt sig at fortælle hende om sine tanker. Derfor sad hun nu og ventede på hendes ankomst i sofaen i stuen, hvor hun havde skiftet tæppet i et forsøg på at glemme at Charles var faldet død om på det gulv.

[Monique Bonaccord]

Måske var det ikke ligefrem hver dag, at Monique konspirerede med smukke kvinder om at slå deres ægtemænd ihjel, men det var samtidig heller ikke noget sindsoprivende for hende, at Charles var død. Sandt at sige havde hun aldrig brudt sig om ham og det sekund, han havde lagt en hånd på Philippa havde han underskrevet sin egen dødsdom.

Der var derfor heller ikke så meget som et strejf af dårlig samvittighed over hende, da hun endnu engang trådte op til Philippas dør. Det var bare gode manerer at transferer sig lidt væk fra hjemmet, så det havde hun gjort, men nu var hun der. Bestemt bankede hun på døren.

[Philippa Carrow]

Philippa var ikke så stor endnu at hun havde problemer med at rejse sig, derfor kom hun hurtigt på benene da Monique bankede på og skyndte sig ud til døren.
"Skynd dig ind i varmen." Mumlede hun og lukkede hurtigt døren efter sig, da hun var gået ind. Derefter gik hun hen til hende og plantede et kys på hendes læber, inden hun trak sig lidt væk. På trods af at de kendte hinanden godt, følte hun sig stadig lidt intimideret af den kloge kvinde, som virkelig fik hende til at føle sig som en nittenårig.

[Monique Bonaccord]

Monique fulgte opfordringen og ilede ind i den varme entré, før hun tog Philippa i sin favn og lagde et blødt kys mod hendes læber. Det var længe siden, impulsen var optrådt, men med hende havde hun lyst til at være blid og omsorgsfuld.

"Er alt godt?" spurgte hun blødt, før hun søgte længere ind i huset.

[Philippa Carrow]

Det var længe siden hun havde følt sig på toppen af verden, dengang hun havde ydmyget mudderbloden. Nu følte hun det stik modsatte. Hun var en gravid enke, det var ret ynkeligt.
"Mhm." Sagde hun og blev helt rød i kinderne over omsorgen. "Det skal nok gå." Bemærkede hun, selvom der var tvivl i hendes stemme.
"Jeg vil vise dig noget." Tilføjede hun og gik derefter op ad trappen, mod soveværelserne.

[Monique Bonaccord]

Brynene fandt lidt sammen, men Monique sagde intet endnu. I stedet svang hun kappen over en stoleryg på vejen og fulgte Philippa op ad trapperne. Det virkede ikke som de andre gange, de var gået derop sammen.

[Philippa Carrow]

Først da de stod på gangen til det værelse hun havde gjort klar til Monique, følte hun at det måske ikke var en så god ide hun havde fået.
"Jeg har lavet en nøgle til dig." Sagde hun og rakte den til hende. "Og har gjort plads til dig derinde, når, jeg ja, altså jeg kan jo bedst lide at du sover med mig, men når jeg nu forstyrrer så meget i løbet af natten er det måske bedst hvis du kan sove for dig selv også." Forklarede hun sig og lignede næsten den pige hun havde været inden Charles kom ind i hendes liv.
"Altså. Det er bare en mulighed." Bemærkede hun og så afventende på Monique.

[Monique Bonaccord]

Monique hævede et bryn. Selvom hun nød tiden med Philippa, havde hun aldrig boet sammen med en anden end Antoinette eller sine forældre. Tanken virkede angstprovokerende, så derfor forstod hun ikke helt selv, hvorfor hun tog imod nøglen.

"Jeg vil gerne sove hos dig," konstaterede hun simpelt og rakte ud mod kvinden, lagde en hånd på hendes overarm.

[Philippa Carrow]

Philippa var næsten ved at tro at Monique ville sige nej tak til hendes tilbud. Da hun tog imod nøglen, åndede hun lettet op.
"Åh okay." Sagde hun og smilede en anelse. "Jeg ved godt det er lidt meget, men det føles så underligt, at jeg skal lukke dig ind." Forklarede hun og strøg sit hår om bag øret.

[Monique Bonaccord]

Det var evigheder siden, Monique havde åbnet noget med en nøgle. Selv var hun vant til at lægge temmelig avanceret magi om sit hjem og var så langt væk fra den ikke-magiske tankegang, at det til tider gjorde hende blind.

"Jeg forstår," svarede hun roligt og smilede blidt til Philippa, før hun lagde et blødt kys mere mod hendes læber. "Er 'uset tilstrækkeligt sikret?"

[Philippa Carrow]

Philippa havde kun boet i et andet hjem end sin families i et par måneder og anede intet om hvad man egentlig skulle gøre, for at sikre sit hjem.
"Nej. Hvad tænker du på?" Spurgte hun og følte sig en smule dum. Alting var så anderledes mellem dem. Monique vidste så meget og hun følte sig så utilstrækkelig. Tilmed rendte hun rundt med en lille ekstra byrde i maven. Det var alt sammen ret tosset.

[Monique Bonaccord]

Det virkede lidt underligt at stå der i det værelse, Philippa havde forberedt til hende, men for at værdsætte hendes gestus, trak hun hende ind til sig.

"Jeg tænker forsvarbesværgelser, antimagi og andet. Jeg kan godt lægge nogle, når du lægger dig i aften."

[Philippa Carrow]

Philippa lagde armene om Monique og krammede hende en anelse. Hun skulle dog lige passe på at hun ikke lagde mere pres på sin mave.
"Åh det er sødt af dig. Jeg ved slet ikke hvordan man gør." Bemærkede hun. Det var først nu hun havde indset hvor uduelig hun var til mange ting. Hun havde levet hele sit liv med ideen om at hun bare skulle have en mand og så ville alting ordne sig. Det havde været en kæmpe løgn.

[Monique Bonaccord]

Den ene arm slap grebet om Philippa, udelukkende så hun kunne feje en løsfaren lok væk fra hendes ansigt og bag en af de små ører. "Jeg kan vise dig en dag," tilbød hun mildt og kyssede hende igen, før hun slap hende helt.

"Skal vi gå ned og sætte os?"

[Philippa Carrow]

Philippa nikkede og smilede som svar på Moniques tilbud om hjælp. Derefter trak hun sig blidt fri af hendes greb og gik hen mod døren.
"Lad os det." Bemærkede hun og forsatte ned ad trappen og ind i stuen.
"Er der noget du har lyst til? Rødvin?" Spurgte hun, selvom hun ikke drak alkohol i øjeblikket.