Stolthed blandt slanger

[Francesco Hardy]

Franco stod halvt i læ for novembervinden op ad slottets murværk. Det skærmede ikke meget, så han havde trukket kappen godt op om halsen. Imidlertid var kulden behagelig. Den klarede hans tømmermandsramte hjerne. 

Med tryllestavens spids tændte han gløderne i sin cigaret. Han havde hårdt brug for en smøg efter hele gårdsdagens episode. Marcas MacFusty havde snydt ham fra at få noget på den dumme, selvom Mairwen Baines, den narrefisse, nok aldrig var gået med til det. Det var Marcas skyld, at et blåt øjne nu prydede Francos ansigt. Det var kun en lille trøst at Marcas så meget værre ud. Franco var tilpas stolt og forfængelig til ikke at vise sig inde i storsalen, hvorfor han endnu ikke havde fået noget at spise endnu. Maven knurrede højt. 

Franco tog et længselsfuldt sug af cigaretten og sukkede dybt. Omgivelsernes mudrede plæner og afpillede træer passede til hans dunkle humør. 


Alissa Avery

[Alissa Avery]

Det var ret koldt og Alissa havde ikke nogen trang efter at komme ud i kulden. Til gengæld havde hun en underlig trang til at komme i kontakt med Francesco. Noget ved Mairwens fingre på ham havde pludselig gjort ekskæresten lidt mere i interessant.

Alissa vidste bedre end at komme tomhændet og med en smurt bolle med Francescos normalt foretrukne pålæg var pakket ind i en servoer, da hun trådte udenfor. Blikket fald straks på ham og hun skridtede langsomt hen mod ham.

“Jeg tænkte, du var sulten,” sagde hun, da hun nåede frem og rakte servietten frem.

[Francesco Hardy]

Francos selvmedlidende tankespind blev afbrudt af tilstedeværelsen af en lille, blond heks. Alissa Avery. Han betragtede Alissa med en kritisk mine, idet hun rakte servietten med bollen frem mod ham. Alissa var aldrig venlig med mindre hun kunne få noget ud af det selv. Der var en underliggende bagtanke bag enhver handling.

”Du har vel ikke forgiftet den?” kom det prompte fra ham. Alligevel tog han taknemmeligt imod den. Den smagte himmelsk, og mellem bidderne fik ham fremsagt, ”tak, doll.”

Der var stille et øjeblik inden han kampberedt spurgte, ”er du kommet for at hovere?” Af en eller anden grund han ikke selv kunne forstå, ville det være ekstra salt i såret hvis netop Alissa så ham som en taber.

[Alissa Avery]

Et lyst, perfekt plukket bryn blev hævet af spørgsmålet som eneste svar. I stedet rakte Alissa frem og snuppede cigaretten ud fra mellem hans fingre. Det var ikke den første. Gennem tiden havde hun snuppet et par fra Imrah Avery, når hun havde kedet sig over ferierne og forældrene var langt væk.

Røgen bølgede over de buttede læber, formet som et perfekt o, før hun igen så op på ham. “Ja,” løj hun simpelt og kastede et nysgerrigt blik på det blå øje, som hun øjeblikket efter strejfede med en lys finger. Hun tog et hvæs mere.

“Men det lader ikke til, at det slet ikke er nødvendigt.”

[Francesco Hardy]

Cigaretten forsvandt fra Francos hænder og hvilede på Alissas små læber. Han lod hende smage på den og noterede sig, at hun hverken hoste eller lavede en grimasse. ”Siden hvornår ryger du? Jeg mindes at du kaldte det ’en ny, frastødende vane’, sidste gang.”

Franco skar ansigt da Alissa berørte hans øje, men det var med en blidhed der nærmere føltes som en sommerfuglevinge. Han fnøs. ”Du har vel hørt rygterne og nysgerrig efter at vide, hvad der rigtigt skete?” Temperamentet væltede op i ham ved tanken.

[Alissa Avery]

Alissa trak på skuldrene, igen uden at give et svar. Der var ingen grund til at redegøre for hendes valg og esser i ærmet længere. Desuden kunne hun godt lide den måde, det fik Francos bryn til at bevæge sig på.

“Tror du virkelig, at der sker noget på skolen, uden jeg ved det?” spurgte hun og selvom et bryn var hævet i skepsis, var der et smørret smil om hendes læber, så snart det atter faldt. Hun sad på mange af rygterne og var god til at være tilpas sød mod de små får, der fyldte gangene, så de lettede deres hjerter til hende.

“Mairwen Baines?” Hun tog et hvæs mere, mens hun trillede cigaretten mellem de slanke fingre. Blikket fulgte den vågent, før hun igen så op på ham. “Det er sjovt... Slutninger. Det er så abstrakt et koncept. Man tror altid lige, døren står lidt på klem...”

[Francesco Hardy]

”Nej, det tror jeg ikke,” indrømmede Franco tørt. Alissa var en manipulerende heks, der ikke havde nogle kvaler ved at smigre andre for at få sladder.

Franco fortærede det sidste af bollen med velbehag. Han var straks lidt bedre tilpas, selvom hans stolthed stadig sved. Med et sigende blik mod hende begyndte han at slentre hen mod en af bænkene, der stod op ad murværket.

Han rystede på hovedet. ”Jeg er ikke i humør til dine ordlege. Hvad snakker du om, doll?”

[Alissa Avery]

Der var mange ting, Alissa gjorde uden at tænke videre over det, men når det kom til Francesco trådte hun varsomt. Derfor trak hun også et par gode sekunders overvejelse, før hun alligevel fulgte efter ham hen mod bænken. Ikke i humør til en forkølelse, trak hun staven frem og rettede den mod servietter, der tidligere havde omsvøb bollen. Øjeblikket efter var den en luksuriøst udseende velourhynde og dækkede bænkens overflade. Først der tog hun plads.

“Jeg ved det ikke,” vævede hun og slog omhyggeligt blikket ned for at se tilpas tvivlende ud. Hun sørgede for at det flakkede let, da hun nærmede sig hans mørke øjne igen. “Jeg tror bare, jeg hele tiden har troet, at du og jeg...” Lyse øjne dvælede ved hans læber.

“Jeg mener... Har du aldrig overvejet..?”

[Francesco Hardy]

Franco var ikke overrasket over Alissas trylleri, men alligevel imponeret. Han var endnu ikke i stand til den slags magi. Han satte sig ved siden af Alissa på den våde bænk, ligeglad med at fugten trængte op gennem kappen. Når man var Quidditchspiller kunne man ikke tillade sig at være sart.

Han måtte anstrenge sig til det yderste for lægge ansigtet i alvorlige folder. Alligevel lurrede et lille smil i mundvigen. ”Er du jaloux, doll? Er det derfor, du kommer med boller til mig?”

Nu da Alissa havde fortæret hans cigaret, trak han en ny op fra sin krøllede pakke og tændte den. Han undveg hendes spørgsmål og betragtede hendes blafrende vipper. Der var noget uoprigtigt i hendes pludselige skift. ”Ved du hvad jeg tror?” spurgte han og tog et sug. ”Jeg tror, du er en forkælet, rig pige, der ikke bryder sig om at dele sit legetøj med andre.”

[Alissa Avery]

Alissa ville virkelig gerne være ligeglad og kunne holde den venlige mine, men et fnys havde presset sig frem, før hun kunne nå at stoppe det. Det havde ikke haft noget som helst med jalousi at gøre, mindede hun sig selv om og tog en dyb indånding.

“Fint,” svarede hun afklippet og blinkede hurtigt med øjnene, mens hun forsøgte at holde krokodilletårerne tilbage lidt endnu. Et hårdt snøft blev hendes protest. “Det er alligevel det, alle tror.” Hun vendte ansigtet væk og lagde benene over kors.

[Francesco Hardy]

Og med ét krakelerede Alissas uskyldige mine. Hvad end hun havde været ved at forsøge med ham, virkede ikke. Hun var dog ikke længe om at genvinde fatningen.

Han lo dæmpet og lænede sig afslappet tilbage på bænken. ”Og du gør ikke meget for at modbevise dem, gør du vel?”

[Alissa Avery]

Det var temmelig irriterende at prøve at bruge gamle tricks over for en fyr, der havde set dem alle. Så i stedet måtte Alissa jo prøve noget nyt. Hun sukkede og lænede sig tilbage.

"Hvorfor er det alle tror, der ikke kan være noget oprigtigt bag?" spurgte hun og vendte et skarpt blik mod Francesco. "Hvorfor skulle jeg gide at komme med morgenmad til dig, hvis ikke det var sandt? Du er jo så desperat, at selv Mairwen Baines er nok til dig, så det er tydeligvis ingen udfordring."

[Francesco Hardy]

”Fordi der sjældent er noget oprigtigt bag din opførsel,” påpegede Franco afslappet. Det var frigivende at lufte sin mening om ekskæresten uden at skulle bekymre sig om hendes følelser, ligesom dengang de var sammen. Dengang Alissa og Mairwen var veninder.

”Aha, det er dér den trykker,” sagde Franco langsomt da brikkerne faldt på plads. ”Fordi det lige var Mairwen, jeg fandt sammen med. Men bare rolig, doll. Der skete intet. Dels fordi Mairwen er en narrefisse, og dels fordi Macfusty fjolset afbrød os."

[Alissa Avery]

Alissa var pisse træt af at blive beskyldt for ikke at kunne være oprigtigt. Måske havde det været sandt, indtil sommerferien, hvor hun kun havde oplevet at været behaget, når hun fik sin vilje, og stædig og irriteret, når hun ikke gjorde.

"Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad du lavede med hende," svarede hun og rejste sig. "Men det lader til, jeg havde ret. Det er helt slut med os."

[Francesco Hardy]

Franco rynkede brynene da Alissa fór op. Han forstod som altid at trykke på hendes knapper, men som regel reagerede hun ikke så kraftigt.

”Siden hvornår er du blevet så følsom?” spurgte han og så op på hendes lille, hidsige skikkelse. De næste ord gjorde ham oprigtigt overrasket. ”Jeg troede, det var slut for længst. At det var dit ønske. Det var dig, der slog op, husker du det?” Hvordan samtalen var drejet hen på deres fortid forstod han ikke, og det gjorde ham ærlig talt forvirret. Det lød jo nærmest som om, Alissa fortrød at de var slået op.